Selv regeringens vælgere siger nej til højere pensionsalder

Forslaget om en ny pensionsreform bliver hårdhændet afvist af vælgerne, uanset om de stemmer borgerligt eller ægte rødt.   

Vælgere fra regeringspartierne siger klart nej til at hæve pensionsalderen, hvis pengene går til skattelettelser. Går de ekstra penge i stedet til mere velfærd, er der lidt flere borgerlige, der vil acceptere en senere tilbagetrækning. Men også her er tilhængerne i mindretal.

Tallene stammer fra en ny Norstat-undersøgelse udført for Altinget, og den understreger, at statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) plan om at hæve pensionsalderen er helt enestående upopulær i befolkningen. En så entydig holdning blandt vælgerne er sjældent set i meningsmålinger.

DF og S i trit
I Norstat-målingen er respondenterne først spurgt til, om de er tilhængere af en højere pensionsalder, hvis pengene herfra er øremærket til velfærd. Her er 22 procent for en højere pensionsalder, mens præcis tre gange så mange, 66 procent, er imod.

Hos de socialdemokratiske vælgere er 79 procent imod, mens 13 procent er for. Helt tilsvarende tal ses hos Dansk Folkepartis vælgere, og modstanden er ligeledes massiv på hele venstrefløjen.

Både Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl har afvist forslaget en ny hævelse af pensionsalderen.

Der er en følelse af, at det aldrig holder op. Folk får gang på gang at vide, at de skal afgive det ene eller det andet gode – og så vil problemerne være løst. Og hver gang kommer politikerne en gang til og siger: Det var alligevel ikke nok, nu skal I afgive noget mere.”

Pelle Dragsted
Finansordfører for Enhedslisten

Op på barrikaderne igen
Det har Radikales Venstre derimod ikke. Tværtimod er det en af partiets kongstanker, at pensionsalderen allerede i 2025 skal hæves til 68 år – og at det ekstra provenu skal gå til mere velfærd. Men ikke engang blandt radikale vælgere kan der skaffes flertal for en højere pensionsalder i den situation.

”Det er jeg ked af at høre, men Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har ført en så massiv kampagne på det her område, at det ikke kommer ikke kommer helt bag på mig,” siger Radikales finansordfører Martin Lidegaard.

”Fra radikal side ønsker vi blot at indfase den højere pensionsalder fra 2025 i stedet for 2030 og kun for dem, der kan arbejde længere. Det er jo ikke de nedslidte, vi taler om. Men det har vi åbenbart ikke været gode nok til at formidle, så vi må op på barrikaderne igen.”

LA-vælgerne står af
I Liberal Alliance vil man bruge de fleste af pengene fra en højere pensionsalder til skattelettelser. Men den idé synes vælgerne endnu mindre om: Kun 12 procent er tilhængere af en højere pensionsalder, hvis de ekstra penge i statskassen bliver øremærket til skattelettelser. 77 procent er imod.

Blandt venstrefløjens vælgere er der astronomiske flertal imod denne model, og det samme gælder DF-vælgerne. Vælgere fra Venstre og Konservative afviser ligeledes skattelettelser i bytte for en højere pensionsalder.

I betragtning af at skattelettelser er Liberal Alliances absolutte topprioritet, er tallene for partiets vælgere decideret opsigtsvækkende. Kun 30 procent af LA-vælgere vil gå med til en højere pensionsalder for at få skattelettelser. 61 procent af LA-vælgerne siger nej.

(Artiklen fortsætter under graf)

Det er naturligt nok ikke et resultat, der glæder LA's politikere.

”Hvad skal man sige til de tal?” spørger Liberal Alliances finansordfører Joachim B. Olsen, inden han efter et vist tilløb fortsætter:

”Jeg har det meget ambivalent med den slags undersøgelser, for der går mange bagvedliggende nuancer tabt.”

LA's finansordfører mener, at de færreste vælgere tager højde for den forventede forbedring af middellevetid og helbred:

”I fremtiden vil middellevealderen for de plus 60-årige stige meget hurtigt, så en 68-årig i 2025 vil have et helbred, som en 65-årig havde for ti år siden. Dengang syntes vi jo, at dét var en meget fin pensionsalder.”

Enorm pædagogisk opgave
 ”Det er ikke rimeligt, at nogle aldersklasser kan få en meget længere tid på pension end både dem, der kom før – og dem, der kommer efter. Hvis det blev bedre belyst, er jeg sikker på, at tilslutningen til en pensionsreform ville være meget større.”

Joachim B. Olsen erkender, at støtten til en pensionsreform er meget mindre end ved den seneste reform i 2011:
”Krisebevidstheden er ikke den samme som i 2011, og derfor er vores pædagogiske opgave meget, meget stor.”

Pension er velfærd
Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted er enig i, at krisen skabte en anden grundtone i 2011. Men han peger også på en række andre årsager til vælgernes helt overvældende modvilje:

”Befolkningen har fået nok af de her ændringer. Der er en enorm reform-træthed og en følelse af, at det aldrig holder op. Folk får gang på gang at vide, at de skal afgive det ene eller det andet gode – og så vil problemerne være løst. Men hver gang kommer politikerne en gang til og siger: "Det var alligevel ikke nok, nu skal I afgive noget mere".”

Dragsted har også en anden forklaring på modstanden:

”Når vælgerne i jeres undersøgelse afviser en højere pensionsalder i bytte for mere velfærd, hænger det helt sikkert sammen med, at mange opfatter det at kunne gå på pension, inden man bliver syg, som en vigtig del af deres velfærd.”

Enhedslistens ordfører ser regeringens ønske om et større økonomisk råderum som ren politik:
”Der er jo et råderum til stede nu. Men regeringen vil bruge en stor del af råderummet til at lette skatten for boligejerne, og man har allerede lettet arveafgift og selskabsskat. Det her er et spørgsmål om politisk prioritering.”

Egne interesser afgørende
Det er de yngste vælgere under 30 og de ældste over 70, der har den mindst negative indstilling til en ny pensionsreform. Forklaringen synes enkel: De yngste har endnu meget langt til pensionsalderen, og de, der allerede er pensionister, vil ikke blive ramt af en forhøjet pensionsalder.

Selv blandt disse vælgergrupper er der dog meget store flertal mod en hævet pensionsalder, hvis pengene går til skattelettelser – og stadig flertal imod, hvis provenuet bruges til mere velfærd.