Amerikansk power-par: Flere kvinder i toppen giver mere fred i verden

Skru op for kvinders stemmer, og få mere fred i verden. Det lyder som et udsagn, der godt kunne trække en tøhø-bemærkning i mandekollektiver her og der. Men de amerikanske filantroper Marcel Arsenault og hans kone, Cynda Collins Arsenault ryster ikke på hænderne.

”Der er bunker af dokumentation for, at verden bliver mere fredelig, i takt med at kvinders deltagelse i samfundslivet stiger,” siger Cynda Collins Arsenault.

Hun og hendes mand står bag en stribe fonde bygget på den formue, Marcel Arsenault har tjent i første omgang på at udvikle og sælge en yoghurtis og sidenhen på ejendomshandel under finanskrisen. Fælles for dem er, at de adresserer de grundlæggende årsager til krig og konflikt. Og det seneste initiativ fra Arsenault-parrets filantropiske forretningsimperium er programmet Our Secure Future, som har til formål at få flere kvindestemmer ind i de fora, hvor centrale samfundsbeslutninger bliver truffet.

”Det handler ikke bare om, at hvis du tilføjer kvinder til retten, får du mere fred,” siger Cynda Collins Arsenault:

”Pointen er, at man ikke kan løse problemer ud fra det samme perspektiv, som skabte dem. Derfor er der behov for i højere grad at få inddraget kvinder og deres perspektiver.”

Fredsaftaler har statistisk set en tendens til at holde 35 procent længere, hvis kvinder har været med til at udforme dem, påpeger Cynda Collins Arsenault og henviser til en grafik, Our Secure Future har udarbejdet på baggrund af et meta-studie om kvinder og konfliktløsning.

Hovedkonklusionen er, at samfund med større lighed mellem kønnene på en række parametre er mere stabile end samfund med store kløfter mellem mænd og kvinder.

”Når man tager i betragtning, hvor forskelligt kvinder, mænd, drenge og piger oplever vold og konflikt, og hvor forskellige behov og prioriteter de har, så er det jo ikke underligt, at de har forskellige tilgange til at løse problemer,” siger Sahana Dharmapuri.

Det handler, siger hun, om hele retten til at sætte en dagsorden, definere problemet og herefter afsøge løsningsmulighederne.

”Når man indbygger præmissen om lighed mellem mænd og kvinder, så udvider man sin palet af politiske muligheder,” siger Sahana Dharmapuri:

”Uanset om vi er progressive eller konservative, har vi sociale fordomme. Men hvis vi starter med lighed som udgangspunkt, bliver det lettere at indsamle den viden, der er nødvendig for at forstå det problem, vi står overfor.”

Sahana Dharmapuri gør det klart, at det ikke handler om en klassisk kønskamp. Pointen er, forklarer hun, at finde mere effektive måder at løse konflikter og dæmme op for vold.

”Det handler om at blive klogere på, hvordan vi bruger vores ressourcer smartere og skaber en større impact. Det er en dimension, vi virkelig mangler i debatten, for ved at tilføje kønsperspektivet styrker vi vores institutioners muligheder for at træffe bedre beslutninger,” siger hun.

At det så samtidig er et menneskerettighedsspørgsmål, der handler om at give flere rettigheder til halvdelen af verdens befolkning, er en ekstra gevinst, understreger Sahana Dharmapuri.

”De to argumenter om effektivitet og menneskerettigheder understøtter hinanden på smukkeste vis,” siger hun.

Større inddragelse af civilsamfundet
Der er langt fra konflikterne i plagede lande på den sydlige halvkugle til de nordiske lande, som hører til i verdenseliten, når det handler om lighed mellem kønnene. Danmark er blandt de 70 lande, som har en national handlingsplan for implementering af FN’s Sikkerhedsråds resolution om kvinder, fred og sikkerhed. Og den er sågar revideret for nylig.

Alligevel er den hellige grav ikke vel forvaret, pointerer både Cynda Collins Arsenault og Sahana Dharmapuri. Og her ligger der en opgave for civilsamfundet, mener de.

For dels mangler der finansiering bag ordene. Og uden penge er det svært at skabe fremskridt.

”Jeg siger ikke, at der intet sker, hvis der ikke er penge. For dedikerede mennesker er i stand til at rykke ved en dagsorden. Men det ville helt sikkert hjælpe at have et budget eller en lovgivning, der understreger, at der er tale om en prioritet,” siger Sahana Dharmapuri.

Og Cynda Collins Arsenault fremhæver et studie, der konkluderer, at implementeringen af resolutionen i Danmark primært er drevet af myndighederne, mens civilsamfundet ikke har været tilstrækkeligt involveret.

”Det ville være skønt at se civilsamfundet lægge et pres for en stærkere implementering af principperne i resolutionen – og for at skaffe bedre finansiering. Det kunne være til stor gavn for sagen,” siger den amerikanske filantrop.