26. april 202409:00 - 11:00
Salen: Implementerering af dele af bandepakken IV

Første behandling af forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (L 150).

Lovforslaget har til formål at implementere dele af aftale om bandepakke IV, der fokuserer på at styrke indsatsen mod bandekriminalitet gennem juridiske ændringer og nye tiltag.

Forslaget indeholder blandt andet en række forslag til at tage bedre hånd om unge på kanten af bandekriminalitet, øget adgang for sociale myndigheder til at videregive fortroligt oplysninger, indføre en karantæneordning for børne- og ungeydelser.

Forslaget introducerer hårdere straffe for banderelateret kriminalitet ved blandt andet at foreslå en styrkelse af opholdsforbuddet, at indføre et kontaktforbud for personer dømt for banderelateret kriminalitet, og at der kan idømmes nattelivsforbud for grov narkotikakriminalitet.

Derudover er der en række forslag, der skal begrænse bandernes ulovlige våbenbrug og økonomiske kriminalitet blandt andet ved at udvide Al Capone-samarbejdet.

Desuden foreslås det at udvide politiets beføjelser, herunder udvide muligheden for hemmelig ransagning, at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, at optage telefonsamtaler, afstandskravet tv-overvågning samt at ophæve forbuddet mod at bruge civile agenter.

Det foreslås endvidere på baggrund af Offer- og vidnepanelets anbefalinger blandt andet at udvide muligheden for dokumentation af indenretlige afhøring.

Forslaget er fremsat af justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00