Ny ekspertgruppe skal analysere statens indkøb af advokatydelser
Regeringen danner en ekspertgruppe til at analysere konkurrenceudsættelse af statens indkøb af advokatydelser gennem kammeradvokatordningen.
Bolette Høj
RedaktionsassistentRegeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge mulighederne for at konkurrenceudsætte statens indkøb af advokatydelser gennem kammeradvokatordningen.
Det skriver Økonomistyrelsen.
Analysen skal danne grundlag for et forslag til regeringen om bedre konkurrence og kvalitet i statens advokatindkøb samt mulige provenuer.
Gruppen, ledet af økonomiprofessor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet, vil kortlægge statens behov og forbrug af advokatydelser samt vurdere markedet for advokatbistand til staten.
Ekspertgruppen består af:
- Philipp Schröder, økonomiprofessor, Aarhus Universitet (formand)
- Caroline Pontoppidan, Executive Vice President, A. P. Møller - Maersk
- Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør, Dansk Industri
- Henrik Rothe, fhv. sø- og handelsretspræsident, voldgiftsdommer
- Karen Hækkerup, tidligere justitsminister, nuværende bestyrelsesformand
- Merete Agergaard, direktør, Skattestyrelsen
- Morten Langager, direktør, Dansk Erhverv
- Niels Heering, Group General Counsel, Danske Bank
- Peter Stensgaard Mørch, viceadministrerende direktør, PensionDanmark
Anbefalingerne forventes klar ultimo 2024.