Kronik

Der er brug for civilsamfundets stemmer i debatten om EU’s fremtid

Det er ofte civilsamfundet, der driver det europæiske samarbejde fremad. Mærkeligt nok blev den tredje sektor tildelt en beskeden rolle ved EU’s fremtidskonference for nyligt. De populære bevægelser er nødvendige for at modvirke autoritære regimer og øge tilliden.

Margot Wallströms ”Plan D som i demokrati” fik kritik, men grundtanken var rigtig, mener analytiker Mats Engström.
Margot Wallströms ”Plan D som i demokrati” fik kritik, men grundtanken var rigtig, mener analytiker Mats Engström.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det bliver lettere at trække vejret i Asien, når mange lande der henter inspiration i EU's udstødningskrav. Globale it-giganter kan ikke behandle personlige data, præcis som de vil, i strid med europæiske standarder. Legetøj bliver sikrere på grund af EU-direktiver - selv i lande som Kina.

De folkelige bevægelsers rolle i EU

EU-ledere taler med stolthed om, hvordan beslutningerne i Bruxelles påvirker resten af ​​verden. Der er tale om blød kraft i modsætning til hangarskibe, men det er alligevel en effektiv måde at udøve global indflydelse på. Juraprofessor Anu Bradfords bog The Brussels Effect beskriver, hvordan det går til og citeres ofte i den europæiske politiske debat.

De folkelige bevægelser og civilsamfundet i bredere forstand arbejder sammen på tværs af grænser for at udvikle europæisk samarbejde.

Mats Engström
Analytiker, kronikskribent, Altinget

Alligevel tales der ikke meget om en nøglekomponent i disse krav og standarder. De høje ambitioner opstår ikke i et vakuum. Naturligvis fremsætter Europa-Kommissionen forslag, nationale regeringer tager initiativer, medlemmer af Europa-Parlamentet er involveret i beslutninger. Men ofte er det de folkelige europæiske bevægelser, der driver udviklingen.

Miljøorganisationer har i mange år presset på for strengere emissionskrav til biler. Uden dem ville dagens krav ikke være så vidtrækkende. Forbrugerbevægelsen i Europa spiller en afgørende rolle i både sundhedskravene til legetøj og håndteringen af ​​personoplysninger. Den Europæiske Union og de nationale fagforeninger skubber på for et bedre arbejdsmiljø og bidrager således til globale standarder.

Man kan nævne mange flere eksempler. De folkelige bevægelser og civilsamfundet i bredere forstand arbejder sammen på tværs af grænser for at udvikle europæisk samarbejde.

Når Bruxelles leverer, vokser tilliden

Dermed bidrager de også til EU's legitimitet. Det er ikke tilfældigt, at så mange mennesker i de 27 medlemsstater ser klima- og miljøspørgsmål som en vigtig grund til europæisk samarbejde. Når beslutningstagere i Bruxelles leverer resultater om emner, der engagerer borgerne, øges tilliden.

Selvom civilsamfundsorganisationer ofte er kritiske over for kompromiser, vil de også forsvare det, der er opnået. Dette var især mærkbart i debatten om Brexit, hvor fagforeninger og miljøorganisationer argumenterede for fordelene ved EU-medlemskab.

Mangel på folkelige bevægelser i EU's fremtidskonference

Det er derfor underligt, hvor lille en rolle de europæiske folkelige bevægelser ser ud til at få i den debat om EU's fremtid, der blev lanceret på Europadagen 9. maj. Borgerne kan trykke like på digitale platforme, og et stort antal seminarer og debatter finder sted.

Og derefter?

Der er brug for at omdanne ideer til strategier og handlingsplaner. Godt nok er Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation inviteret med som observatør i bestyrelsen for den kommende konference, men derudover er der mangel på repræsentanter for europæiske folkelige bevægelser.

Der er stadig meget at gøre, både i forhold til konkrete sager og arbejdsformer. Gennemsigtigheden skal forbedres, ikke mindst når EU-topmøder har fået en stærkere rolle uden tilstrækkelig demokratisk gennemsigtighed.

Støtten til grænseoverskridende samarbejde gennem EU-programmer (pdf) kan øges. Ytrings- og foreningsfriheden skal styrkes, både inden for EU og gennem udenrigspolitiske initiativer.

Det europæiske civilsamfund kræver repræsentation

Nordiske politikere har historisk arbejdet for en bedre folkelig forankring af EU-samarbejdet. Margot Wallströms plan D, som i demokrati, da hun var Kommissionens første næstformand, blev kritiseret, men det var ikke grundtanken, der var forkert, men den manglende forpligtelse fra andre EU-ledere.

Cirka 70 organisationer har nu lanceret deres egen Civil Society Convention on the Future of Europe og kræver bedre repræsentation. Regeringer har gode grunde til at lytte.

For at imødegå autoritære regimer som Rusland og Kina skal EU være en stærk, global styrke og have borgernes tillid. Og så er de europæiske folkelige bevægelsers rolle central.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margot Wallström

Afgående udenrigsminister, Sverige

0:000:00