Aids-Fondet: Civilsamfundet kan ikke stå alene i kampen for LGBT+-rettigheder

Verden over står LGBT+-personer og andre minoriteter udenfor den bæredygtige udvikling, for verdensmålene sætter ikke en ramme, der kan måle på udviklingen og stille aktører og lande til ansvar, og civilsamfundet kan ikke gøre det alene, skriver Rikke Nagell.

<div>Der er stadig 68 lande verden over, der kriminaliserer seksuelle forhold
mellem personer af samme køn, skriver Rikke Nagell.<br></div> — Der er stadig 68 lande verden over, der kriminaliserer seksuelle forhold mellem personer af samme køn, skriver Rikke Nagell.
Foto: Esa Alexander/Reuters/Ritzau Scanpix

Rikke Nagell

International chef, Aids-Fondet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hverken LGBT+-personer, seksualitet eller kønsidentitet er nævnt i verdensmålene eller delmålene. Det risikerer at spænde ben for, at vi når i mål.

Verden over står LGBT+-personer udenfor den bæredygtige udvikling på grund af diskrimination, eksklusion og forfølgelse. De har generelt mindre adgang til job, bolig og uddannelse, har lavere indkomst og er mere udsat for vold. Det betyder også, at gruppen har flere mentale og fysiske sundhedsproblemer.

Homoseksuelle og andre mænd, der har sex med mænd, har 28 gange højere risiko for at få hiv end andre mænd, og transkvinder har 14 gange højere risiko for at få hiv end andre kvinder.

Temadebat

Overalt i verden oplever queerpersoner diskrimination og hadforbrydelser på grund af køn, identitet og seksuel orientering. Men i verdensmålene bliver ordene “LGBTQ”, “queer” eller “seksualitet” aldrig nævnt sort på hvidt.

Derfor spørger Altinget: Svigter verdensmålene LGBTQ-rettigheder?

Du kan se det fulde oplæg for debatten og panelet her.

Det er bare et par eksempler ud af mange, og det fordrer et særligt fokus på disse grupper og deres behov, hvis vi skal opnå verdensmålene og princippet om ikke at lade nogen i stikken.

Blinde vinkler i bæredygtig udvikling

Det er desværre mere reglen end undtagelsen, at der ikke tages højde for særlige behov i indsatser for at skabe bæredygtig udvikling.

Det er uanset, om det gælder mennesker med handikap, oprindelige folk, børn og unge eller LGBT+-personer. Og i værste fald er politikker og indsatser i direkte modstrid med for eksempel LGBT+-personers rettigheder.

Der er stadig 68 lande verden over, der kriminaliserer seksuelle forhold mellem personer af samme køn. Udover at det i sig selv er et brud på menneskerettighederne, medvirker det til, at LGBT+-personer ikke har adgang til social- og sundhedsydelser af frygt for diskriminering, outing og i værste fald fængsling.

Fordi LGBT+-personer ikke eksplicit er nævnt i de 17 Verdensmål, 169 delmål eller indikatorer, er der heller ikke nogen fælles målsætninger for inklusion og lighed for LGBT+-personer.

Der bliver slet ikke målt på, hvor godt landene lever op til princippet om ikke at lade nogen i stikken, når det kommer til LGBT+-personer. Og derfor er der heller ikke nogen, der bliver holdt til ansvar for at sikre og inkludere LGBT+-personers rettigheder og behov.

Verdensmålenes universalitet og det tværgående princip om ikke at lade nogen i stikken – som globalt vedtaget rammeværk for bæredygtig udvikling for alle – har potentialet til at skabe bedre vilkår og ligestilling for LGBT+- og queer-personer, selvom grupperne ikke eksplicit er nævnt. Men netop fordi princippet er ukonkret, ikke nævner særlige grupper og ikke har tilknyttet særlige mål, har det i praksis ikke fungeret som et argument overfor regeringer om at løfte rettigheder for særligt udsatte grupper.

Civilsamfundet kan ikke gøre det alene

Ansvaret for, at LGBT+-personer bliver inkluderet i politikker, initiativer og finansiering for bæredygtig udvikling nationalt og globalt, bliver i høj grad lagt over på organisationer, der arbejder for at forbedre forhold for LGBT+-personer og deres rettigheder.

Hvis vi ikke har fokus på særlige behov, og hvis vi ikke dokumenterer, hvor langt vi har igen, kan vi ikke måle, om den bæredygtige udvikling virkelig også er for alle
Rikke Nagell
International chef, Aids-Fondet

Civilsamfundet spiller en fuldstændig uvurderlige rolle i at sikre, at LGBT+-personer ikke bliver ladt i stikken i opnåelsen af verdensmålene.

I Aids-Fondet er mange af vores indsatser i Danmark og internationalt specifikt målrettet og tilpasset LGBT+-personers behov. Det er målrettet, når vi arbejder for at øge adgangen til seksuel og mental sundhed, forebygge og behandle hiv og for at forsvare rettigheder for LGBT+-personer.

Vi kender vores målgrupper og deres behov, og derfor bidrager vores indsatser effektivt til opnåelsen af verdensmålene og princippet om ikke at lade nogen i stikken. Men civilsamfundet kan ikke gøre det uden en ordentlig ramme fra verdensmålene.

Handleplaner og strategier, der relaterer sig til opnåelse af verdensmålene herhjemme og i udviklingssamarbejdet, bør inkludere indikatorer for LGBT+-personer, hvor det er relevant – for eksempel på social- og sundhedsområdet.

Hvis vi ikke har fokus på særlige behov og indsatser, og hvis vi ikke dokumenterer, hvor langt vi har igen, kan vi hverken bidrage til eller måle, om den bæredygtige udvikling virkelig også er for alle.

Politik har aldrig været vigtigere