Debat

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade: Kommuner bør trække på civilsamfundets specialviden

Det bekymrer det os, når vi ser det beløb, kommunerne har at drive tilbud til unge i psykisk mistrivsel for. Hvordan skal kommunerne kunne opbygge de kvalifikationer, det kræver for at give unge den rette hjælp, med de midler? Indtænk derfor civilsamfundets specialiserede viden og erfaring fra start, skriver Laila Walther.

I psykiatriaftalen fra 2022 nævnes civilsamfundet som en væsentlig del af løsningen til at etablere lettilgængelige tilbud. Det giver rigtig god mening, for vi er mange med højt specialiseret viden, der vil kunne hjælpe med at sikre fagligheden, skriver Leila Walther. 
I psykiatriaftalen fra 2022 nævnes civilsamfundet som en væsentlig del af løsningen til at etablere lettilgængelige tilbud. Det giver rigtig god mening, for vi er mange med højt specialiseret viden, der vil kunne hjælpe med at sikre fagligheden, skriver Leila Walther. Foto: Arthur J. Cammelbeeck
Laila Walther
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jo tidligere, der bliver sat ind over for en spiseforstyrrelse, jo større er chancerne for, at det ikke udvikler sig til en langvarig lidelse.

På samme måde skal der i begyndelsen mindre til for at stoppe selvskadende adfærd, end når selvskaden er blevet en indgroet strategi til at håndtere svære følelser.

Derfor ser jeg frem til, at kommunerne i det kommende år skal udvikle lettilgængelige behandlingstilbud til unge i psykisk mistrivsel. Hvis det lykkes kommunerne at udvikle og drive et tilbud, hvor børn og unge kan få kvalificeret hjælp hurtigt, kan det betyde, at langt færre får brug for psykiatrisk behandling.

Potentialet og behovet er stort, men faldgruberne er dybe.

Utilstrækkeligt bloktilskud

Hver fjerde pige og hver ottende dreng i 9. klasse er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse, og hver femte elev i 9. klasse har prøvet at skade sig selv. Alene på de to områder er der et massivt behov.

Det bekymrer os, når vi ser det beløb, kommunerne kan forvente at få via bloktilskuddet til at drive tilbuddet.

Laila Walther
Direktør, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Dertil kommer alle de børn og unge, som kæmper med eksempelvis angst eller depression. Alle er det problematikker og diagnoser, som kræver faglig indsigt for at kunne give børnene og de unge præcis den behandling, de har brug for.

Derfor bekymrer det os, når vi ser det beløb, kommunerne kan forvente at få via bloktilskuddet til at drive tilbuddet. Det er svært – hvis ikke umuligt – at forestille sig, at kommunerne med den økonomiske ramme kan opbygge de kvalifikationer, der skal til for at give børnene og de unge den rette behandling.

Se for eksempel på Assens Kommune. Statistisk set er der mindst 500 borgere med en spiseforstyrrelse i kommunen. Samtidig viser 400 piger i alderen 14-21 år risikoadfærd for at udvikle en spiseforstyrrelse, og knap 600 14-19-årige har prøvet at skade sig selv. Ifølge vores oplysninger vil tilskuddet til Assens Kommune svare til to medarbejdere.

Uanset hvor dygtige de to medarbejdere er, kan de ikke have den specialiserede indsigt, det kræver at lave et kvalificeret tilbud til så forskellige problematikker som spiseforstyrrelser, selvskade, ADHD, Aspergers, autisme, depression og angst.

Unge uden diagnoser

Dertil kommer, at ikke alle de unge, der bruger det lettilgængelige tilbud, vil kunne få en diagnose og dermed en indgang til psykiatrien. Men det betyder ikke, at de ikke har brug for kvalificeret behandling.

Det gælder eksempelvis unge, som skader sig selv. Så længe de ikke har en psykiatrisk diagnose eller er selvmordstruede, er det kommunerne, der skal hjælpe dem.

Læs også

I dag er der store forskelle fra kommune til kommune på den hjælp, unge med selvskadende adfærd tilbydes.

De kommuner, der ikke har et velfungerende behandlingstilbud til denne gruppe, må straks i gang med at udvikle det, så de unge, der opspores gennem det lettilgængelige tilbud, har et sted, hvor de kan få den hjælp, de har brug for. Det kan vi hjælpe med.

Civilsamfundets rolle

I psykiatriaftalen fra september 2022 nævnes civilsamfundet som en væsentlig del af løsningen i etableringen af de lettilgængelige tilbud. Det giver rigtig god mening, for vi er mange med højt specialiseret viden, der vil kunne hjælpe med at sikre fagligheden i de lettilgængelige tilbud.

Vi kan sammen sikre, at børn og unge får den hjælp, de har brug for, så de hurtigt kan vende tilbage til et liv i trivsel.

Laila Walther
Direktør, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

I Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har vi eksempelvis hver dag kontakt til mennesker, som oplever, at mistrivsel kan føre til et forstyrret forhold til mad, krop og motion, eller at selvskade bliver en måde at håndtere svære følelser. Vi tilbyder blandt andet behandling for milde til moderate spiseforstyrrelser, og unge, der skader sig selv, er i samtaleforløb hos os.

Vi har da også allerede et godt samarbejde med en række kommuner, hvor vi underviser i "tidlig opsporing af spiseforstyrrelser og selvskade". Et kursus, det ville være oplagt for kommunerne at gøre obligatorisk for medarbejderne i de lettilgængelige tilbud. Og på vores fagtelefon kontakter kommunale medarbejdere os for at få gode råd til, hvordan de håndterer konkrete sager.

Den erfaring og viden bør kommunerne trække endnu mere på. På den måde kan vi sammen sikre, at børn og unge får den hjælp, de har brug for, så de hurtigt kan vende tilbage til et liv i trivsel.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laila Walther

Direktør, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, formand, Civilsamfundets Brancheforening
socialrådgiver (Den Sociale Højskole 1996), MPP (Roskilde Uni. 2006), EMP (INSEAD 2014)









0:000:00