Ny beregning flytter mandat: Sådan ville det have ændret udfaldet af folketingsvalget i 2019

En enkelt flytning af et mandat kan påvirke udfaldet af valget i flere dele af landet.

Der er fastlagt en ny fordeling af kreds- og tillægsmandater, der skal gælde for alle folketingsvalg i de næste fem år.

Social- og Indenrigsministeriet har på baggrund af den nye opgørelse af befolkningstal fra januar i år lavet en ny beregning, som flytter et kredsmandat fra Sydjyllands Storkreds til Københavns Storkreds.

Men hvilken betydning har den nye fordeling, og hvem ville have haft gavn af det, hvis den allerede var blevet indført for et år siden? Med udgangspunkt i valgresultatet fra folketingsvalget i 2019 har professor og valgforsker Kasper Møller Hansen undersøgt, hvordan mandaterne ville have fordelt sig ud fra den nye beregning.

Ekstra S-mandat i København
Det ekstra mandat i København ville være gået til Socialdemokratiet, og det havde givet genvalg til Mette Reissmann (S), der var 501 stemmer fra at få partiets tredje og sidste mandat i storkredsen.

Da Socialdemokratiet stadig havde opnået det samme antal mandater på landsplan, ville en plads til Reissmann betyde, at en anden socialdemokrat ikke var kommet i Folketinget. Ifølge Kasper Møller Hansens beregning ville det være Ane Halsboe-Jørgensen (S), der trak det korteste strå, da partiet ville have fået et mandat mindre i Nordjyllands Storkreds.

Halsboe-Jørgensen, der efter valget blev uddannelses- og forskningsminister, fik det syvende og sidste mandat i storkredsen.

Det er dog ikke kun Socialdemokratiet, der kunne være blevet påvirket, hvis den nye fordeling gjaldt i 2019. Hos Dansk Folkeparti ville det også have skubbet et mandat fra Fyns Storkreds til Vestjyllands Storkreds. Det havde sikret Christian Langballe (DF) et genvalg i Vestjylland, mens det ville have kostet Alex Ahrendtsen (DF) en plads i Folketinget