Debat

Roger Buch: Kommunalvalg er langt mere demokratiske end folketingsvalg

450.000 flere borgere har stemmeret ved kommunalvalg end folketingsvalg, fordi krav om statsborgerskab udelukker flere og flere ved folketingsvalg. Det er let at se demokratiske fejl hos andre lande, men vores egne problemer ignoreres, skriver Roger Buch.

Nye statsborgere skal udveksle håndtryk med en repræsentant fra kommunen. Her til grundlovsceremoni på Københavns Rådhus.
Nye statsborgere skal udveksle håndtryk med en repræsentant fra kommunen. Her til grundlovsceremoni på Københavns Rådhus.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Roger Buch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mogens Lykketoft peger i et vigtigt indlæg på, at demokratiet i mange lange lande er under belejring eller nedbrydning. Lykketoft understreger, at vi i Danmark har undgået en politisering af valgprocessen og at det danske valgsystem er et værn imod manipulation med for eksempel valgdistrikter.

Helt modsat er det eksempelvis i USA, hvor valgene i stigende grad ikke er en kamp om vælgernes gunst, men derimod en kamp om, hvordan der skal stemmes, altså processerne omkring selve valget, afstemningsregler og administrationen af valget. Det må gøre ethvert demokratisk indstillet menneske dybt bekymret at se det amerikanske slagsmål om stemmer sendt med post, tidlig stemmeafgivning (det vi i Danmark kalder brevstemmer), registrering af vælgere og ID-krav.

Sat på spidsen handler konflikten i USA om retten til at stemme sat overfor retten til sikre valg, hvor der ikke kan snydes med valgene. Begge dele er afgørende vigtige i et demokrati. Men kerneproblemet er, at alt for strikse regler og en besværlig valgproces vil få nogle vælgere til ikke at stemme, og de vælgere vil ikke være et tilfældigt udsnit:

Det vil især ressourcesvage vælgere og det vil derfor i højere grad være vælgere med historisk tilknytning til det demokratiske parti. Borgere med korte uddannelser og lave indtægter stemmer i høj grad på Demokraterne, så stramme regler skader Demokraterne.

Skiftende regeringer udelukker borgere fra folketingsvalg

Republikanerne benægter at formålet med stramningerne af valgregler, er partipolitisk motiveret, men den benægtelse blev godt og grundigt skudt i sænk af præsident Trump i marts 2020, hvor han bramfrit sagde: “The things they had in there were crazy. They had things, levels of voting that if you’d ever agreed to it, you’d never have a Republican elected in this country again."

Der er alt for lidt opmærksomhed på, at vi også i Danmark udelukker flere og flere borgere fra demokratiet.

Roger Buch
Centerleder, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

De “skøre ting” som demokraterne foreslog, var at gøre det nemmere at stemme ved de amerikanske valg i november 2020: tidlig stemmeafgivning, stemmer per brev og registrering som vælger på valgdagen. Og som Trump rigtigt pegede på, så betyder høje stemmeprocenter, at det bliver sværere for republikanerne at vinde valg. Høj stemmeprocent er udtryk for at mange ressourcesvage borgere stemmer, og ressourcesvage borgere hælder imod det demokratiske parti.

Slagsmålet om valgprocessen kører allerede for fuld damp frem mod de næste valg i USA. Demokraterne presser på for nem adgang til at stemme. Republikanerne presser på for maksimalt sikre valg. I de stater hvor republikanerne vinder kampen, vil det blive besværligt at stemme, og flere borgere vil reelt blive udelukket fra valgene – til skade for det demokratiske parti.

En sådan partipolitisk udnyttelse af valgsystemet, ser vi ikke i Danmark. Men desværre har skiftende regeringer uanset partifarve systematisk udelukket flere og flere borgere fra de danske folketingsvalg.

Udelukkelse fra valg i Danmark

Mogens Lykketoft nævner desværre ikke, at der også i Danmark gennemføres politik, som reelt udelukker borgere fra demokratiet. For 20 år siden var cirka 4,5 procent af den voksne befolkning udelukket fra folketingsvalgene. Ved valget i 2019 var gruppen fordoblet til mere end ni procent.

Udviklingen skyldes en kombinationen af på den ene side en globaliseret virkelighed med flygtninge og indvandrere, danskere som møder udenlandske ægtefæller, udenlandsk arbejdskraft og udvekslingsstuderende og på den anden side et folketing, som har skabt en sværere og sværere vej til at få statsborgerskab, på grund af skærpede krav om test i dansk sprog og test i viden om danske samfundsforhold. Listen over krav er nu vokset til ti forskellige. Mange af de enkelte krav er også skærpet igen og igen over de seneste 20 år:

  • Afgivelse af erklæring om troskab og loyalitet
  • Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark
  • Ni års ophold i Danmark
  • Ingen strafbare forhold
  • Ingen gæld til det offentlige
  • Selvforsørgelse
  • Beskæftigelse
  • Danskkundskaber
  • Indfødsretsprøven
  • Deltagelse i kommunal grundlovsceremoni.

Nogle af de udenlandske statsborgere i Danmark er selvfølgelig studerende, som blot er kommet til Danmark for at studere, eller lønmodtagere der er kommet for at arbejde i en kort periode. Men en stor del har boet i Danmark i mange år eller årtier. Næsten 44 procent Har været i Danmark mere end ti år, mens 23 procent har været mere end 20 år her i landet.

Kommunalvalgene inkluderer

Blandt andet EU's regler sikrer imidlertid at gruppen af udelukkede borgere er meget mindre ved kommunalvalg. Ved folketingsvalget 2019 havde 4.219.537 vælgere stemmeret, men ved kommunalvalget 16. november vil 4.684.909 have stemmeret. Kommunalvalgene vil altså inkludere 465.000 flere borgere. Det er fra et demokratisk synspunkt positivt at kommunalvalgene omfavner næsten alle voksne borgere i Danmark.

Det er også godt, at vi er kritiske overfor de stærkt negative demokratiske tendenser i andre lande i Europa og i USA. Men der er alt for lidt opmærksomhed på, at vi også i Danmark udelukker flere og flere borgere fra demokratiet. Kan det danske demokrati leve med, at snart ti procent og senere 15-20 procent af borgerne ender i en demokratiske underklasse, som er udelukket fra folketingsvalgene?

Disse borgere kan arbejde og betale skat, tage uddannelse og få SU, modtage lægehjælp og sociale ydelser. Men de kan ikke stemme ved folketingsvalgene. I det danske demokratis barndom og ungdom kunne store grupper i samfundet ikke stemme – de såkaldte syv F’er: fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.

I dag står kun et F tilbage, og antallet vokser valg efter valg - er det acceptabelt i et modent og moderne demokrati?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

0:000:00