Analyse af 
Erik Holstein
Morten Øyen
Nikolaj L. Simonsen

Omstridt velfærdsforordning behandlet på lukkede møder

ANALYSE: Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen forsikrede, at østeuropæere ikke ville få adgang til danske velfærdsydelser. Nærmest samtidig blev den nu så omstridte EU-forordning om sociale ydelser kørt igennem på lukkede møder i Folketingets Europaudvalg.
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forsikrede om, at borgere fra de nye EU-lande i Østeuropa ikke ville få adgang til danske sociale ydelser. Den forsikring skulle vise sig grundløs.
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) forsikrede om, at borgere fra de nye EU-lande i Østeuropa ikke ville få adgang til danske sociale ydelser. Den forsikring skulle vise sig grundløs.Foto: Altinget/Rasmus Nielsen
Erik HolsteinMorten ØyenNikolaj L. Simonsen

Mens der bliver holdt folkeafstemning om et så nørdet emne som patentdomstolen, er den danske befolkning aldrig blevet spurgt eksplicit til det kildne spørgsmål om velfærdsydelser til andre EU-landes borgere. Og da den afgørende EU-forordning blev vedtaget for ti år siden, skete det som led i en særdeles tilknappet proces i Folketinget.

Striden om velfærdsturisme - og den efterhånden berømte EU-forordning, Danmark tilsluttede sig i 2004 - kan ses som et billede på den til tider uigennemskuelige lovgivningsproces i EU, hvor ikke engang de involverede ministre altid kender konsekvenserne af det, de skriver under på. Og hvor vælgerne i de enkelte medlemslande først opdager følgerne af en lovgivning på et tidspunkt, hvor toget er på vej væk fra perronen.

Fuld virkning kommer gradvis
De første byggesten med rettigheder til EU-borgere, blev lagt helt tilbage i 1957 med Rom-traktaten. De rettigheder tilsluttede Danmark sig i princippet ved EF-indmeldelsen i 1972, dog med en undtagelse for den danske folkepension, hvor der faktisk blev indført et 40-års-optjeningsprincip.

Det var først efter indlemmelsen af de første østeuropæiske lande i 2004, at velfærdsrettigheder blev et reelt problem. For de nye medlemslande havde en levestandard, der var så meget under den nordeuropæiske, at danske velfærdsydelser var en mindre formue for borgere fra de nye EU-lande.

Fakta

EU-Kommissionen rettede i 2013 henvendelse til Danmark om anvendelsen af optjeningsprincippet i forhold til børnechecken, da Kommissionens opfattelse er, at princippet er i strid med det såkaldte "sammenlægningsprincip" i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Danmark tilsluttede sig forordningen efter den var behandlet på lukkede møder i Europaudvalget. Først i 2006 blev møder og referater fra Europaudvalget åbnet for offentligheden.

Danmark tilsluttede sig den omstridte EU-fordning efter lukkede møder i Europaudvalget. Referatet fra møderne er fortrolige. Først i 2006 blev praksis lavet om.
Danmark tilsluttede sig den omstridte EU-fordning efter lukkede møder i Europaudvalget. Referatet fra møderne er fortrolige. Først i 2006 blev praksis lavet om. Foto: ft.dk

Udviklingen blev forstærket med optagelsen af de endnu fattigere østlande Rumænien og Bulgarien i 2007, som efter nogle overgangsordninger for de nye medlemslandes vandrende arbejdstagere også har fået adgang til det danske arbejdsmarked.

Den forkætrede forordning
I den aktuelle strid om børnepenge til andre EU-landes borgere er udgangspunktet den såkaldte EU-forordning, Danmark tilsluttede sig tilbage i december 2003 - og som trådte i kraft i 2004. Når man først har tilsluttet sig en forordning har den forrang for de enkelte medlemslandes nationale lovgivning. Et EU-land kan dermed ikke have ordninger, som strider med forordningens ord.

Jeg kan oplyse, at regeringen, som en form for sikkerhedsforanstaltning, forestiller sig at gennemføre princippet om den frie adgang til det danske arbejdsmarked på en sådan måde, at arbejdstager fra de nye medlemslande ikke får adgang til at modtage sociale ydelser. Det har jeg i øvrigt også sagt til mine kollegaer fra de kommende nye medlemslande, blandt andet Polen, Ungarn, Tjekkiet, der netop har været på besøg.

Anders Fogh Rasmussen (V)
Daværende statsminister

Den efterhånden berømte forordning "om koordination af social sikring" blev diskuteret på en række møder i Folketingets Europaudvalg fren till november 2003. Dengang var Europaudvalgets møder lukkede - og referaterne er ikke offentligt tilgængelige.

Det lukkede og hemmelighedsfulde skal forstås meget bogstaveligt. Man kan som journalist søge aktindsigt i referaterne fra Europaudvalget, men der er ikke nogen eksempler på, at aktindsigten nogensinde er blevet bevilliget til journalister.

