DFUNK: Unge med flygtningebaggrund mangler demokratiske rettigheder

DEBAT: Mange unge med flygtningebaggrund har et ønske om at engagere sig i den demokratiske debat. Men de har hverken stemmeret eller den nødvendige demokratiske selvtillid, skriver Lærke Blom Madsen og Anas Kababo.

Af Lærke Blom Madsen og Anas Kababo
Hhv. projektleder og projektkonsulent på projektet Udtalt (se dokuboks)

Den afgørende skillelinje i moderne vesteuropæisk politik er alder. De unge mod de gamle. Så enkelt siger David Runciman, professor på Cambridge, det i weekendens Information. Den demografiske udvikling skævvrider det repræsentative demokrati til de gamles fordel.

Men alder er ikke det eneste, der begrænser de tusindvis af unge med flugterfaringer, der bor i Danmark, for at deltage i demokratiet på lige fod med andre.

Unge med flugterfaringer, der er kommet til Danmark siden 2015, er i dag blevet medborgere uden basale demokratiske rettigheder. De er vores kollegaer, naboer og medstuderende, men de begrænses i deres indflydelse på det samfund, de lever i, fordi de ikke kan stemme til folketingsvalg.

Vi står derfor over for en basal demokratisk ulighed. Deres stemmer tælles ikke – hverken til valg eller i debatten.

De vil demokratiet
Denne gruppe er samtidig underlagt en langt højere grad af kontrol. Paradigmeskiftet i dansk udlændingepolitik fra 2019 har gjort midlertidigt ophold til normen og stillet strengere krav til flygtninge, der gør det svært at etablere og engagere sig i det danske samfund.

På trods af dette har vi de seneste år i DFUNK set, at flere unge med flugterfaringer engagerer sig frivilligt - ofte i flere organisationer sideløbende - og at de stiller op til ansvars- og bestyrelsesposter. For de vil demokratiet.

Unge med flugterfaringer er oftest flygtet fra lande, der ikke har haft demokratiske styreformer. Mange har et ønske om at engagere sig i det danske demokrati, fordi det værdsættes - ulighederne til trods.

Det er bydende nødvendigt, at vi griber denne gejst. Hvis unge med flugterfaringer ikke får muligheden for og selvtilliden til at medskabe vores fælles demokrati, risikerer vi at lade vigtige demokratiske ressourcer gå til spilde. Det har også konsekvenser for demokratiet generelt set.  

Manglende demokratisk selvtillid
Den demokratiske debats tilstand – og dermed demokratiets tilstand – kan dels vurderes på graden af polarisering og dels på mangfoldigheden af stemmer, der deltager, og som høres. Demokrati er noget, man gør sammen. Det er en handling og en attitude på én og samme tid. Det er en specifik anskuelse af andre mennesker og af sig selv, der gør det muligt at udvikle et samfund gennem dialog i stedet for gennem rå magt.

Til Runcimans tese om den demokratiske kløft mellem unge og gamle kommer endnu en forhindring. Ifølge en undersøgelse lavet af Dansk Ungdoms Fællesråd mangler hele den danske ungdom demokratisk selvtillid. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at unge ikke oplever, at deres mening og holdning er afgørende for Danmarks fremtid.

Selvom de danske unge er nogle af de mest vidende i verden, når det kommer til demokrati og politik, mangler de den demokratiske selvtillid, det kræver, at tage aktiv del i demokratiet.  

Dialogen og pladsen mangler
Det gælder også unge med flugterfaringer, hvoraf mange i dag er optagede af at skabe sig et liv og blive aktive deltagere i samfundet. Men den demokratiske selvtillid, det kræver, øges kun, hvis der er mulighed for at deltage i demokratiet på andre måder end ved at stemme.

Der skal være plads til at fejle og at eksperimentere - og der skal være plads til at tale åbent om det, der er svært. Kun sådan får de unge modet til at handle. Den manglende selvtillid hos både unge med og uden flugterfaringer er et symptom på, at dialogen og pladsen mangler. 

Alt dette tegner et billede af et usundt demokrati. Fordi unge med flugterfaringer ikke har stemmeret til folketingsvalg, er det endnu vigtigere, at de høres i debatten om den politik, der afgør vilkårene for deres liv.

Men de skal også høres i debatten om den grønne omstilling, socialpolitik og meget andet. Det er nødvendigt for det danske demokratis helbred. Ellers vil fremtidens stemmer blive overhørt, når fremtidens samfund skal udvikles. 

Forrige artikel Forsker: Ministeren vender det blinde øje til fondenes indflydelse på folkeskolen Forsker: Ministeren vender det blinde øje til fondenes indflydelse på folkeskolen Næste artikel Nordiske grønne ngo'er i fælles opråb: De nordiske lande skal gå sammen om et højere klimamål i EU Nordiske grønne ngo'er i fælles opråb: De nordiske lande skal gå sammen om et højere klimamål i EU
Flere foreninger bliver presset på økonomien af stigende bankgebyrer

Flere foreninger bliver presset på økonomien af stigende bankgebyrer

GEBYRER: Bankernes gebyrer på foreningskonti fortsætter med at stige, viser en ny undersøgelse fra Civilsamfundets Videnscenter. Et stigende antal foreninger henvender sig til Center for Frivilligt Socialt Arbejde, fordi bankpriserne presser deres økonomi. Hvidvasklovgivning og administration koster, lyder det fra bankerne.