Debat

AOF: Vi mangler støtte for at kunne genoprette et mangfoldigt foreningsliv

Tidligere var vi stedet, hvor advokaten mødtes med murersvenden, og hospitalsdirektøren gik på aftenskole med SOSU-assistenten. I dag samler vi for mange, der mener, tjener og stemmer det samme. Vi mangler politisk opbakning, skriver John Meinert Jacobsen. 

Vi knokler hver dag for at genoprette den mangfoldighed, som vi mener, befolkningen har krav på at møde i kultur- og foreningslivet, skriver John Meinert Jacobsen. 
Vi knokler hver dag for at genoprette den mangfoldighed, som vi mener, befolkningen har krav på at møde i kultur- og foreningslivet, skriver John Meinert Jacobsen. Foto: Pressefoto
John Meinert Jacobsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I flere år har vi talt om ekkokamre som noget, der findes på sociale medier. Her er algoritmerne indrettet på en måde, så man primært præsenteres for opslag, der flugter med ens egne holdninger, hvilket kan give en forskruet opfattelse af virkeligheden.  

At opfattelsen så ikke er rigtig, er dem underordnet. 

Som repræsentanter fra foreningslivet må vi desværre erkende, at ekkokamre også er blevet en del af vores virkelighed. Ikke forstået på den måde, at vi spreder konspirationsteorier til højre og venstre, men forstået på den måde, at vi ikke længere formår at samle folk fra forskellige samfundslag. 

Tidligere var vi stedet, hvor advokaten mødtes med murersvenden, hospitalsdirektøren gik på aftenskole med SOSU-assistenten, og ”italiensk for begyndere” bragte kassedamen og overlægen sammen. Det er stadig vores mål, men vi må erkende, at vi ikke længere gør det godt nok. Vi samler for mange, der mener det samme, laver det samme, tjener det samme og stemmer det samme. 

Behov for støtte
Det er meget beklageligt, og vi knokler hver dag for at genoprette den mangfoldighed, som vi mener, befolkningen har krav på at møde i kultur- og foreningslivet. Og som er nødvendig for vores demokratiske samtale og forståelse for hinanden – vores danske folkeoplysningstradition.  

Kulturminister Joy Mogensen fortjener ros for at forlænge kommunernes muligheder for at fortsætte med at yde tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og foreninger frem til 31. juli. Men det er ikke nok.  

John Meinert Jacobsen
Direktør, AOF

Skal det lykkes, har vi brug for politisk opbakning, og vi foreslår derfor, at man reviderer folkeoplysningsloven, så de forbund, der bringer folk sammen på tværs af sociale skel, belønnes.

På den ene side har det aldrig været lettere for os at søge oplysning. På den anden side befinder vi os i en oplysningskrise, som skaber splittelse. Vores folkevalgte har givetvis med magtkampe og fortielser været en del af problemet, der har skabt denne tillids- og oplysningskrise, og nu har vi som samfund behov for, at de skifter kasket og bliver en del af løsningen.  

Krisen skærper nødvendigheden af en velfungerende folkeoplysning, hvilket håndteringen af Covid-19 tydeligt har understreget. 

Siden 2003 er støtten til folkeoplysningsinitiativerne halveret. Det siger sig selv, at det har negative konsekvenser. Der er behov for at forbedre forholdene for de foreninger, der oplyser om samfundet, så vi styrker tilliden til vores bærende demokratiske institutioner. 

Kulturminister Joy Mogensen fortjener ros for at forlænge kommunernes muligheder for at fortsætte med at yde tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og foreninger frem til 31. juli. Men det er ikke nok.  

Loven bør ændres
Derfor må man på Christiansborg ændre folkeoplysningsloven, så vi kan genrejse den stolte, danske folkeoplysningstradition, og vi har blandt andet fremlagt en fempunktsplan, der kan sikre dette. 

Vi mener eksempelvis, man bør sikre, at midler til folkeoplysning kommer på finansloven, og så bør der indføres et minimumskrav over folkeoplysningen. For der er for store forskelle på, hvordan kommunerne prioriterer folkeoplysningen.

I Roskilde bruger man 162 kroner om året per indbygger på folkeoplysende voksenundervisning. I Vallensbæk Kommune bruger man tilsvarende blot syv kroner om året.

Forskellene var "urimelige", mente S-regeringen i 2019, og vi er enige, og mener, de bør udlignes.  

Klippekort til aktiviteter
Vi foreslår derfor, at borgere med en årlig indkomst under 250.000 kroner får et 'klippekort' til kultur- og foreningsaktiviteter, så de vender tilbage til de folkeoplysende aktiviteter.

Vi mener ligeledes, der er behov for et håndværkerfradrag på kultur og folkeoplysning, så eksempelvis kontingenter til foreningslivet bliver fradragsberettigetmed op til 2.000 kroner årligt for folk, der har højere indkomster. 

Det vil være et stort bidrag til en gruppe af mennesker, der har behov for at føle sig som en del af et meningsgivende fællesskab. Det trænger alle til.  

Læs også

  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00