Hver fjerde vælger beslutter sig i sidste øjeblik

Selvom valgkampen er på vej ind i sin absolut sidste fase, går mange vælgere formentligt stadig og funderer over, hvor krydset skal sættes på torsdag. 

Ved valget i 2011 besluttede hele 28 procent af vælgerne sig nemlig først for, hvem de skulle stemme på, i valgets sidste dage.

Og af dem ventede hver tredje helt til selve valgdagen med at tage endelig stilling.

Det viser undersøgelser lavet efter sidste valg, og som snart er at finde i en ny bog, hvor professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet er en af forfatterne.

Der er en del vælgere, der holder bagdøren åben, og som kan ombestemme sig i sidste øjeblik.

Jørgen Goul Andersen
Professor, Aalborg Universitet

Han forventer, at vælgerne ved dette valg er mindst lige så afventende med at gøre deres endelige stilling op, som de var i 2011.

Og derfor mener Jørgen Goul Andersen, at de mange meningsmålinger, der dagligt brager ud over medielandskabet, skal tages med forbehold.

”Jeg ville være meget forsigtig med at tro, at folk har besluttet sig endnu, og jeg ville ikke gå hen og sætte mine penge på, at gennemsnittet af meningsmålinger lige nu svarer til, hvad vi kommer til at se på valgdagen,” siger han.

Mistillid
Antagelsen om, at mange vælgere også ved dette valg venter til valgkampens slutfase med at beslutte, hvor deres kryds skal sættes, bygger Jørgen Goul Andersen på, at der hersker en stor grad af mistillid til politikerne.

”I denne valgperiode har du haft en masse ting, som folk har været utilfredse med. Du har en større mistillid til politikerne end ved det forrige valg. Det tror jeg også betyder, at tvivlerne kan svinge mere mellem blokkene. Samtidig kan det betyde, at der er en gruppe vælgere, som ender med at blive hjemme på sofaen,” siger han.

Konkret henviser Jørgen Goul Andersen til, at mange vælgere, der stemte på de tre – og senere blot to – regeringspartier, har vandret rundt mellem forskellige partier og blokke gennem valgperioden.

”Mange af regeringspartiernes vælgere blev sendt ud i et mærkeligt ingenmandsland, hvor de ikke længere kunne genkende deres parti. Nogle gik til Enhedslisten, andre gik til Dansk Folkeparti, og en hidtil uset stor gruppe svarede i målingerne, at de ikke vidste, hvem de skulle stemme på,” siger Jørgen Goul Andersen.

Samtidig mener forskeren, at partierne og blokkene fremstår relativt ens over for vælgerne, hvilket bidrager til at gøre dem mindre beslutsomme.

Det kan være svært for vælgerne at se afgørende forskel på eksempelvis Socialdemokraterne og Venstre, når de debatterer udlændingepolitik eller økonomi i de store TV-debatter, siger Jørgen Goul Andersen.

Flere flytter mellem rød og blå
Spørgsmålet er, hvor mange af de ubeslutsomme vælgere der står og vipper mellem rød og blå blok og dermed reelt kan afgøre, hvem der bliver Danmarks næste statsminister.

Ifølge Jørgen Goul Andersen sker hovedparten af bevægelserne internt inden for henholdsvis rød og blå blok.

”Hvis du går tilbage i tiden, var det hovedsageligt inden for blokkene, at man bevægede sig. Sådan er det stadig, men der er flere, der nu er klar til at bevæge sig fra rød til blå og omvendt,” siger han.

Under sidste valg var det særligt efterløns-diskussionen, der kunne rykke rundt på vælgerne, forklarer Jørgen Goul Andersen. Her hoppede en gruppe af de unge vælgere for eksempel fra rød til blå blok, mens nogle af de ældre vælgere gik den anden vej.

På bundlinjen var resultatet af disse vælgervandringer dog næsten neutral, forklarer forskeren. Der var store vælgergrupper, der gik fra blå til rød blok i protest mod reformen, og næsten lige så store grupper, der gik den anden vej i utilfredshed over S-SF's skarpe kritik af opgøret med efterlønnen.

Det er en vigtig pointe. For vælgerbevægelserne i sidste øjeblik kan blive mange. De kan ophæve hinanden, eller de kan gå i samme retning, tilføjer Jørgen Goul Andersen.

Historisk mange beslutter sig sent
Ved sidste valg afgjorde i alt 43 procent af vælgerne først, hvem de skulle stemme på, i løbet af valgkampen. Det er et historisk højt tal, der bygger oven på en tendens, der har udviklet sig de sidste 20 år.

I 1990 var det kun 20 procent af vælgerne, der traf deres endelige beslutning i løbet af valgkampen, mens fire ud af fem havde taget stilling, inden valget blev udskrevet.

Artiklen fortsætter under grafen 

Ikke kun ”tvivlerne”
Spørgsmålet om, hvornår vælgerne træffer deres beslutning, spiller ind i diskussionen om de såkaldte ”tvivlere.”.

En måde at opgøre tvivlerne på er ved at se på de vælgere, der ikke kan beslutte sig for, hvem de vil stemme på, når meningsmålingsinstitutterne ringer.

I den seneste meningsmåling fra Gallup gælder det for 19,7 procent af de adspurgte.

Men antallet af personer, der stadig ikke har lagt sig endelig fast på, hvor krydset skal sættes, kan formentlig godt være højere, vurderer Jørgen Goul Andersen.

”Andelen, der beslutter sig under valgkampen, ligger væsentligt højere end andelen af tvivlere. Så selvom de svarer beredvilligt på spørgsmålene i meningsmålingerne, er der en del vælgere, der holder bagdøren åben, og som kan ombestemme sig i sidste øjeblik,” siger han.

Danskerne skal til Folketingsvalg torsdag den 18. juni.