DUF-formand revser frivillig-debatten

OPRÅB: Vi er alt for optaget af at diskutere frivillighed i relation til at lukke velfærdsstatens huller, mener formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær. 

DGI og DIF ser det som en gevinst for alle, at idrætsforeninger hjælper skolerne med at implementere motion og bevægelse i undervisningen.
DGI og DIF ser det som en gevinst for alle, at idrætsforeninger hjælper skolerne med at implementere motion og bevægelse i undervisningen. Foto: Dansk Idrætsforbund
Rasmus Dahl Løppenthin

Den offentlige samtale om frivillighed er til tider noget desorienteret. Det mener formand i Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær, som dermed bakker op om den kritik to forskere rejste i Altinget tirsdag.

“Jeg kan godt blive træt af, at vi altid skal diskutere frivillighed i en kontekst af, om det er pengene værd, eller kan det løse nogle opgaver for kommunen eller staten,” siger Kasper Sand Kjær.