Debat

M og Civilsamfundets Brancheforening: Kortsigtet finansiering truer vigtige indsatser for sårbare grupper

Denne usikre finansieringsmodel kan ende med at fratage afgørende støtte fra samfundets mest udsatte grupper. Det skaber en uundgåelig konflikt mellem et behov for økonomisk stabilitet og visionen om et stærkt civilsamfund, skriver Karin Liltorp og Laila Walther.

Civilsamfundet kan både være den
hjælpende hånd i krisesituationer og den særlige faglige ekspertise om en udsat
målgruppe, skriver Karin Liltorp og Laila Walther.
Civilsamfundet kan både være den hjælpende hånd i krisesituationer og den særlige faglige ekspertise om en udsat målgruppe, skriver Karin Liltorp og Laila Walther.Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Karin Liltorp
Laila Walther
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark har brug for et stærkt civilsamfund, der sikrer den hjælp til meget sårbare, som det offentlige ikke hverken kan eller skal sikre.

Det er faktisk utænkeligt, at vi skulle undvære sommerlejrene for børn og familier, der ikke selv har ressourcerne til at holde ferie. Eller værestederne for mennesker, der har psykiske lidelser, krisecentre for voldsramte og deres børn eller de mange rådgivninger for mennesker, der har ondt i livet. Eksemplerne er uendelige.

Civilsamfundet kan både være den hjælpende hånd i krisesituationer og den særlige faglige ekspertise om en udsat målgruppe.

Civilsamfundet griber utallige mennesker, der har ondt i livet. Og vi taler ikke om det ”ekstra flødeskum”, men om indsatser som er uundværlige for det enkelte menneske og for velfærdssamfundet.

Samfundet er dybt afhængigt af indsatsen fra civilsamfundet og når vi ser ind i fremtidens velfærd, vil den afhængighed ikke blive mindre. Tværtimod, ser vi ind i en fremtid, hvor velfærden er under pres og alle ressourcer skal anvendes bedst muligt.

Civilsamfundet griber utallige mennesker, der har ondt i livet. Og vi taler ikke om det ”ekstra flødeskum”, men om indsatser som er uundværlige for det enkelte menneske og for velfærdssamfundet

Karin Liltorp og Laila Walther

Det kræver nytænkning, for ikke at tale om mod, og der bliver brug for et styrket samspil mellem frivillige kræfter, sociale indsatser og offentlige tilbud.

Men, som det ser ud i dag, bruger organisationerne uforholdsmæssigt meget tid på at skaffe midler til indsatserne og til driften af organisationerne. Finansieringen af indsatserne er et stort kludetæppe og det kræver stor snilde at gennemskue de forskellige kilder til penge og hvordan man får fingre i dem.

Det er ikke bare urimeligt, men risikerer også at svække tilbuddene.

Kortsigtet finansiering

Civilsamfundets Brancheforening har spurgt blandt sine 42 medlemmer, hvordan finansieringen ser ud for deres organisationer. De 27, der har besvaret, har tilsammen over 80.000 frivillige og over 1000 lønnede medarbejdere og det er både store, mellemstore og små organisationer.

Langt størstedelen, 74 procent, af de 27 civilsamfundsorganisationer angiver, at hovedparten af deres indtægter er baseret på ikke-varige midler.

Næsten halvdelen havde projekter, hvor finansieringen udløb sidste år på enten SSA-reserven eller på Finansloven. Endnu mere skræmmende er det, at langt de fleste af civilsamfundsorganisationerne har projekter, hvor finansieringen udløber i år - det er altså ikke færre end 70 procent, der angiver, at de har projekter, der udløber i år, altså i 2023.

Det betyder, at man kan blive nødt til at lukke en lang række velfungerende tilbud til en gruppe sårbare mennesker uden varsel.

Læs også

Der er derfor konstant usikkerhed om fremtiden. Stort set alle organisationer bruger væsentlig tid på interessevaretagelse og især på at mødes med politikere for at sikre penge til deres projekt, i stedet for at bruge tiden på deres kerneopgaver.

Der er jo ikke noget galt med at mødes med politikere. Det er faktisk helt afgørende for vores folkevalgte at have tæt kontakt med dem, som kender praksis.

Men i stedet for at bruge tiden på at argumentere for bevillinger, vil vi meget hellere bruge tiden på at diskutere, hvordan vi i fællesskab kan forme fremtidens Danmark.

Usikkerhed i organisationerne

Flere civilsamfundsorganisationer peger på en række konsekvenser afledt af den usikre finansieringsmodel, som præger området. Her angiver 19 procent af organisationerne, at de har været nødsaget til at opsige medarbejdere grundet usikkerhed om, hvorvidt en statslig bevilling ville fortsætte. 

Samtidig angiver 30 procent, at de har været nødsaget til at nedlægge eller omorganisere velfungerende indsatser grundet usikkerhed om statslige bevillinger. 30 procent angiver, at de det seneste år har oplevet medarbejderflugt grundet den finansielle usikkerhed.

To ud af tre organisationer angiver, at det påvirker trivslen på arbejdspladsen, at der har været en usikkerhed om finansieringen.

Men i stedet for at bruge tiden på at argumentere for bevillinger, vil vi meget hellere bruge tiden på at diskutere, hvordan vi i fællesskab kan forme fremtidens Danmark

Karin Liltorp og Laila Walther

Civilsamfundets fremtid

Heldigvis har regeringen lagt en ambitiøs linje for involveringen af civilsamfundet og vist en vilje til at få potentialerne i civilsamfundsorganisationernes indsatser endnu mere i spil i fremtidens velfærdssamfund.

I regeringsgrundlaget er der blandt andet lagt op til, at der skal laves en ny model for stabil grundfinansiering af civilsamfundsorganisationerne på social- og sundhedsområdet ud fra transparente kriterier, så det bliver muligt at planlægge langsigtet.

Vi glæder os så meget til, at dette arbejde bliver en realitet og at civilsamfundsorganisationerne får nogle rimelige rammevilkår og en mere sammenhængende, stabil og transparent offentlig støttestruktur.

En grundfinansiering vil betyde, at civilsamfundet kan bidrage med det de gør bedst, nemlig at sikre, at der er indsatser af høj kvalitet til mennesker, der er sårbare og har behov støtte og rådgivning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Liltorp

Kandidat til Europa-Parlamentet (M), MF (M)
ph.d. i kemi (Roskilde Uni. 2003)

Laila Walther

Direktør, Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, formand, Civilsamfundets Brancheforening
socialrådgiver (Den Sociale Højskole 1996), MPP (Roskilde Uni. 2006), EMP (INSEAD 2014)









0:000:00