Måling: Dansk Folkeparti kan fejre 1. maj som største arbejderparti

VÆLGERANALYSE: DF står til at få hver fjerde arbejderstemme og er dermed Danmarks største arbejderparti foran Socialdemokratiet. Det må skurre i selvopfattelsen hos S, mener Altingets politiske kommentator.

DF er i øjeblikket mere populære blandt arbejderne end Socialdemokratiet. Det glæder Kristian Thulesen Dahl, som dog ikke skal bruge 1. maj på at holde ølkassetaler.
DF er i øjeblikket mere populære blandt arbejderne end Socialdemokratiet. Det glæder Kristian Thulesen Dahl, som dog ikke skal bruge 1. maj på at holde ølkassetaler.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Anders Redder

Jeg havde meget gerne holdt tale 1. maj, men det er ingen skam at blive væk, når man ikke er inviteret. Så jeg nøjes med at slå min græsplane, hvis vejret er til det.

Kristian Thulesen Dahl
Formand, Dansk Folkeparti

Om end det er venstrefløjens toppolitikere, som 1. maj flager med den røde arbejderfane og holder taler i landets parker og forsamlingshuse, er det i øjeblikket Dansk Folkeparti, der kan kalde sig landets største arbejderparti.

Det fremgår af en ny vælgeranalyse fra valgforsker Kasper Møller Hansen, der viser, at hver fjerde arbejder – 25,5 procent - ville sætte kryds ved DF, hvis der var valg i dag.

Det er godt tre procent mere end de 22,7 procent af arbejderne, som ville sætte kryds ved S.

Dokumentation

Om analysen
Analysen er foretaget for Altinget af Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Kategorierne bygger på nuværende beskæftigelse, hvor kategorierne for arbejder er:

  • Arbejder, ufaglært (ikke specialarbejde)
  • Arbejder, ufaglært (specialarbejder)
  • Arbejder, faglært

Interviews foretaget af Kantar-Gallup i perioden 1/1-18 til 31/3-18. I alt er det 10.812 interviews med i analysen.

Undersøgelsen kan citeres som ”Professor Kasper Møller Hansen for Altinget.dk”.


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00