Frivilligcentre & Selvhjælp: Fortsat nedlukning af foreningsliv truer fællesskaber og tillid

Fra torsdag 6. maj 2021 må du svede i fitnesscentret, spille badminton i hallen eller mødes på isen til curling.

Men bestyrelsen må ikke holde møde, de frivillige må ikke komme på kursus, og sorggruppen må heller ikke samles indenfor. Indendørs foreningslokaler skal nemlig fortsat holde lukket frem til 21. maj.

Mens biografer, restauranter og spillesteder må slå dørene op og byde velkommen indenfor, skal landets frivilligcentre og selvhjælpsorganisationer fortsat holde foreningslokalerne lukkede.

I landsorganisationen Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark har vi arbejdet hårdt for at få genåbningen af indendørs foreningslokaler fremrykket.

Vore medlemmer har de sidste uger stået på hovedet for at skabe gode rammer for de lokale foreninger og frivillige på udendørsarealer med havepavilloner og varmekanoner. Med gå-grupper, telefonkæder og udendørs strikke-og spillecaféer kæmper de for at holde liv i de lokale fællesskaber.

Men det er urimeligt hårde vilkår for genstart af det lokale foreningsliv oven på et år, der i den grad har tæret på tålmodigheden og de frivillige kræfter.

Foreningsfælleskaber kommer bagerst i køen

Fra de mere end 5.000 lokale foreninger, der gør brug af de lokale frivilligcentre hører vi frustration og undren over, at de er henvist til at mødes på cafe eller i private hjem i stedet for frivilligcentrets lokaler, hvor der alt andet lige er bedre mulighed for at holde afstand og spritte af.

Det frivillige sociale arbejde er baseret på tillid. Tillid til, at alle kan bidrage til fællesskabet. Tillid til, at mennesker kan mere, end de tror, med den rette støtte og hjælp.

Lars Rasmussen og Casper Bo Danø
Formand og sekretariatsleder, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark

Faktisk har vi også selv svært ved at forklare, hvorfor døren stadig er låst, og hvorfor de frivillige sociale foreninger er kommet sidst i køen til genåbningen? Har vi ikke råbt højt nok? Har vi ikke netop vist værdien af de stærke lokale fællesskaber og den sociale sammenhængskraft lokalt?

Fælles for de ting, der genåbner torsdag, er – udover at de indtil nu har modtaget kompensationsordninger – at de er for dem, der har overskuddet. Dem, der får pakket tasken og tager til træning, dem, der har økonomisk frihed til restaurantbesøg og film i biografmørket. Dem, der har ressourcer og et gyldigt coronapas på smartphonen.

Men hvad med alle de andre? De, der har det svært, men ikke er socialt udsatte. De, som måske ikke vil betegne sig selv som ensomme, men alligevel har været isolerede de sidste mange måneder, fordi deres foreningsfællesskaber har været lukket ned. Hvorfor er det dem, der i høj grad har brug for fællesskabet, der må vente med at tage del i det?

Et spørgsmål om tillid

Når de frivillige sociale foreninger endelig må genåbne 21. maj, bliver det med krav om fremvisning af gyldigt coronapas for at få adgang til de frivillige fællesskaber.

Ansvaret herfor bliver pålagt foreningen og dermed de frivillige, som skal kontrollere og håndhæve kravet, hvilket vi finder yderst problematisk.

Det er urimeligt hårde vilkår for genstart af det lokale foreningsliv oven på et år, der i den grad har tæret på tålmodigheden og de frivillige kræfter.

Lars Rasmussen og Casper Bo Danø
Formand og sekretariatsleder, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark

Det frivillige sociale arbejde er baseret på tillid. Tillid til, at alle kan bidrage til fællesskabet. Tillid til, at mennesker kan mere, end de tror, med den rette støtte og hjælp.

I de frivillige sociale foreninger møder vi ofte borgere, der har dårlige erfaringer med systemet. For dem er det at blive set, hørt og mødt af et medmenneske i de frivillige fællesskaber af afgørende betydning.

Hvis dette møde skal foregå med mundbind og krav om kontrol af coronapas, frygter vi for de udsatte borgeres lyst og overskud til at tage del i de frivillige fællesskaber.

Nej tak til kontrol

Samtidig finder vi det helt urimeligt at forlange af de frivillige, at de skal indtage en rolle som kontrollanter i de frivillige fællesskaber.

Det er ikke den opgave, de har påtaget sig, da de sagde ja til at gøre en forskel for deres medmennesker, og det er en unødig byrde at pålægge frivillige, der i stedet burde blive hyldet og hædret for deres frivillige indsats, der i forvejen er besværliggjort af restriktioner og retningslinjer.

Derfor tilslutter FriSe sig forslaget fra DIF, DGI, DUF og Dansk Firmaidrætsforbund om, at ansvaret for, at deltagere har gyldigt coronapas ikke påhviler foreningen, men de enkelte medlemmer/deltagere i foreningsaktiviteten.