”Tamilsagen har sat sit præg”

Den punktlige juraprofessor undskylder, at interviewet bliver få minutter forsinket. Det er meget at se til, når 25 år skal gøres op, overleveres eller pakkes ned. 

"Det er hårdt arbejde at gå af," som Hans Gammeltoft-Hansen siger med sin underspillede humor.

Han går på pension med ro i sindet. Han er helt tryg ved ombudsmandsinstitutionens sundhedstilsand. Den har de muskler og redskaber, der skal til for at løfte sin opgave, mener Hans Gammeltoft-Hansen.

Ombudsmanden har adgang til alle dokumenter og oplysninger. Men for at udfylde sin opgave kræver det, at myndighederne rent faktisk også udleverer det, de skal, og ikke forsøger at fordreje fakta.

Ingen tendens med dårlig kultur
Også her er Hans Gammeltoft-Hansen ganske fortrøstningsfuld. Også selvom der inden for de seneste år har været problematiske sager.

Eksempelvis i Helle Thorning-Schmidts skattesag, hvor departementschefen i Skatteministeriet og skattedirektøren i Skat København pludselig skiftede forklaringer efter først at have afgivet en anden forklaring til Folketingets Ombudsmand.

Desuden tilbageholdt Sundhedsministeriet efter alt at dømme vigtige oplysninger om mulig overbetaling af privathospitaler for Rigsrevisionen. En anden uafhængig instans, hvis opgave består i at udøve kontrol med staten og regeringen.

Men det er ikke Hans Gammeltoft-Hansens opfattelse, at der er groet en dårlig kultur frem hos myndighederne, hvor man tilsyneladende ikke føler sig forpligtet til at give korrekte oplysninger. 

"Jeg tror bestemt ikke, at der har udviklet sig en dårlig kultur i den retning. I ganske enkelte tilfælde kan det ske, at vi får forkerte oplysninger. Og sådan har det altid været. Men det er bestemt mit indtryk, at vi altovervejende får korrekte oplysninger. Og i alle årene synes jeg, at jeg har oplevet et meget loyalt samarbejde fra myndighedernes side," siger Hans Gammeltoft-Hansen.

Tamilsagen har sat varige spor
Når man siger Hans Gammeltoft-Hansen siger man også tamilsagen. Den største forvaltningsskandale i nyere tid, der endte med at fælde Schlüter-regeringen i 1993. Som nyudnævnt i embedet som Folketingets Ombudsmand var det i høj grad Hans Gammeltoft-Hansen, der var med til at få sagen til at rulle.

Også fordi han lækkede ellers fortrolige oplysninger fra lukkede retsmøder til Weekendavisen. Her trådte han selv ved siden af, har han efterfølgende erkendt. Men ellers huskes sagen for at ende med et retsligt efterspil, som gav både den tidligere Konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen og partifællen Grethe Fenger Møller en betinget fængselsstraf for henholdsvis brud på ministeransvarlighedsloven og falsk vidneforklaring.

Sagen fik desuden karrieremæssige konsekvenser for en række embedsmænd i Justitsministeriet, der fik hård kritik. Ikke mindst den daværende departementschef, som blev forflyttet. Og tamilsagen har sat sig varige spor på Slotsholmen.

"Tamilsagen og den efterfølgende dommerundersøgelse har bestemt sat sit præg på forvaltningskulturen. Det fik især stor indflydelse på forholdet mellem politikere og embedsmænd. Det blev afklaret, hvor langt embedsmænd kan og må gå i forhold til de instrukser, de får," siger Hans Gammeltoft-Hansen. 

Spindoktornes rolle
De seneste 10-15 år har forholdet mellem politikere og embedsmænd fået en ny dimension med en helt ny gruppe af aktører: Spindoktorerne. Deres rolle har hele tiden været omstridt. Og ikke mindst nu efter en række lækagesager, hvor meget tyder på, at spindoktorer fra Forsvarsministeriet og Skatteministeriet har været involveret.  

Hele diskussionen om spindoktorerne er Hans Gammeltoft-Hansen ikke meget for at gå ind i. Han lader forstå, at han har sin private holdning til, hvordan spindoktorne udøver deres hverv. Men det er en holdning, der udelukkende er baseret på, hvad medierne har beskrevet.

Som ombudsmand har han kun sjældent beskæftiget sig med spindoktorerne. Og bortset fra nogle enkelte sager har de ikke trådt ved siden af.

"Der, hvor jeg har haft med spindoktorerne at gøre, har navnlig været i forbindelse med sager, hvor spindoktorer har truffet afgørelse om aktindsigt. Her skal spindoktorerne som alle andre følge offentlighedsloven, og der er eksempler på, at det ikke er sket. Eksempelvis at afslagene ikke har været begrundede," siger Hans Gammeltoft-Hansen.

Institutionen har det godt
I dag har Folketingets Ombudsmand cirka 5.000 sager om året, der drejer sig om klager fra borgerne eller sager, som institutionen tager op af egen drift. Det er tre gange så mange som i 1987, da Gammeltoft-Hansen overtog embedet.

Men institutionens ressourcer er øget tilsvarende. Og han mener, at institutionen har de muskler og redskaber, der er nødvendige for at udfylde rollen som vagthund over for myndighederne.

"Ja, det synes jeg, man må sige. Det har jo altid været forudsat, at den kontrol, som ombudsmanden skal udøve i forhold til den offentlige forvaltning, ikke er altomfattende. Men til den funktion vi har, som drejer sig om at behandle klager fra borgere eller at tage sager op af egen drift, ja, der synes jeg, at institutionen generelt set har de redskaber, den skal have," siger Hans Gammeltoft-Hansen.  

Og selv om ombudsmandens kontrol med 5.000 sager om året ikke er altomfattende, så skulle dens arbejde også gerne have en præventiv effekt, påpeger Hans Gammeltoft-Hansen. 

"Det er jo kun en uendelig lille del af det samlede antal forvaltningssager i Danmark, som formentlig er et større tocifret millionantal. Men de sager, vi har, skulle gerne have en forebyggende effekt," siger Hans Gammeltoft-Hansen.  

Fortsætter som forfatter og foredragholder
Han overlader per 1. februar embedet som ombudsmand for Folketingets til den 46-årige nuværende rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen.

Hans Gammeltoft-Hansen vil nu nyde sit otium. Et pensionistliv, som dog også bliver fyldt med faglige sysler. Han skal blandt andet være medforfatter til et trebindsværk om dansk retspleje, ligesom han vil fortsætte med at holde foredrag af både faglig og mere folkelig karakter.