I krisens skygge arbejder Venstres unge talenter på at sikre det umulige comeback

De fleste ved, at Ellemann snart skal ud på en turné, hvor han vil forklare baglandet, hvorfor det var rigtigt at vælge ansvaret og indflydelsen i et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet og Moderaterne fremfor at satse på blå blok.

Overfor medlemmerne vil han fremhæve, at der lige om lidt kan høstes solide sejre i kraft af de kommende skattelettelser. Og han vil forudsige, at flere borgerlige vælgere vil rykke tættere på Venstre, når næste valg nærmer sig – netop fordi ansvar, indflydelse og resultater efter hans mening vil blive belønnet.

Der planlægges imidlertid også en anden turné, som færre kender. Stephanie Lose og Morten Dahlin skal ligeledes ud på landevejen. Begge har sammen med Troels Lund Poulsen været afgørende for at holde Venstre kørende, mens Ellemann var sygemeldt.

Nu skal de være med til at udvikle partiets politik og styrke dets værdipolitiske ståsted på områder, der har betydning for rigtigt mange danskere. Sammen med partifællerne vil de diskutere, hvordan Danmark bør se ud i 2040. Ideelt set.

Tilbage i 1980'erne var der heller ikke mange, der troede på et comeback til Ellemann-senior eller en glorværdig fremtid for Venstre. Men det lykkedes

Thomas Larsen

Målet er ikke at skrive et forkromet principprogram, men at skabe praktiske løsninger for borgerne ud fra Venstres ideologiske udgangspunkt.

På arbejdsmarkedet kan det handle om, hvordan man skaber det fleksible arbejdsmarked, som der er blevet talt om i årevis, og hvordan man reelt giver ældre lyst til at blive i jobbet, selv om de har sparet nok op til at kvitte.

I boligpolitikken drejer det sig om at sikre flere ejerboliger i byerne, som folk kan betale, og udvikle løsninger, der i praksis gør det attraktivt bo i landdistrikterne.

I forhold til den grønne omstilling skal der banes vej for en nødvendig omstilling, men uden at smadre arbejdspladser og underminere væsentlige erhverv.

Pointen er, at Ellemann og co. har indset, at det ikke er nok, at de sidder med ved voksenbordet, sikrer sig indflydelse og skaber resultater via regeringssamarbejdet. Det er vigtigt, at placeringen dér matcher Venstres DNA og forener partiet med en tydelig identitet.

Kun på den måde kan vælgerne få genskabt troen på, at de ved, hvor de har Venstre.

Også på bogfronten sker der nybrud. I årevis har fremstormende socialdemokratiske profiler som for eksempel Kaare Dybvad, Peter Hummelgaard og Mattias Tesfaye udgivet roste debatbøger, som har udløst masser af omtale og virket som rambuk for ny socialdemokratisk politik.

Fra Venstre har tavsheden været larmende. Men 1. november udkommer en bog på Gyldendal med titlen 'Må jeg være fri' skrevet af Morten Dahlin, Marie Bjerre, Mads Duedahl, Christoffer Lilleholt og Linea Søgaard-Lidell.

Langt fra alle er kendte i dag, men de er på vej frem og vil få stadigt mere at sige i Venstre. I bogen kommer de med deres bud på et borgerligt-liberalt samfund.

Det er indlysende, at en baglandsturne og en bogudgivelse ikke er nok til at redde Venstre. Men tilbage i 1980'erne var der heller ikke mange, der troede på et comeback til Ellemann-senior eller en glorværdig fremtid for Venstre. Men det lykkedes.

Nu skal en ny generation forsøge at gøre kunsten efter. Fra et endnu sværere udgangspunkt.