Minister og organisationer: Vi skal hjælpe foreningslivet i stedet for at mistænkeliggøre det

Regeringen skriver, at den vil ”arbejde for, at de frivillige foreninger ikke drukner i bureaukrati og høje gebyrer”, og det står direkte, at det for eksempel ”skal gøres lettere og dermed billigere at oprette og drive konti.”

Kulturministeriet har allerede igangsat et bredt og ambitiøst tværministerielt arbejde med at fjerne byrder og forbedre vilkår for foreningslivet, hvor foreningslivets organisationer løbende bliver inddraget i arbejdet.

Styrker vores demokratiske dannelse

Ud over bankernes krav og gebyrer er der en række andre udfordringer for foreningerne. I forbindelse med samarbejdet med kommunerne kan det for eksempel være bøvlet for foreningerne at få lokaler, der passer til deres aktiviteter, og det kan være besværligt at søge om tilskud.

Vi må prøve at gøre disse processer enklere og mere ens på tværs af kommuner, så foreningerne kan opnå adgang til lokaler og tilskud uden at blive fanget i et bureaukratisk spindelvæv.

Foreningslivet er med til at sikre, at vi hænger sammen som folk

Jakob Engel-Schmidt, Hans Natorp m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Nogle kommuner er gået foran i dette arbejde. Eksempelvis er Aalborg Kommune gået foran på folkeoplysningsområdet og har med en ny model for lokaletilskud øget både kvaliteten af lokalerne og mængden af aktiviteter for borgerne i samarbejde med det lokale foreningsliv. Det kan tjene som inspiration for andre kommuner.

Alt dette er vigtigt, fordi foreningslivet er med til at sikre, at vi hænger sammen som folk – på tværs af geografiske, sociale, økonomiske og etniske forskelle og køn. Til keramik i aftenskolen, til spejder, til firmaidræt, til håndbold og til kor skaber vi fælles identitet og styrker sammenholdet.

Det styrker vores demokratiske dannelse og giver os et værdifuldt netværk, muligheder for at udvikle os personligt og blive dygtigere ved at udvikle lederegenskaber, organisatoriske færdigheder og samarbejdsevne. Ikke kun til gavn for medlemmerne selv, men også til gavn for samfundet.

Og lige præcis de frivillige er ekstremt vigtige, for det er jo dem, der får det hele til at hænge sammen.

Derfor burde vi hylde de frivillige og reservere en plads til dem ved samfundets højbord i stedet for at mistænke dem for at være seriekriminelle hvidvaskere ved indgangen til banken.

De frivillige – i hele det danske forenings- og folkeoplysningsliv – bør kunne opleve en glæde ved det og mærke, at de gør en forskel.

Vi skal have et foreningsliv, der blomstrer, og hvor frivillige og medlemmer oplever frirum til at dyrke fællesskaberne.