Analyse af 
Erik Holstein

Martin Lidegaard vil tilbage til midten: Men kan han få lov af sit parti?

For første gang i 21 år kan Radikale ane en lille mulighed for at lege med begge fløje. Men en fleksibel midterposition kræver et opgør med ultimative krav. Spørgsmålet er, om Martin Lidegaard får manøvrerum til det. 

Alle de nyvalgte radikale folketingsmedlemmer rakte hånden i vejret ved torsdagens presse, da de blev spurgt, om de stadig står fast på, at det er et ultimativt krav, at Socialdemokratiet dropper planerne om et asylcenter i Rwanda. Kort forinden havde Lidegaard afvist, at partiet ville stille flere ultimative krav.
Alle de nyvalgte radikale folketingsmedlemmer rakte hånden i vejret ved torsdagens presse, da de blev spurgt, om de stadig står fast på, at det er et ultimativt krav, at Socialdemokratiet dropper planerne om et asylcenter i Rwanda. Kort forinden havde Lidegaard afvist, at partiet ville stille flere ultimative krav. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

De første ti minutter af pressemødet gik helt perfekt. Radikale fremstod igen som et samlet parti, efter at folketingsgruppen énstemmigt havde valgt favoritten Martin Lidegaard som ny leder. Selv Zenia Stampe forsøgte at smile.

Martin Lidegaard gik straks i gang med at flytte partiet i den retning, han har forsøgt de sidste mange år: Tilbage mod midten og væk fra de ultimative krav. Ultimatummer er ikke lige ham, understregede Lidegaard.