Rasmus Nielsen: Nølen med valgdato kvæler folkestyret

KOMMENTAR: Løkkes nølen med valgdato kvæler nerven i folkestyret − lovmøllen − skriver udgiver Rasmus Nielsen.

Den manglende valgudskrivelse bliver demokratisk mere og mere problematisk og kalder på fastlagte valgperioder.

Som Altinget skrev tirsdag i ugens mest læste historie, skriver statsministeren danmarkshistorie med sin valgudskrivelse så tæt på deadline. Det sår tvivl om en lang række af regeringens egne lovforslag.

Lars Løkke Rasmussen slår med sikkerhed den hidtidige rekord for nølende valgudskrivelse fra 1964, hvor Jens Otto Krag (S) udskrev folketingsvalget til afholdelse 53 dage før den senest mulige dato.

Nu er der reelt kun to valgdatoer i spil: den sandsynlige søndag 26. maj sammen med kontinentets skæbnetunge valg til Europa-Parlamentet og outsideren tirsdag 11. juni, hvorved politikerne må svigte Folkemødet og belaste de offentlige kasser og valgfrivillige unødigt med to gange valgafholdelse.

Denne nølen med valgdatoen fra én person kvæler nerven i folkestyret: lovmøllen. Og Socialdemokraterne kan ikke overraskes af en valgdato længere, de har i flere uger kørt på med annoncer, kampagner og udspil − og har, uden tvivl for alle tilfældes skyld, doseret til lager frem til midt juni.

Hvis Folketinget fastsatte valgdatoen i god tid, kunne alle 3. behandlinger gennemføres i god og planlagt orden, hvorefter der var et godt afsæt for alle at føre valgkamp fra.

Der er realpolitisk for en lang række af landets aktører meget på spil. Som bekendt stopper Folketinget sit arbejde i det sekund, statsministeren egenhændigt udskriver valget, og dermed bortfalder alle lovforslag. Per i dag er der allerede 30 lovforslag på dagsordenen til endelig 3. behandling fra på tirsdag til 16. maj − og flere ventes at komme til.

Folketingsårets sidste uger før grundlovsdag er altid kulminationen på mange måneders arbejde i samfundsdebatten, embedsværket og i Folketinget. Nu skal der stemmes og besluttes!

Men ingen af de mange involverede organisationer og borgergrupper ved reelt, om de er købt eller solgt med de lovforslag, de kan blive ramt af eller få fordel af.

Tillad mig at dreje kasketten en kende og give et eksempel fra vores egen medieverden. Det er et lovforslag om nulmoms på digitale medier, som 2. behandles på tirsdag og efter regeringens og Dansk Folkepartis ønske skal tredjebehandles 7. maj; hvis det altså nås, inden hr. Løkke trykker på den sorte valgknap som det dødbringende våben i forhold til Folketingets grønne og røde knapper.

Lovforslaget omfattes af lovsjusk i tidsnød, fordi Kulturministeriet og Skatteministeriet i kulissen og uden sædvanlig mediebevågenhed slås om, hvorvidt de fritstående netmedier som Altinget, Zetland og Avisen.dk (fra 1. maj A4 Medier) bliver omfattet. Det vil Skatteministeriet ikke love det flertal, der står bag medieforliget herom, men vil henvise de rent digitale medier til at prøve deres lykke hos Skatteforvaltningen, hvilket som bekendt er helt håbløst i disse år, fordi der forvaltes i øst og vest. Nogle opkræves, andre gør ikke. Bøder, boligskatter, mediemoms, you name it.

Det fører så igen til, at Danmark af den magtfulde magasinpresse − internationale milliardvirksomheder som Egmont, Bonnier og Aller − kan risikere at blive trukket for EU-Domstolen for brud på EU's helt overordnede, sympatiske ligebehandlingsprincip. Det, der skal beskytte borgere og virksomheder mod nationalstaten.

