Care: Vi er vidne til et systematisk og globalt angreb på civilsamfundet

Af Rasmus Stuhr Jakobsen
Generalsekretær, Care Danmark

Da jeg var ung i 1990'erne, føltes det, som om verden ændrede sig for mine øjne.

Muren faldt, undertrykkende regimer gik i opløsning, og nye samarbejdskonstellationer opstod.

Et minde, som står stærkt hos mig, var den fornemmelse af håb og optimisme, der var, da Nelson Mandela i 1990 stod frem og modtog folkets hyldest efter årene fængslet på Robben Island.

Forskere – ja, vel os alle sammen – konkluderede, at frihed og demokrati nu bare ville fortsætte med at sprede sig til alle verdenshjørner. I de sidste 25 år har der været en række grusomme krige og konflikter, og her i 2019 er jeg ikke så optimistisk.

Civilsamfund i skudlinjen
Freedom House har udgivet 'Democracy in Crisis'-rapport for 2018 og skriver, at demokratiet i 2017 oplevede sin største krise i årtier. Det internationale civilsamfundsnetværk Civicus har i 2018 haft Reimagining Democracy som hovedprioritet for sit arbejde.

I havet af store omfattende og globale udfordringer skal vi huske, at et velfungerende civilsamfund er hjørnestenen i repræsentative og inklusive demokratier; et bolværk mod undertrykkelse. 

Rasmus Stuhr Jakobsen
Generalsekretær, Care Danmark

I Care bemærker vi det samme. Det demokratiske rum er begrænset, og civilsamfundet står midt i den kamp. Freedom House skrev i sin rapport, at 71 lande viste netto tilbagegang i politiske og civile rettigheder i 2017 og nævner eksplicit USA, der har "trukket sig tilbage fra sin traditionelle rolle som fortaler for og et eksempel på demokrati".

Civicus kalder de seneste år for "et systematisk og globalt angreb på civilsamfundet og de betingelser, de opererer under”.

Hjælpeorganisationer under pres
Hos hjælpeorganisationerne skal vi alle sammen bruge mere tid på nye "ngo-love", der bliver indført for et indskrænke eller kontrollere civilsamfundets arbejde, og terrorlovgivning, der udfordrer vores humanitære principper.

Vi behøver ikke at se langt ud over landets grænser for at finde eksempler, der giver anledning til bekymring. I USA, Polen, Ungarn og flere andre lande er organisationer og folkets frihed og mulighed for at organisere sig under øget pres.

Det skal hertil også nævnes, at civilsamfundet mange steder rummer aktører, hvis formål det er at begrænse folks frihed og undergrave demokratiet, ofte med statsstøtte.

Udviklingen i vestlige lande påvirker organisationernes muligheder for at gøre deres arbejde for dem, der har mest brug for det.

Mere regeringskontrol
Eksemplerne er mange. Fra Norwegian People's Aid, der for egne midler havde samarbejdet med en ngo på USAID's forbudsliste og fik trukket sin finansiering, til Trump-administrationens genindførelse af den såkaldte gag rule, hvorefter USA trak støtten og bandlyste alle ngo'er, der arbejdede med sundhedsydelser i forbindelse med aborter.

Der er også stor grund til bekymring for udviklingen i mange af verdens fattigste lande. Love, der begrænser friheden for internationale og lokale organisationer og øger regeringskontrollen, bliver indført i en række lande. Burundi, DR Congo, Mali og Niger er blot nogle få eksempler.

Flere steder er civilsamfundet sammen med andre kritiske stemmer undertrykt og bliver anklaget for at være en del af den politiske opposition i valgkampe og andre politiske processer.

I Danmark har vi tradition for at støtte civilsamfundets rolle globalt og inkludere civilsamfundet i internationale processer og beslutninger. Men når kampen for nøgleværdier nu udfordres, er der behov for mere og en stærkere indsats fra os alle sammen.

Danmark må kæmpe for civilsamfundene
Vi skal finde nye veje til at øge støtten til de organisationer, der arbejder aktivt for at modvirke begrænsningerne i det civile råderum. Og her taler jeg ikke kun om penge, men også om politisk støtte.

Danmark kan spille en vigtig rolle i kampen for civilsamfundet og gøre det til en nøgleprioritet i vores udenrigs- og udviklingspolitik. I havet af store omfattende og globale udfordringer skal vi huske, at et velfungerende civilsamfund er hjørnestenen i repræsentative og inklusive demokratier; et bolværk mod undertrykkelse. Vores rolle er helt essentiel for at nå FN’s verdensmål.

Der er heldigvis også anledning til håb: Hvor organisationer og mennesker er under pres, ser vi også, at borgerne organiserer sig og mobiliserer sig mod presset og for deres grundlæggende rettigheder.

Når reglerne i spillet ændres, finder de nye og kreative måder at kæmpe for deres rettigheder på. Mange steder ser vi også, at det lykkes. Vi skal i Danmark være på deres side i den kamp og give den støtte, de har brug for – både økonomisk og politisk.