Direktør for 'smiley-ordning' på det sociale område: "Vi vil ikke gøre kvalitetssikring til en pølsefabrik"

Hvorfor har vi overhovedet brug for en ‘smiley-ordning’ for civilt drevne rådgivningstilbud?  

"Som mange andre områder i vores samfund kan det være svært at navigere her – og lige præcis på rådgivningsområdet taler vi om nogle af de allermest udsatte og sårbare grupper. Der kan vi simpelthen ikke lade det være vilkårligt, hvorvidt der er kvalitet i den hjælp, de modtager. Man kan godt drive rådgivning, selvom man ikke er akkrediteret, og der findes også god rådgivning steder, som ikke er akkrediteret - vi har bare ingen garantier for det.”  

”Når jeg siger, at man godt kan det, er det jo fordi der findes rådgivninger, der ikke er akkrediteret, som jeg ikke vil tale ned. Jeg siger bare, at vi ved ikke, hvad det er for nogle standarder, de lever op til. Det overlader vi til tilfældighederne og de gode intentioner, for civilsamfundet er præget af gode intentioner og mennesker, der ønsker at gøre en forskel. Vi er bare blevet enige om, at i vores organisationer er det ikke godt nok. Vi vil faktisk gerne være sikre på, at vi yder det bedste til målgrupperne.”

”Nej, det gør de ikke. Det er ikke målgrupperne, der bruger vores kvalitetsstempel. Det er typisk faggrupper og frontmedarbejdere i for eksempel kommuner, der bruger det til at henvise brugere til rådgivning, og det er fonde og politikere, som bruger kvalitetsmærket til at navigere i et meget mangfoldigt landskab. Så vi i fællesskab kan kanalisere penge og brugere i retning af en høj kvalitet.”