Blev set som teknisk øvelse
Altinget.dk har talt med personer, der har deltaget i møderne i 2004 og med personer, der har set referaterne. Og det var ikke ligefrem ophedede diskussioner om risikoen for fremtidig velfærdsturisme, der kendetegnede møderne. Generelt havde politikerne ikke mistanke om, at netop den forordning indeholdt så store mængder politisk sprængstof.

Det var heller ikke tilfældet for den daværende socialminister Henriette Kjær (K), der havde forordningen under sit ressort. Efter Altinget.dks oplysninger så Henriette Kjær mest forordningen som en teknisk foranstaltning, en forenkling og opdatering af en række forskellige bestemmelser. Og det er forordningen også strengt taget. Men som den sidste måned har demonstreret, lå der kontroversielle og politisk bindende elementer gemt i forordningen. Elementer, der kan føre til konkrete ændringer af danske velfærdsydelser.

Foghs forsikring
Politikerne er blevet beskyldt for at sove i timen, fordi de ikke indså de samlede konsekvenser af østudvidelsen og forordningen fra 2004. Og faktisk var der i forbindelse med forhandlingerne om forordningen et "vindue", hvor nationalstaterne i et begrænset omfang havde mulighed for at få indskrevet undtagelser på velfærdsområder, som man ønskede skulle undtages fra forordningens bestemmelser. Det fik Danmark på et relativt perifert område, nemlig boligydelse til pensionister.

Den daværende regering forventede, at problemerne i praksis ville blive meget begrænsede - og hvis de endelig blev større end forventet, regnede man med at indføre nationale værn mod velfærdsturisme. Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udtrykte det i forbindelse med østudvidelsen således i 2003:

"Jeg kan oplyse, at regeringen, som en form for sikkerhedsforanstaltning, forestiller sig at gennemføre princippet om den frie adgang til det danske arbejdsmarked, på en sådan måde, at arbejdstager fra de nye medlemslande ikke får adgang til at modtage sociale ydelser. Det har jeg i øvrigt også sagt til mine kollegaer fra de kommende nye medlemslande, blandt andet Polen, Ungarn, Tjekkiet, der netop har været på besøg."

Det var præcis, hvad VK-regeringen - efter et betydeligt tilløb - gjorde i 2010, da man sammen med Dansk Folkeparti gennemførte et optjeningsprincip til børnechecken. Det er det optjeningsprincip, Thorning-regeringen annullerede for arbejdstagere fra EU efter en henvendelse fra EU-Kommissionen

Det var først med afgørelser fra EU-Domstolen i 2011 og 2013, at de fulde konsekvenser af forordningen fra 2004 stod mere klart for de danske politikere. For med Domstolens afgørelser blev der sat spørgsmålstegn ved de nationale værn i form af optjeningsprincipper til familieydelser.

Unionens logik
På sin vis kan harmonisering af velfærdsordninger i EU siges at være den logiske konsekvens af en union, der har det indre marked og vandrende arbejdstagere som omdrejningspunkt. Det kan endda hævdes, at det allerede lå i konturerne da Danmark tiltrådte samarbejdet i 1972. Sagen for de danske politikere er bare den, at alle meningsmålinger tyder på, at flertallet af danskerne ikke ønsker en sådan udvikling.

Målingerne viser tydeligt, at et stort flertal af vælgerne er modstandere af velfærdsydelser til andre EU-borgere. F.eks. viste en måling fra Analyse Danmark for Ugebrevet A4, at 58 procent er negative over for, at EU-borgere kan få sociale ydelser uden for det land, de arbejder i. Kun 17 procent er positive.

En Wilke-undersøgelse for Jyllands-Posten specifikt på børnechecken nåede til et lignende resultat. Wilke-undersøgelsen viste også, at kun 19 procent af vælgerne støtter regeringens kurs i sagen om børnechecken, hvor man vil rette ind uden at prøve sagen ved EU-Domstolen. 64 procent vil tage en sag ved domstolen.

Striden om velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande har skabt oprør i vælgerhavet, og frustrationerne bliver næppe mindre af, at vælgerne ved ingen af de indtil nu seks danske folkeafstemninger om EU er blevet spurgt om dette emne. Eller at beslutningsprocessen har været holdt i et lukket rum, hvor offentligheden var forment adgang.

Dokumentation

EU-forordningen 883/2004 fastslår, at sammenlægningsprincippet er et princip om at perioder, hvor en EU-borger har været forsikret eller beskæftiget i et land, skal tælles med, når man vurderer, om personen i et andet land er berettiget til en ydelse, der forudsætter at man har været forsikret eller i beskæftigelse i en bestemt periode. Det handler således om, at optjeningsregler ikke må diskriminere arbejdstagere, der udnytter deres ret til fri bevægelighed.

Forordningen fastslår også eksportabilitetsprincippet, som betyder, at en EU-borger kan få udbetalt visse sociale sikringsydelser, uanset hvor i EU han eller hun bor. Har man f.eks. gennem arbejdslivet optjent fuld ret til dansk pension, kan man få den udbetalt til den spanske solkyst.

Info: Folketingets EU-konsulent. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00