Nye partier på stribe, huseffekter og ekspertens råd: Det skal du vide om valgkampens mange meningsmålinger

Q&A: Det vrimler med meningsmålinger i valgkampen, men kan vi stole på dem? Hvad fortæller de egentlig? Og hvad er de gode råd til at navigere i de mange målinger? Det kan du få svar på lige her.

Valgkampen er i gang, og det betyder, at der skrues gevaldigt op for antallet af meningsmålinger.

Men hvad sker der, når tre nye partier pludselig skal tælles med? Og hvor meget kan vi egentlig stole på én meningsmåling?

Altinget har spurgt Erik Gahner Larsen, der er en af landets førende eksperter i meningsmålinger og bagmanden til politologi.dk. Gahner Larsen er ph.d. i statskundskab og underviser til daglig ved School of Politics and International Relations ved University of Kent.

  • Hvad kan vi bruge meningsmålinger til?

Meningsmålingerne viser, hvordan partierne står i forhold til hinanden i dag. På samme måde som at se på stillingen i løbet af en superligakamp. Meningsmålingerne er betydeligt bedre til at sige noget om, hvordan det går med partierne, end eksempelvis politiske eksperter er.

  • Hvor meget kan vi stole på én meningsmåling?

Én meningsmåling er et øjebliksbillede, og ingen meningsmålinger er perfekte. Vi kan generelt stole på meningsmålingerne, men vi skal passe på med ikke at stole for meget på én meningsmåling. Andre meningsmålinger kan vise noget andet, da der er forskellige begrænsninger ved meningsmålingerne, såsom statistisk usikkerhed og huseffekter.

  • Hvad er statistisk usikkerhed, og er det overhovedet vigtigt?

Den statistiske usikkerhed er vigtig, fordi vi ikke spørger alle vælgere i en meningsmåling. Den statistiske usikkerhed er dermed udtryk for det faktum, at vi kun spørger et udsnit af vælgerne om, hvilket parti de vil stemme på. Jo flere vælgere vi spørger i en meningsmåling, jo lavere vil den statistiske usikkerhed være. For de store partier er den statistiske usikkerhed på omkring tre procentpoint. Dette er vigtigt, når vi skal gå ind og vurdere, om der reelt er forskel mellem partier, eller om opbakningen er faldet eller steget til et parti. Hvis et parti eksempelvis er faldet med ét procentpoint fra en meningsmåling til en anden, er der ikke tale om et reelt fald, hvis den statistiske usikkerhed er tre procentpoint. 

  • Hvad betyder ”huseffekter”?

Forskellige analyseinstitutter bruger forskellige metoder, og disse metoder kan påvirke, hvad meningsmålingerne viser. Nogle institutter bruger eksempelvis udelukkende internetpaneler (hvor vælgerne besvarer et spørgeskema online), hvor andre institutter bruger telefoninterviews (hvor vælgerne bliver ringet op af en interviewer). Huseffekter bruges som en betegnelse på disse systematiske forskelle mellem institutterne og bidrager til, at vi sjældent skal kigge på kun én meningsmåling fra ét analyseinstitut. 

  • Hvad er bedst: Meningsmålinger indsamlet med telefon- eller internetinterview?

Der findes gode meningsmålinger lavet med telefoninterviews såvel som med internetinterviews. En kombination af begge gør det dog nemmere at ramme forskellige typer af vælgere. Derfor er meningsmålinger med begge alt andet lige at anbefale.

  • Mange målinger i valgkampen er "rullende målinger". Hvad betyder det? Og er de lige så gode? 

Rullende målinger er meningsmålinger, der løbende opdateres med nye respondenter. Hvis der kommer daglige meningsmålinger fra et institut, og svarene er indsamlet over flere dage, vil nogle af respondenterne i den ene meningsmåling også være med i den anden. På den måde opdaterer man blot meningsmålingen ved at ignorere ældre svar og inkludere nye. Fordelen ved dette er, at det er billigere for medierne at foretage flere meningsmålinger. Omvendt kan det være sværere at vurdere, om en enkelt meningsmåling rammer forkert, når eventuelle skævheder i, hvem der inkluderes i meningsmålingen, går igen i flere målinger. Det vigtige ved rullende målinger er at kigge på, hvilken periode målingen anvender data fra.

  • Hvad betyder det for meningsmålingerne, at der pludselig er tre helt nye partier med? (Nye Borgerlige, KRP og Stram Kurs)

Tre nye partier giver også tre nye udfordringer for analyseinstitutterne. Det betyder, at vi ser flere usikkerheder og dermed større huseffekter. Det er med andre ord svært for meningsmålingerne at give præcise bud på, hvor stor opbakningen er til nye partier. De vælgere, der er skiftet til et af de nye partier, er ikke nødvendigvis skiftet af de samme grunde i de forskellige meningsmålinger, hvorfor meningsmålingerne ikke nødvendigvis viser det samme.

  • Når et parti som Nye Borgerlige en dag får 0,9 procent og en anden dag får 6,3 procent – kan vi så bruge meningsmålinger?

Ja. Meningsmålinger skal ikke nødvendigvis være enige, før vi kan bruge dem. For det første rammer meningsmålinger historisk set korrekt. For det andet er det primært ved nye partier, man ser, at der er store forskelle. De store forskelle kan primært bruges til at konkludere, at vi skal være kritiske i forhold til at konkludere for meget på baggrund af én meningsmåling.

  • Hvad er dine tre bedste råd til at navigere i de mange meningsmålinger?

For det første skal man kigge på flere meningsmålinger fra flere analyseinstitutter og ikke blot kigge på enkeltmålinger. Hvis man eksempelvis kun kigger på meningsmålinger fra YouGov, vil man få et indtryk af, at Nye Borgerliges opbakning er større, end hvis man også kigger på andre meningsmålinger.

For det andet kan man kigge på de vægtede gennemsnit, eksempelvis Risbjerg-snittet, der ved at kigge på flere meningsmålinger giver bud på, hvor stor opbakningen er til de forskellige partier.

For det tredje skal man forholde sig kritisk til meningsmålingerne. Blot fordi meningsmålingerne viser noget, er det ikke det samme som, at dette vil være resultatet på valgdagen. På samme måde som at hvis et fodboldhold kan være foran 2-1 i det 89. minut, betyder det ikke, at de ikke kan tabe 2-3. 

Der er valg til Folketinget 5. juni.

Forrige artikel Danskerne siger, at klimaet optager dem mest: Men det aktiverer dem ikke på Facebook Danskerne siger, at klimaet optager dem mest: Men det aktiverer dem ikke på Facebook Næste artikel Valgkampens første prognose: Sådan fordeler partiernes mandater sig Valgkampens første prognose: Sådan fordeler partiernes mandater sig