Justitsministeren vil løsne lænkerne om låste arvemillioner

LOVFORSLAG: Flere fonde har haft store millionbeløb stående, de ikke kan bruge på grund af en manglende formulering i de testamenter, hvor pengene stammer fra. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) vil med et nyt lovforslag ændre fondsloven, så fremtidige donationer ikke fastlåses.

Det skal være slut med, at ikke-erhvervsdrivende fonde som Børnecancerfonden og Læger uden Grænser har store millionbeløb stående på deres konti, som de ikke kan bruge.

I hvert fald hvis det står til justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der er klar med et nyt lovforslag, der vil ændre på de nuværende arveregler, som frustrerer flere fonde. Som reglerne er nu, låses testamenterede midler til fondenes egenkapital, hvis det ikke specifikt står nedfældet i testamentet, at pengene skal gå “til uddeling”.

Som Altinget: civilsamfund tidligere har berettet, betyder den regel, at Børnecancerfonden og Læger uden Grænser har haft henholdsvis 100 millioner og mere end 60 millioner stående, som de ikke har kunne bruge til organisationernes godgørende arbejde.

Og det er den regel, justitsministeren nu vil ændre på.

Fremover skal det være sådan, at testamenteret arv i udgangspunktet må bruges til fondenes arbejde og kun skal gå til fondens egenkapital, hvis det specifikt er ønsket af testator.

“Vi vil ændre loven, så de penge, der bliver testamenteret til gode formål, rent faktisk også bliver uddelt til gode formål,” siger Søren Pape Poulsen.

Hvis lovændringen vedtages, betyder det, at fondene ikke længere skal søge Civilstyrelsen om tilladelse til at bruge pengene. Forslaget til en ændring af arvereglerne glæder Læger uden Grænser, der for nylig har fået tilladelse af Civilstyrelsen til at bruge nogle af de låste millioner på et børnehospital i Sierra Leone.

Læger uden Grænser: Den rigtige løsning
Direktør i Læger uden Grænser Jesper Brix betegner det som “enormt positivt”, at justitsministeren vil ændre lovgivningen. Nu kan pengene komme ud at arbejde i stedet for at stå på en konto og samle støv, lyder det fra direktøren.

“Lovforslaget er den rigtige løsning, hvis man vil undgå, at problemet kommer til at eksistere i fremtiden,” siger Jesper Brix.

Han påpeger, at Læger uden Grænser ivrigt har forsøgt at kommunikere ud til mulige donorer, fagfolk og lignende om den nuværende bestemmelse i fondsloven for at sikre sig, at formuleringen i testamenterne blev nedskrevet, så organisationen kunne bruge midlerne.

Og det fortsatte kommunikationsarbejde samt en længerevarende ansøgningsproces hos Civilstyrelsen for at få lov til at bruge de fastlåste midler slipper Læger uden Grænser for, hvis lovændringen bliver vedtaget.

“En lovændring vil betyde, at vi kan fokusere på at få hjælpen frem i stedet for at bruge tiden på nogle administrative opgaver,” siger Jesper Brix.

Den holdning deler direktør i Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen.

“En lovændring vil betyde, at vi hurtigere kan få pengene ud at arbejde til det, de er tiltænkt. Nemlig til forskning og til at støtte børnene og deres familier i en svær tid,” siger Marianne Benzon Nielsen.

Selveje Danmark: Se på andre fondsretlige problemer
Branchedirektør i Selveje Danmark Jon Krog synes også, at lovforslaget er en god idé.

“Det er glædeligt, at man finder en fornuftig løsning på problemet,” siger han.

Men han synes samtidig, at lovforslaget indvarsler en oplagt mulighed for, at man fra politisk side også ser på, hvordan man kan gøre det mere enkelt for selvejende organisationer organiseret som fonde at ændre deres vedtægter.

Jon Krog refererer specifikt til den problemstilling, som tidligere er beskrevet på Altinget, hvor selvejende sociale institutioner er bundet af årtier gamle vedtægter, som kun kan ændres, hvis Civilstyrelsen godkender det. En fondsretlig problemstilling, som kritiseres for at gøre det svært for fondene at udvikle sig i takt med tiden, og som socialminister Mai Mercado (K) tidligere har lovet at finde en løsning på.

Jon Krog ser lovforslaget fra justitisministeren som en oplagt lejlighed til at se på den fondsretlige problemstilling igen.

“Det er en oplagt mulighed for igen at få sat fokus på det arbejde, som Mai Mercado tidligere har været ude at love, at regeringen vil kigge på. Nemlig at finde en fondsretlig model for hele gruppen af selvejende institutioner, som i dag er låst fast i en fondsretlig knibtang, hvor de er ude af stand til at følge med samfundsudviklingen, fordi de ikke kan tilpasse deres vedtægter,” siger Jon Krog.

Lovforslaget sendes i høring tirsdag og forventes fremsat i Folketinget til oktober, oplyser Justitsministeriet. Bliver lovforslaget vedtaget, vil loven gælde for alle testamenterede donationer, der tilfalder de ikke-erhvervsdrivende fonde, efter lovens ikrafttræden.

Forrige artikel Civile jammerkommoder og andre klageorganer synger sommeren ind Civile jammerkommoder og andre klageorganer synger sommeren ind Næste artikel Fagforening vil slå hårdt ned på dårligt arbejdsmiljø i foreningsdanmark Fagforening vil slå hårdt ned på dårligt arbejdsmiljø i foreningsdanmark