Ny måling: Paludan forværrer Løkkes nedtur

POLITISK INDEKS: Oppositionen udbygger fortsat sin føring, mens blåt stemmespild og Rasmus Paludans kurs mod Folketinget spænder ben for statsminister Lars Løkke Rasmussens forsøg på genvalg.

Med 26 dage tilbage af valgkampen fortsætter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den øvrige blå bloks nedtur.

Hvis valget var i dag, vil blot 37,9 procent af danskerne sætte kryds hos et af regeringspartierne eller Dansk Folkeparti.

Det viser en ny måling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten.

Løkke og co.s store tilbagegang skyldes dog ikke udelukkende medvind hos oppositionen, som ellers står til at få 54,2 procent af stemmerne. Stram Kurs, der ledes af Rasmus Paludan, vil ifølge målingen nemlig komme i Folketinget med 3,5 procent.

Derudover får Nye Borgerlige 2,1 procent, mens Kristendemokraterne og partiet Klaus Riskær Pedersen henholdsvis får 1,4 og 0,5 procent, hvilket kan ende med at blive blåt stemmespild. Det betyder, at der er udsigt til, at der er en del af de blå vælgere, som Løkke ikke kan bruge i kampen om Statsministeriet, siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

”Man troede ikke, det kunne blive værre for Løkke. Men det kunne det,” siger han og tilføjer:

”Stram Kurs kan Løkke ikke bruge til noget som helst. Paludan vil ikke pege på 'Lille Lars fra Græsted', og Løkke vil aldrig imødekomme Paludans rabiate politik. Vermunds krav kan Løkke heller ikke opfylde, og det ser ud til, at både Kristendemokraterne og Riskær fører til blåt stemmespild. Det kan give 7-8 procent blå stemmer, der ikke kan udnyttes.”

Selvom Kristendemokraterne stadig ser ud til at blive til blåt stemmespild ifølge målingen, begynder partiet nu for første gang i valgperioden at rykke på sig opad. Partiet står nu til at få 1,4 procent af stemmerne, og når der tages højde for den statistiske usikkerhed på 0,66, kan partiet måske være på vej i Folketinget.

”Kristendemokraterne ligger for første gang i lang tid over 1 procent. Det er for tidligt at sige, om det har noget at gøre med næstformand Isabella Arendts overbevisende indsats i en partilderrunde. Men det bliver spændende at følge dem i de næste målinger,” siger Erik Holstein og tilføjer:

”Jeg tror dog fortsat ikke, de har store chancer for at komme ind.”

Medier og politiske modstandere hjælper Paludan
Ifølge Erik Holstein lå det oprindelig ikke i kortene, at Rasmus Paludan og Stram Kurs overhovedet ville få en chance for at nærme sig Folketinget. Men takket være politiske modstandere og mediernes opmærksomhed har den omstridte partileder fået vind i sejlene.

”I udgangspunktet havde Paludan nul chancer for at komme ind, men nu er det ved at blive en selvopfyldende profeti, at Stram Kurs kommer til at dominere valget, fordi både medier og politiske modstandere har en interesse i at hype ham. Fortsætter det på den måde, forærer man Paludan en valgsejr,” siger Erik Holstein.

Det vil dog næppe blive en valgsejr, der vil kunne omveksles til indflydelse for Rasmus Paludan. Men det forventer hans vælgere muligvis heller ikke, tilføjer Erik Holstein:

”Selv hvis Paludan skulle komme ind med 3,5 procent af stemmerne, får han nul indflydelse. Og jeg tvivler meget på, at der er ret mange af hans vælgere, der tager hans udtalelser bogstaveligt. Paludan bliver snarere brugt som en panikknap fra folk, der møder nogle af indvandringens negative konsekvenser i hverdagen.”

Paludan sender Vermund ned mod spærregrænsen
Nye Borgerlige har i månedsvis før valgkampen lignet et parti, der var på vej i Folketinget. Men i denne måling begynder partiet at komme tættere på spærregrænsen med blot 0,1 procentpoint ned til de to procent, som kræves for at komme i Folketinget.

”På den grund af den ekstreme opmærksomhed risikerer Stram Kurs at aflive Nye Borgerlige. I yderste konsekvens kan begge partier hamre mod spærregrænsen,” siger Erik Holstein og tilføjer:

”Indtil videre tyder det på, at valget bliver en værdipolitisk polarisering, hvor de absolutte yderfløje hamrer løs på hinanden. Spørgsmålet er så, om vælgerne til sidst bliver træt af det og igen vender sig mod de tre store partier.”

To af de store partier, Venstre og Dansk Folkeparti, står begge i denne måling til at få et dårligere valgresultat end ved sidste folketingsvalg. Venstre får 17,3 procent, mens Dansk Folkeparti er helt nede på 12,7 procent.

Alternativet halter bagud trods grøn dagsorden
Som det eneste parti i oppositionen bøvler Alternativet stadig med en dalende opbakning blandt vælgerne. I målingen står partiet til 3,8 procent, hvilket er et procentpoint lavere end valgresultatet i 2015.

Selvom der kun er tale om et enkelt procentpoint, er det takkevækkende taget i betragtning, hvor meget klima fylder i valgkampens debatter, mener Erik Holstein.

”Alternativet går en smule tilbage, og selvom det er inden for den statistiske usikkerhed, siger det noget om Alternativets problemer, at partiet skranter, samtidig med den grønne dagsorden hitter som aldrig før,” siger han.

Løkke skal levere mirakel af bibelske dimensioner
Medmindre der sker markante ændringer i løbet af valgkampen, vil Løkke efter al sandsynlighed ikke kunne mønstre et flertal efter valget, siger Erik Holstein.

Men det behøver ikke at være game-over for Løkke af den grund. Han kan måske få en anden lille chance, og den kommer efter valget, hvor hans evner som forhandler kan komme i spil i forbindelse med en dronningerunde:

”Løkke skal levere et mirakel af bibelske dimensioner for at få flertal bag sig. Og den genre tror jeg trods alt ikke, han mestrer. Men Løkke er rigtig god til at operere som en ål i mudder, og han vil spille alle muligheder i en dronningerunde efter valget. Det er her, han kan have en lille chance,” siger Erik Holstein.

Forrige artikel De fleste spindoktorer spinner videre i valgkampen De fleste spindoktorer spinner videre i valgkampen Næste artikel Ugens målinger: En ud af tre kan nævne en dansk europaparlamentariker Ugens målinger: En ud af tre kan nævne en dansk europaparlamentariker
Løkke er fanget af sin egen retorik

Løkke er fanget af sin egen retorik

ANALYSE: SV-fantomet gav kortsigtede mandatgevinster til Venstre og styrkede Løkkes egen position. Men bivirkningerne er enorme, og Mette Frederiksen har det stærkeste udgangspunkt for en S-regering siden 1993.