Analyse: Stilsikker Mette Frederiksen tog corona-stikkene hjem

ANALYSE: Statsministeren benyttede nytårstalen til at understøtte sin position som nationens samlende skikkelse og give en diskret hyldest til det socialdemokratiske velfærdssamfund. Decentralisering, flere krav til indvandrere og en ny velfærdslov bliver blandt temaerne i 2021.

”Jeg tror, det værste er bag os. Men de sværeste måneder er foran os…. Når vi bliver utålmodige, skal vi huske, at mørket er tættest, lige før solen bryder frem.”

Med de sentenser opridsede statsminister Mette Frederiksen (S) status i kampen mod coronaen, da hun i sin nytårstale kombinerede en tak for den hidtidige indsats med en pointering af, at det er alt for tidligt at slappe af. Først når vi når påsken i april, kan vi forvente et vendepunkt, mente statsministeren.

Talen blev holdt i et afdæmpet og roligt tonefald. Og den understregede, at Mette Frederiksen er en sand mester i at fremtræde som landets samlende skikkelse på en helt anden måde, end hendes forgængere har formået. Det skyldes ikke kun coronakrisen.

Den spanske syge
Fortællingen om den – generelt vellykkede – danske indsats mod coronaen fyldte den første halvdel af talen, men statsministeren vendte tilbage til pandemien til sidst med en effektfuld afrunding:

Her sammenlignede hun med den spanske syge, der hærgede Danmark for præcis 100 år siden, og hun citerede forfatteren Martin Andersen Nexø for en samtidig skildring:

”Der er hjem, hvor de ligger syge alle sammen og ingen har til at hjælpe sig. De må kravle ud af sengene for at hjælpe hinanden. Plejersker er der ingen af, læger knap heller,” og ”Ligvogne kørte i galop gennem gaderne for at overkomme de mange dødsfald.”

Mette Frederiksen brugte skildringen som baggrund for en hyldest til det danske samfund, der er opbygget siden:

”Det viser tydeligt forskellen på dengang og i dag. Dengang manglede det Danmark, som vi har nu. Det velfærdssamfund, som generationer før os har bygget.”

Statsministeren sagde ikke direkte, at det er den socialdemokratiske velfærdsmodel, der er skyld i, at Danmark kan komme langt bedre gennem en pandemi nu. Det var heller ikke nødvendigt. Budskabet stod lysende klart.

Intet om mink
Mette Frederiksen nævnte i forbifarten, at ”der også har været diskussioner og kritik” under coronakrisen.

Mink blev derimod ikke nævnt med et ord. Det var dog forventeligt: I nytårstalen er det statsministerens privilegium at sætte dagsordenen, og og hun havde absolut intet behov for at rippe op i regeringens eneste møgsag til dato.

I den mere politiske del af talen fremhævede Mette Frederiksen de klima- og miljøaftaler, der blev indgået mod årets slutning, herunder aftaler om elbiler, grøn skattereform, slutdato for olieproduktion i den danske del af Nordsøen og 15 nye nationalparker.

Aftaler regeringen kan se tilbage på med betydelig tilfredshed, da det både er lykkedes at få en række brede forlig hjem og komme delvist ud af den fodslæbende rolle i klimadebatten, som Socialdemokraterne var ved at ende i.

Aktivering af indvandrere
Udlændingepolitikken fyldte ikke meget, men den var med. Det blev til endnu en markering af, at S-regeringen står fast på den strammerkurs, der er en væsentlig del af baggrunden for valgsejren i 2019.

Regeringen lægger op til, at indvandrere og flygtninge på offentlig forsørgelse skal aktiveres 37 timer om ugen. Forslaget skal modvirke den lave beskæftigelsesgrad, der findes i en række indvandrergrupper, hvor ikke mindst indvandrerkvinder fra muslimske lande ligger meget dårligt placeret. Forslaget er inspireret af en norsk model og ventes at få bred opbakning i Folketinget.

Aktiveringsforslaget er en af de ting, der blev udskudt som følge af coronaen, og det samme gælder den velfærdslov, regeringen allerede proklamerede ved indgangen til sidste år. Loven skal sikre, at velfærden følger den demografiske udvikling og er et af de initiativer, regeringen nu binder sig til at gennemføre i 2021.

Ganske overraskende blev indførslen af tidligere pension til nedslidte – den berømte ”Arne-pension” – ikke nævnt i nytårstalen. Det var socialdemokraternes vigtigste valgløfte, og det var en meget vigtig sejr for regeringen at få det i hus i efteråret. Det er ret uforståeligt, at emnet slet ikke fik plads i talen.

Decentralisering
Forholdet mellem land og by – og ønsket om decentralisering – fik derimod fuld opmærksomhed. Regeringen vil modvirke den kraftige centralisering, som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med kommunalreform og ændret sygehusstruktur var bannerfører for i 00’erne. Indtil Løkke i sidste valgperiode pludselig indtog det modsatte synspunkt og begyndte at udflytte statslige arbejdspladser til provinsen.

På det punkt kan S-regeringen sagtens overbydes af f.eks. Venstre og Dansk Folkeparti, for socialdemokraterne er ude i en delikat balance: Partiet skal forbedre forholdene i Udkantsdanmark, men kan ikke tillade sig en ensidig favorisering af provinsen, for det vil yderligere svække socialdemokraternes vaklende position i storbyerne op til efterårets kommunalvalg.

Statsministeren valgte klogeligt at sammenkæde decentraliseringen med velfærdsdebatten. På den måde får emnet ikke brod mod Hovedstaden, men bliver derimod et initiativ, der skal sikre de samme velfærdsrettigheder såvel på Østerbro som i Nørre Snede. Og hvem kan argumentere imod det?

Mette Frederiksen konstaterede, at små sygehuse er lukket, nærpolitistationer nedlagt, og lokale uddannelser centraliseret.

”Nogle siger, at "sådan er udviklingen”. Men det er ikke udvikling. Det er afvikling”, konstaterede Mette Frederiksen, der hermed igen slog fast, at intet er uafvendeligt, men udtryk for politiske valg.

Statsministeren var ikke særlig konkret på området: Hun fremhævede, at man med politiforliget har besluttet at (gen)oprette 20 nærpolitistationer, men det er helt uklart, om der igen vil blive oprettet en stribe lokale uddannelser og skabt flere små sygehuse rundt omkring i landet. For ud fra et isoleret økonomisk perspektiv vil det ikke kunne svare sig.

Stærkere tale end sidste år
Alt i alt holdt Mette Frederiksen en nytårstale, der kom godt rundt, selvom corona-krisen naturligvis var den centrale akse.

Dermed adskilte nytårstalen sig fra sidste års tale, hvor statsministeren meget ensidigt fokuserede på sit ønske om tidligere fjernelse af børn fra dysfunktionelle familier. Et emne, man ikke har hørt meget til siden.

Den nytårstale, der danner ouverture til 2021, vil givetvis blive godt modtaget af de fleste danskere. Den er tilsvarende svær at kritisere for oppositionen.

Forrige artikel Analyse: Det McKinseyficerede embedsværk Analyse: Det McKinseyficerede embedsværk Næste artikel Overblik: Den politiske kalender for 2021 Overblik: Den politiske kalender for 2021
Mai Villadsen klar favorit som ny spids for Enhedslisten

Mai Villadsen klar favorit som ny spids for Enhedslisten

ANALYSE: Enhedslisten ventes at vælge ny politisk ordfører inden for det næste halve år, og pilen peger på klimaordfører Mai Villiadsen. Det vil signalere en videreførelse af den mere folkelige linje, partiet har anlagt de senere år.