Løkke: Nej’et er også et nej til EU

53,1 procent af danskerne sagde torsdag nej til at pille ved det 22 år gamle danske EU-retsforbehold.

Statsministeren har meddelt, at han snarest muligt ønsker at påbegynde forhandlinger om en parallelaftale, der alligevel kan holde Danmark i EU’s fælles politisamarbejde, Europol. Mandag indbyder han partierne på Christiansborg til at diskutere, hvad de ønsker af sådan en aftale, og allerede på næste fredag stiller han selv i Bruxelles for at indlede forhandlingerne.

Lars Løkke Rasmussen (V) gør dog samtidig klart, at han aflæser vælgerlussingen til regeringen og de øvrige ja-partier som mere end en afvisning af at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Han ser også en skepsis fra befolkningen over for et EU, der er blevet ”for voluminøst og bureaukratisk”.

”Det svar fra danskerne skal vi respektere,” sagde statsministeren i kølvandet på resultatet.

Der var et stort ja-flertal, da man troede, det kun handlede om Europol. Men jo mere det er gået op for folk, at det her handler om noget meget centralt, nemlig selvbestemmelse og hvorvidt vi skal flytte centrale dele af noget så nært som retspolitikken til Bruxelles, jo flere hældte så til et nej, fordi de tænker, at det er en rigtig dårlig ide.

Pernille Skipper
Retsordfører, Enhedslisten

Fokus på mindre EU
Ifølge Lars Løkke Rasmussen skal det ske hjemme på dansk jord ved ikke at oversætte regler fra EU-systemet mere nidkært end vores nabolande.

Det skal også ske i Bruxelles ved at stille sig skulder ved skulder med den britiske premierminister David Cameron og hans krav om blandt andet at minimere adgangen til velfærdsydelser for vandrende arbejdstagere fra det øvrige EU.

”Noget af det, som er sat på dagsordenen, er også noget af det, vi kerer os om. Nemlig at finde en bedre balance mellem den fri bevægelighed i Europa og landenes mulighed for at passe bedre på deres særkender,” siger Lars Løkke Rasmussen.

”Vi skal sikre, at Europa ikke udvikler sig til en social union, men i stedet koncentrerer sig om det, Unionen er skabt omkring, nemlig at sikre frihandel, vækst og fred på det europæiske kontinent. Det var Venstres dagsorden før valget, og det er nok endnu stærkere Venstres dagsorden i morgen,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Tilbage på Englands-båden
Dermed tager han de temaer op, som de blå partier gjorde til et hovedslagnummer før valget i juni, hvor Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance sammen lancerede et fælles EU-udspil med særligt fokus på netop adgangen til velfærdsydelser og støtte til briternes genforhandling af deres medlemskab af Unionen.

Med Venstre og Konservative på ja-siden og Dansk Folkeparti og Liberal Alliance på nej-siden i debatten forud for folkeafstemningen har det været så som så med det fælles blå fodslag på EU-området på det seneste.

Men nu glæder Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, sig over statsministerens udmeldinger og understreger, at han også gerne ser Danmark hægte sig på de britiske frakkeskøder og selv bede om særbehandling.

”Det er ikke kun et spørgsmål om, at Lars Løkke skal arbejde for at holde Storbritannien inden for EU ved, at Storbritannien får nogle særlige forhold. Det er jo også interessant for Danmark at blive omfattet af de særlige forhold. Det handler jo blandt andet om vandrende arbejdstageres rettigheder,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Tag nej’et alvorligt
DF-lederen vil dog også have statsministeren til at tage mere alvorligt bestik af det nej, som vælgerne nu har givet de herskende politikere.

”Det er jo, fordi der bliver ført en EU-politik på Christiansborg, der ikke har den tilstrækkelige brede opbakning i befolkningen. Og det synes jeg ikke, at statsministeren reflekterer over i det, han siger,” siger Kristian Thulesen Dahl.

”Hvis vi skal have gjort det anderledes, bliver vi nødt til at se, at ja-siden er villig til at komme nej-sidens argumenter i møde og også give køb på den stadig øgede integration,” siger Thulesen Dahl.

Alle nej-partier skal med
Også retsordfører Pernille Skipper fra Enhedslisten mener, at statsministeren nu må til at inddrage de nej-partier, der har det folkelige flertal bag sig i EU-spørgsmål.

”Så det er slut med at sidde og putte sig i et lokale med ja-partierne alene,” siger Pernille Skipper, der peger på, at valgkampen har gjort klart, at danskerne ønsker at bevare retten til at bestemme i eget hus.

”Der var et stort ja-flertal, da man troede, det kun handlede om Europol. Men jo mere det er gået op for folk, at det her handler om noget meget centralt, nemlig selvbestemmelse og hvorvidt vi skal flytte centrale dele af noget så nært som retspolitikken til Bruxelles, jo flere hældte så til et nej, fordi de tænker, at det er en rigtig dårlig ide,” siger Pernille Skipper.

Rød ransagelse
Også hos Socialdemokraterne, der har kæmpet for et ja, gør de sig tanker om udfaldet.

”Jeg tror, det er udtryk for en EU-skepsis, som ikke har været læst tilstrækkeligt,” siger Nick Hækkerup, der har været partiets retsforbeholdsordfører under valgkampen.

Tidligere udenrigsminister for Radikale Venstre Martin Lidegaard tager folkets dom til efterretning. Han gør dog samtidig klart, at han er stærkt indigneret over nej-partiernes valgkampsstrategi, der blandt andet er gået ud på at sætte spørgsmålstegn ved, om man tør overlade beslutninger om dansk deltagelse i EU’s retspolitik til et flertal i Folketinget og på at beklikke gyldigheden af politiske aftaler indgået på Christiansborg.

”Rigtig mange danskere stiller tilsyneladende meget store spørgsmålstegn ved de politikere, de selv har valgt. Jeg synes, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten bærer et meget, meget tungt ansvar for det, og jeg synes, at det har været en uhørt smagløs kampagne i forhold til at stille spørgsmålstegn ved Folketingets troværdighed. Det kommer Dansk Folkeparti og Enhedslisten selv til at feje op,” siger Martin Lidegaard.