Manu: Vores humanistiske love udfordres

"Jeg frygter, det underminerer opbakningen til konventioner og humane regler, når de udnyttes af kriminelle og ekstremister. Konventionerne bygger på nogle virkelig smukke og gode tanker. Men det er vigtigt, at sådan nogle konventioner har borgernes opbakning."

Sådan lyder ordene fra den opstigende radikale stjerne Manu Sareen, der udstråler en blanding af bekymring og indignation, da Altinget.dk møder ham. For ja: Han er radikal og forsvarer de internationale konventioner med hud og hår. Men på den anden side har han oplevet folk i sin nære omgangskreds stå fuldstændig af, når det gælder de aktuelle konsekvenser af konventionerne. Og han er selv tydelig oprørt over, hvordan de demokratiske principper bliver misbrugt af ekstremister.

Eksiliranere chikaneret
Det er tre aktuelle sager, der har sat Manu Sareens radikale humanisme på prøve. En af sagerne omhandler udbygningen af moskeen på Vibevej i Københavns Nordvest-kvarter, som for nylig førte til et utraditionelt politisk samarbejde mellem Dansk Folkeparti, Konservative, Venstre, Radikale, Socialdemokraterne og SF med det formål at få indblik i, hvem der egentlig sponsorerer moskeen.

"Jeg er meget bekymret over forlydender om, at der kommer penge til moskeen fra præstestyret i Iran. Det er derfor, vi har lavet et så bredt politisk samarbejde, hvor vi går efter at få ændret lovgivningen, så der kommer mere åbenhed om økonomien. Så vi kan se, om moskeen virkelig får overført penge fra det undertrykkende iranske præstestyre," siger Manu Sareen og fortsætter:

Jeg kender flere dybt fornuftige mennesker, der siger: "Jeg er saftsuseme ikke enig i, at reglerne skal beskytte hårde kriminelle mod udvisning". Det har overrasket mig, hvor mange der egentlig reagerer på den måde.

Manu Sareen
Radikal politiker

"Der er kommet mange foruroligende meldinger - blandt andet fra eksiliranere - der fortæller, at de er blevet chikaneret og overfaldet af folk fra moskeen. Eksiliranerne har også fortalt, at man skal have et stempel fra moskeen, før man kan få visum til Iran. Det er fuldstændig absurd, at flygtninge fra Iran hér i Danmark skal chikaneres af den samme slags mennesker, som de er flygtet fra."

Præstestyret på dansk jord
Lovgivningsmæssigt er problemet, at man som anerkendt trossamfund ikke alene har skattefrihed: man behøver heller ikke redegøre nærmere for, hvor ens penge kommer fra:

"Det er helt vildt. Da man lavede den lovgivning, havde man sgu ikke taget højde for, at det ville give det iranske præstestyre mulighed for at få fodfæste på dansk muld," konstaterer Sareen og tilføjer:

"I denne sag er vi blevet overhalet af tiden. Det bliver vi nødt til at kigge på. Det er enhver politikers pligt at foretage de justeringer, der bliver nødvendige, når forholdene ændrer sig."

Invitation til ekstremist
Et andet eksempel er sagen om den højreekstreme imam Bilal Philips, der blandt andet går ind for, at utro kvinder og homoseksuelle dræbes i islamiske lande. Bilal kom søndag 17. april til Danmark, inviteret af Islamisk Trossamfund. Den invitation har chokeret Manu Sareen:

"Han blev inviteret, selvom manden går ind for, at homoseksuelle henrettes i lande med sharia-lovgivning, at tyve skal have hugget hænderne af, og at mænd kan slå deres koner. Det mest groteske er, at han talte på et møde om islamofobi. Den mand skaber jo islamofobi."

Sareen fortsætter:

"Det er et stort problem, at Bilal Philips på den måde får lov til at påvirke unge mennesker. Der sker en voldsom kulturel radikalisering blandt mange af de unge. De surfer rundt på hjemmesider, hvor budskabet er: "Grunden til, at I har det ad helvede til, er at Vesten hader jer". Og lige ned i det kommer Bilal, der på forhånd er blåstemplet af Islamisk Trossamfund."

I modsætning til Dansk Folkeparti - og regeringerne i Storbritannien og Australien - mener Manu Sareen ikke, at den højreradikale imam skulle have haft indrejseforbud:

"Jeg siger ikke, at han skulle forhindres i at tale. Men han udgør ikke desto mindre et eksempel på de dilemmaer, vi står over for. Vores tolerance bliver udfordret på en helt ny måde." 

Henrykt bandeleder
Som om en mulig infiltration fra det iranske præstestyre og en rabiat islamistisk imam ikke var udfordringer nok, har også en bandeleder med palæstinensisk baggrund sat principperne på prøve:

Gangsteren Fisfis blev hyldet som en helt i Vollsmose, da dommerne i Østre Landsret forhindrede en udvisning af den dybt kriminelle mand, der eller blev idømt seks års fængsel. Den manglende udvisning blev begrundet med, at bandelederen har otte børn i Danmark

"Den afgørelse bunder i et godt princip om, at en familie skal have mulighed for at holdes samlet. Men omvendt kan man ud fra en socialarbejdervinkel spørge, om det egentlig er en hjælp til bandelederens børn, at han bliver i landet. For han er jo det dårligst tænkelige forbillede for sine børn," siger Manu Sareen. 

Opbakningen ryger
Overordnet set frygter den radikale politiker konsekvenserne af den type afgørelser: 

"Jeg kender flere dybt fornuftige mennesker, der siger: "Jeg er saftsuseme ikke enig i, at reglerne skal beskytte hårde kriminelle mod udvisning". Det har overrasket mig, hvor mange der egentlig reagerer på den måde."

Siger Manu Sareen og konkluderer:

"Man må indse, at tiderne har ændret sig dramatisk, siden de her love og konventioner blev indført. Det udfordrer os, at nogle af de regler, der skal beskytte enkeltindivider mod overgreb, nu udnyttes af folk, de aldrig nogensinde var tiltænkt. Det er vi nødt til at diskutere åbent." 

Den radikale politiker sidder i Københavns Borgerrepræsentation og har de seneste måneder vikarieret for Lone Dybkjær i Folketinget. Manu Sareen står til et stensikkert radikalt folketingsmandat ved det kommende valg.