Fond går til kamp mod hjemløshed

Der er ingen tvivl om, at det offentlige støttesystem har spillet fallit i kampen mod hjemløshed.

Sådan lyder det fra Bikubenfondens direktør, Søren Kaare-Andersen, som nu blæser til kamp mod problemet.

”Hvis vi gør det, vi altid har gjort, så får vi det, vi altid har fået, og det er lige præcis det, vi ikke vil have. Vi har fået lavet en undersøgelse, der klart og tydeligt viser, at enkeltstående indsatser fra enten kommunens eller en institutions side ikke virker. Problemet er ikke kun tag over hovedet. Det er også psykiske diagnoser, misbrug og manglende netværk. Vi skal tænke i helhed," siger han. 

Tallene fra den seneste hjemløsetælling fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, taler da også for sig selv. Siden 2009 er antallet af unge hjemløse i aldersgruppen 18-24 år næsten fordoblet fra 633 til 1172 personer. Endnu mere betydelig er stigningen i aldersgruppen mellem 25 og 29 år, hvor der i 2013 blev registreret 617 personer voksende til 799 personer i 2015.

I kommunen løber man fra sagsbehandler til sagsbehandler afhængigt af problemet. De unge hjemløse løber fra Herodes til Pilatus - og ingen tager ansvaret. Vi tror, vi kan gøre tingene på en anden måde, og det er Hjem-til-alle alliancen et udtryk for.

Søren Kaare-Andersen
Direktør, Bikubenfonden

Aktører: Akut brug for hjælp
Sammen med Realdania, Helsefonden og Københavns Kommune har Bikubenfonden stiftet alliancen "Hjem til alle". Barriererne skal ryddes af vejen, og der skal sættes forbedringer i værk allerede i 2016. En af vejene er et bedre samarbejde på tværs af sektorer.  

”I kommunen løber man fra sagsbehandler til sagsbehandler afhængigt af problemet. De unge hjemløse løber fra Herodes til Pilatus - og ingen tager ansvaret. Vi tror, vi kan gøre tingene på en anden måde, og det er "Hjem til alle" et udtryk for,” siger Søren Kaare Andersen.

Budskabet vækker genklang hos Københavns socialborgmester, Jesper Christensen (S), som peger på, at kommunen ikke kan løfte problemet med hjemløshed selv. 

”Fondene har nogle frihedsgrader og økonomiske muskler, vi ikke har. Særligt på det akutte, hvor de kan sige: 'Det her gør vi' uden at skulle igennem en lang sagsbehandling," siger han.

Samme melding kommer fra de hjemløses organisation, SAND. Sekretariatsleder Ask Svejstrup kalder det "et tiltrængt initiativ i en tid, hvor samfundet bliver mindre og mindre hjemløsevenligt". 

”Min tolkning er, at fondene kan se: ”Det her går da helt galt," og derfor er villige til at skyde noget risikovillig kapital i området,” siger han og henviser i samme ombæring til donationen på 750 millioner kroner, som Den A.P. Møllerske Støttefond offentliggjorde for en lille måned siden. 

Fond melder sig som fast spiller
Med alliancen forpligter Bikubenfonden sig til en langsigtet indsats.

”Vi løser jo ikke hjemløsesituationen ved at give en bevilling på to år. Hjem-til-alle alliancen er et langt, sejt træk, hvor vi har set hinanden og vores bestyrelse i øjnene på, at hvis vi skal byde op til denne her dans, så slutter den ikke hurtigt," forklarer Søren Kaare-Andersen.

Læs også: Fondsdirektør: Vi er jo ikke sat i verden for at sprætte kuverter op

Samtidig er samtlige aktører i alliancen - lige fra Falck til Metropol over Ungdommens Røde Kors - indstillet på hver især at bidrage til at dække de flanker af, som fastholder de unge mennesker på gaden.

Problemerne tæller stofmisbrug, ondt i sjælen, manglende netværk og et større behov for støtte i form af mentorer, når livet skal mestres, og huslejen betales.

Det viser en undersøgelse, som initiativtagerne bag alliancen har fået foretaget.

Problematikken er da også nem at spore i SFI's kortlægning af hjemløshed i Danmark. Her er andelen af psykisk syge misbrugere – altså udsatte med en såkaldt ’dobbeltdiagnose' – 31 procent blandt hjemløse unge mellem 18 og 24 år og 38 procent blandt de 25-29-årige.

Hjælp til husleje og psykologer
Styregruppen bag Hjem til alle har sat en kulegravning i gang, der skal afdække barriererne for, at de unge kommer ud af hjemløsheden.