Magasinerne kan ikke leve med at blive stillet 25 procent prismæssigt ringere i konkurrencen med de dagblade, der også udgiver livsstilsmagasiner og så videre på tryk og digitalt. 

For os som markedsleder i politisk journalistik vil det også være uspiseligt, hvis konkurrenter, der for alvor er dukket op digitalt med betalingsprodukter på det seneste, får nulmoms, mens vi, der fylder 20 år til januar, sættes i skammekrogen. Det vil blandt andet afholde os fra at kunne udgive publicistiske medier mod betaling til den enkelte dansker, noget, politikerne ellers opfordrer til for i sidste ende at understøtte folkestyret.

Altså: alvorlig uro lige før lukketid, og så endda i forhold til den medieverden, der skal dække valgkampen indgående.

Men medier er bestemt ikke alene med uroen − uroen over, hvorvidt skæbnesvangre, for de berørte helt afgørende, lovforslag nu nås at få deres finest hour ved den endelige 3. behandling, før det passer ind i statsministerens personlige kram at trykke på valgknappen.

Hér er nogle af de allerede dagsordensatte lovforslag til 3. behandling, hvis altså ikke der udskrives valg:

30. april: Styrkede erhvervsuddannelser, styrket tilsyn med de frie skoler, auktion med videre over fangstrettigheder, styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, aktiv beskæftigelsesindsats, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker.

2. maj: Forhøjelse af bødeniveauet for alvorlige sikkerhedskritiske fejl og mangler ved tunge motorkøretøjer og for ulovlig støj fra motordrevne køretøjer, ændring af taxiloven, styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv, styrkelse af cybersikkerheden, afkortning af skoleugens længde.

7. maj: Skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og varebiler, dyrevelfærdslov, nulmoms på elektronisk leverede aviser.

Hvis valget skal afholdes 26. maj, er 7. maj sidst på dagen i praksis ved at være sidste chance for statsministeren at udskrive valget. Så de følgende lovforslag må regnes som fortabte, indtil de måske − måske ikke − dukker op igen til oktober:

9. maj: Styrkelse af borgernes tryghed og tillid til sundhedsforskning, kræftscreeninger og udvidelse af lægemiddelskadeordningen, ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet – retssikkerhedspakke IV, ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, tilsagn til nybyggeri opført i samarbejde med en privat part, nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til stor knallert, ændring af udlændingeloven: nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, gebyr for indgivelse af ansøgning om laissez-passer og spærring af dansk udstedt rejselegitimation i Det Centrale Pasregister.

16. maj: Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug, ændring af straffeloven: forbud til dømte seksualforbrydere, begrænsning af brugen af samfundstjeneste i sager om vold, ændring af lov om offentlighed i forvaltningen.

Løkke bestemmer reelt egenhændigt, hvilke af alle disse lovforslag der typisk er aftalt med Dansk Folkeparti, der skal vedtages − eller falde. Han kan formentlig i yderste konsekvens få fagministerier til at bede Folketinget flytte sine 3. behandlinger hen over sin egen, planlagte valgudskrivelse med henvisning til, at lovforberedelsen lovteknisk ikke er helt færdig. 

Sikke noget demokratisk rod. Jeg stemmer for faste valgperioder som i for eksempel Sverige, dog så et flertal i parlamentet naturligvis altid kan kræve nyvalg. Men retten bør tilhøre Folketinget, ikke statsministeren.

Forrige artikel Unge politikere gør folkestyret ære Unge politikere gør folkestyret ære Næste artikel Rasmus Nielsen: Stem søndag – ellers går demokratiet sin vej Rasmus Nielsen: Stem søndag – ellers går demokratiet sin vej
Terroranslag styrker Mette Frederiksens fortælling

Terroranslag styrker Mette Frederiksens fortælling

ANALYSE: Striden om retspolitik er flammet op i både rød og blå blok. Men kritikerne af øget overvågning og mere magt til efterretningstjenesterne får svære kår efter oprulningen af den storstilede aktion mod et islamistisk terroranslag.