Velfærdsteknologiens virkelige udfordring

Alt imens debatten omkring robotter og andre smarte velfærdsteknologiske løsninger fylder den politiske dagsorden, er der stadig store problemer med at udnytte de teknologiske hjælpemidler, som allerede findes. Her er det ikke nok med projekter og enkeltstående initiativer. Det kræver videndeling og nye arbejdsformer i kommunerne.

Den teknologiske udvikling har gennem de seneste 30 år skabt mange nye hjælpemidler på markedet, og dermed nye muligheder for at kompensere ældre og handicappede med funktionsnedsættelser. Tidligere var det computerteknologien, der revolutionerede området, medens det nu er robotterne. Det er alt sammen både godt og nødvendigt, blot det ikke tager fokus fra det egentlige mål med denne teknologi, nemlig at gøre det muligt for den enkelte borger at klare sig selv. Dette skaber både bedre livskvalitet hos borgeren og mindre behov for pleje og omsorg fra det offentlige. En klar win-win-situation.

Ny teknologi gavner ikke brugerne nok
Men problemet med mange af de nye teknologier er, at de kun i alt for ringe omfang kommer de ældre og handicappede til gavn. Der er simpelthen ikke systematiske og effektive processer i kommunerne som sikrer, at teknologiens potentialer udnyttes. Der er ikke viden nok om de teknologiske muligheder hos de ansvarlige visitatorer og sagsbehandlere i kommunerne. De er derfor tilbøjelige til at bevillige personlig pleje og praktisk hjælp, som de plejer.

Der findes i dag tusindvis af teknologiske hjælpemidler, som slet ikke udnyttes, eller hvor man ikke udnytter de funktioner, hjælpemidlerne har. En undersøgelse fra Hjælpemiddelinstituttet viste, at kun ganske få af de mange specialfunktioner, som findes i en moderne plejeseng, blev brugt.

Forholdsvis billige standardprodukter som computeren, smartphones og Internettet rummer også mange kompenserende muligheder, som ikke udnyttes. Et eksempel herpå er de handicapfunktioner, som har været tilgængelige i Windows-systemet i mange år. De hedder i dag Øget Tilgængelighed og findes i kontrolpanelet i alle Windows-computere. Her er der mulighed for at tilpasse computeren til en lang række funktionsnedsættelser uden at skulle anskaffe særligt udstyr.

Kommuner skal sætte indsats i system
Problemet er, at det forudsætter både tid og kompetencer at overskue de relevante teknologiske muligheder og sætte sig ind i deres funktioner. Den virkelige udfordring for kommunerne er at få skabt en systematisk og effektiv viden om de teknologiske muligheder som findes, og at lade introduktion og implementeringen af nye hjælpemidler blive en integreret del af dagligdagen.

Der findes i dag tusindvis af teknologiske hjælpemidler, som slet ikke udnyttes, eller hvor man ikke udnytter de funktioner, hjælpemidlerne har.

Niels-Erik Mathiassen
Fhv. direktør, Hjælpemiddelinstituttet

At skabe en systematisk og effektiv viden om de teknologiske muligheder er ikke nogen enkel sag. Teknologien udvikler sig hastigt. Den teknologiske udvikling skaber hele tiden basis for nye hjælpemidler. Mange gange er det i standardprodukter, at man finder de billige og mest effektive kompensationsmuligheder. 

Det er ikke en enkel sag, at følge med i de teknologiske muligheder og vurdere deres potentiale. Hvis det skal lykkes, skal der skabes en kultur, som gør det til en succes for både medarbejdere og borgeren, når det lykkes at finde og implementere nye hjælpemidler. Ved at etablere forskellige fora, hvor personalet kan eksperimentere med nye produkter og derved udveksle synspunkter og erfaringer, kan man skabe de nødvendige rammer.

Ny viden skal deles blandt medarbejdere
Både visitatorer, sagsbehandlere og plejepersonale skal sammen introduceres for nye teknologiske hjælpemidler på en systematisk og organiseret måde og sammen undersøge og vurdere potentialet for deres borgere. Det er ikke nok med et kursus i ny og næ. Det skal sættes i system.

Til sådanne arrangementer skal der være personer til stede, som kan demonstrere funktionerne i de nye produkter, da dette ofte kræver teknologisk kompetencer, som man ikke kan forvente, at alle har.

Implementeringen skal gøres til en integreret del af dagligdagen.
Når nye hjælpemidler skal implementeres har det typisk været en enkelt ildsjæls ansvar at få det til at fungere. Det er nødvendigt at skabe en fælles kultur om, at teknologier hele tiden afprøves og evalueres i forhold til konkrete personer og situationer. Mange små justeringer, praktiske problemer og holdninger kan sammen med manglende teknologiske kompetencer betyde, at indsatsen ikke lykkes, eller at kun de helt elementære funktioner udnyttes.

Anerkendelse fra lederen
Sidst men ikke mindst kræver dette arbejde tid og anerkendelse fra ledelsen. Implementering af nye teknologiske hjælpemidler stiller krav om, at personalet ændrer arbejdsrutiner, således at det giver mening at træne og opbygge rutiner med de nye hjælpemidler. Det tager tid at gøre både personalet og borgeren trygge og fortrolige med teknologien og den nye måde at gøre tingene på.

Hvis den velfærdsteknologiske dagsorden virkelig skal nytte noget for de mange mennesker, der kan have nytte af disse teknologier, skal fokus sættes på at få det implementeret i dagligdagen. Det er samtidig den bedste måde, at støtte det erhvervsliv på, som er en central del af den velfærdsteknologiske dagsorden. Det er ved at det nytter i dagligdagen, at man skaber øget livskvalitet, offentlige besparelser og øget produktion og eksport.