Søren Kaare-Andersen fra Bikubenfonden forklarer, at det allerede nu er tydeligt, at det offentlige kommer til kort på nogle helt centrale områder:

”Der er nogle regler i det offentlige for, at alle skal behandles lige, og alting skal i udbud. Det er jo for det meste rigtigt, men der er altså også nogle gange, hvor det ikke er rigtigt. Hvis der skal ske noget hurtigt, så har vi altså ikke tid til at have det hele i udbud,” siger han og tilføjer:

”Her kan vi som fond tillade os at sige: ”Hvem er bedst, dem tager vi,” og så ellers videre i teksten. ”Er de dyrest - ja, og hvad så!".

Han peger samtidig på, at de unge hjemløse – omtrent 50 procent med en psykisk diagnose – skal vente i flere måneder på eksempelvis psykologhjælp.

”Vi kan jo godt sætte nogen foran i køen. Og det er jo noget, kommunen ikke kan på grund af for eksempel kommunalfuldmagten."

Søren Kaare-Andersen peger også på, at de unge ofte ikke har råd til de boliger, de bliver tilbudt. Derfor er fonden også, om muligt, villig til i en periode at betale en del af huslejen, hvis det kan sætte skub i processen mod at få tag over hovedet.

Traditionelle sektorer: Ingen ideologiske kvababbelser
I København er der glæde over, at Bikubenfonden vil bide sig fast i bordkanten. Socialborgmester Jesper Christensen (S) håber, "Hjem til alle" kombineret med fondenes fleksibilitet og mere risikovillige kapital kan sætte skub i området:  

”Alliancen kan bygge bro. De unge hjemløse har brug for hjælp fra mange steder. Nogle fra det sociale, nogle fra beskæftigelsessystemet, nogle fra psykiatrien. Her er den offentlige organisering ikke specielt god. Det her er et godt afsæt til at tænke sammen,” siger han.

Han tilslutter sig samtidig, at det lange lys skal på, hvis der skal ske noget med hjemløse-tallene.

”Der er al mulig grund til et opgør med puljekulturen – også på satspuljeområdet – og her er det spændende, at eksempelvis Bikubenfonden melder sig på banen i det lange, seje træk, frem for hele tiden at sætte noget nyt i gang,” siger han til Altinget.

Samme melding kommer fra den almene boligsektor. KAB's direktør, Jens Elmelund, kalder alliancen for et ”fantastisk stærkt initiativ”, der ”rammer ind i kernen af KAB's DNA” og kan være et ”effektivt våben” til at pege på det strukturelle problem, at boligerne er for dyre.  

”Vi håber på at udvikle en relevant forretningsmodel, hvor vi kan give den unge en bolig, der måske er lidt dyrere, end vedkommende har råd til i starten, og samtidig give den unge en troværdig rejse socialt og karrieremæssigt," siger han og uddyber:

"Målet er jo, at de unge selv kan bo i boligen og betale huslejen på sigt, så politikerne kan se, hvor fornuftig en investering, det er."

Forsker roser – med en løftet pegefinger
På Roskilde Universitet er professor Thomas P. Boje positivt indstillet over for den nye alliance og for den tilgang, fondene har valgt. 

”Det er meget vigtigt, at fondene er ydmyge, åbne og demokratiske i måden at præsentere indsatserne på – og at midlerne bliver brugt i en arbejdsdeling med lokalsamfundet. Det lyder som om, at det her er i overensstemmelse med de principper, så kun roser til det," siger han.

Professoren påpeger dog, at der er principielle problemstillinger, som rejser sig, når civilsamfundet går ind i kernevelfærden. 

”Man skal ikke være bleg for, at fondene og civilsamfundet overtager en statslig kerneopgave, hvor det offentlige er kommet til kort. Det, der sker, er jo, at man drosler ned i den offentlige sektor og presser civilsamfundet til at overtage opgaverne. Her kan man jo så bare håbe, at de penge, der bliver frigivet på de offentlige budgetter, bliver brugt på noget andet fornuftigt og ikke til skattelettelser,” siger han. 

Mindre bekymret er Jens Elmelund fra KAB.

”Vi er pragmatiske. Målet er at skaffe boliger og hjælpe unge hjemløse, og derfor har jeg heller ikke nogen ideologiske bekymringer for, at fondene og dermed en bredere kreds tager et ansvar, selvom jeg selvfølgelig godt kan have en teoretisk bekymring for, at staten bare læner sig tilbage,” siger han.

Tilbage hos Bikubenfonden lægger Søren Kaare-Andersen da også en vis portion af ydmyghed for dagen, selvom ambitionerne er, at antallet af unge hjemløse skal ned – og helst allerede i 2016:

"Vi håber lidt at være midtbanespilleren, der lægger en god aflevering, som dem med de endnu større muskler så kan banke i mål,” siger han.