Globalt Fokus: Dygtigere ledere er løsningen på dårligt arbejdsmiljø i civilsamfundet

Igen, kunne man fristes til at sige, kører debatten om dårligt arbejdsmiljø i civilsamfundet. Der peges på flere mulige årsager, men reelle løsninger er der knap så mange bud på. God ledelse nævnes, og efter min mening kan problemet med dårligt arbejdsmiljø ikke kommes til livs uden et løft i ledelseskvaliteten. Et emne, der i høj grad burde interessere alle, inklusiv donorer og fonde.

Ledelse har så mange betydninger og kan ses fra så mange forskellige perspektiver, at man kan blive helt svimmel. I min forståelse handler lederskab grundlæggende om at være parat til at acceptere ansvaret for at skabe betingelser, der gør andre i stand til at opnå fælles mål.

Det er en let omskrivning af borgerrettighedsforkæmperen og Harvard-professoren Marshall Ganz definition af lederskab – en definition, der favner både resultatskabelse, og at det skal ske under betingelser, der er gode for mennesker at være i.

Tydelighed styrker arbejdspladsen

Ledelse handler i høj grad også om at skabe tydelighed og rydde sten af vejen, for at medarbejderne kan løse deres opgaver. Tydelighed om rammebetingelserne, om retningen for organisationen og opgaveløsningen, om rollerne, også forstået som ansvar og beføjelser, og endelig i forhold til spillereglerne for god adfærd.

Er der transparens og tydelighed om disse forhold, er der erfaring for, at konfliktniveauet daler, at tilliden og det gode arbejdsmiljø styrkes, og det samme gør produktiviteten.

Den slags tydelighed skabes primært gennem lederens daglige kontakt og kommunikation med medarbejderne, og ikke mindst i den måde beslutninger og prioriteter bliver taget. Den værdi, som den gode leder skaber ved dagligt at skabe tydelighed i små og store sammenhænge, er desværre indirekte, utydelig og for nogen måske næsten usynlig.

Hvis arbejdsmiljøet primært adresseres, når det er gået galt, forbliver det symptombehandling, mens bæredygtige løsninger kan etableres gennem lederudvikling

Elmer Mortensen
Senior ledelsesrådgiver og projektleder, Globalt Fokus

Af samme grund får god ledelse ikke altid den anerkendelse, den fortjener. Værdien af god ledelse kommer typisk kun tydeligt frem, hvis man måler den eksempelvis ved skriftlige engagement-undersøgelser, hvor det er muligt at koble både godt arbejdsmiljø, resultatskabelse og ledelseskvalitet med hinanden.

Når man gør det, viser det sig til gengæld også, at god ledelse er X-faktoren til det meste gode, og dårlig ledelse kilden til meget dårligt.

I bogen ”In between power and irrelevance,” der beskæftiger sig med fremtiden for internationale ngo’er, peger forfatterne på, at der i mange civilsamfundsorganisationer hersker et ambivalent og ofte også en skeptisk holdning til ledelse, der smitter af på både medarbejdere og ledere, et forhold vi også har set gøre sig gældende i danske organisationer.

Blandt årsagerne kan være, at mange civilsamfundsorganisationer har magtkritik som en del af deres DNA, og den bliver naturligt også rettet indad, nogle gange på bekostning af ledelsens bestræbelser på at opnå fælles mål.

Lederudvikling giver mere for pengene

En anden faktor er, at ”heltestatus” i mange organisationer opnås gennem den direkte handling for dem, hvis interesser man er sat i verden for at varetage, eller at man har en skarp profil i advocacy-arbejdet. At værdien af god ledelse manifesterer sig mindre tydeligt og indirekte har derfor formentlig også betydning for, at det gode ledelsesarbejde nogle gange har vanskelige kår.

Hvis man er ambivalent overfor ledelse, og det tilmed ikke er helt klart, hvad det er, bliver man naturligt mindre tilbøjelig til at investere i lederudvikling.

Dertil kommer, at budgetterne er små, og at ledelsesudvikling er en aktivitet, der typisk skal betales fra den, med donor- og fundingøjne, ”forkerte” konto, nemlig administrationskontoen. Der er med andre ord tale om en ond cirkel, som i sidste ende vil gøre det vanskeligt at komme dårligt arbejdsmiljø til livs.

Hvis arbejdsmiljøet primært adresseres, når det er gået galt, forbliver det symptombehandling, mens bæredygtige løsninger kan etableres gennem lederudvikling.

Bestyrelser, direktioner, donorer og fonde burde interessere sig meget mere for at investere i god ledelse i civilsamfundsorganisationerne. Ikke kun for arbejdsmiljøets skyld, men også fordi det vil øge produktiviteten, og man vil som donor i sidste ende, om end indirekte, få mere for sine penge.