Roger Buch: Borgermøder er en svær størrelse. Disse syv råd kan forbedre dem

Den megen talen kræver også tavshed og mådehold hos deltagerne selv. At man holder sig fra at sige det, som allerede er sagt, selvom det på den anden side også kan have en funktion af at vise dybden og opbakningen til et synspunkt.

At sige fra mødestart: "lad os undgå gentagelser og for lange indlæg", kan hjælpe med at skabe den nødvendige tavshed for, at mange synspunkter og nuancer kan komme frem. Men det kan stadig kræve håndhævelse undervejs. Der møder jo ofte kværulanter op til demokratiske møder – men det er jo som regel de andre.

God tone under uenigheder

Nogle mennesker trives ved et raskt politisk slagsmål med ord. Andre bliver personligt såret og føler sig angrebet, hvis der kommer kritik af det, de har sagt på mødet, eller de synspunkter, som de deler.

Den gode tone og respekt mellem mødedeltagerne er afgørende for at skabe en tryg stemning, hvor ingen er bange for at sige sin mening.

Roger Buch
Centerleder, DMJX

Ideen med offentlig debat har siden det klassiske athenske demokrati for mere end 2.300 år siden været at vende og dreje problemer og løsninger for at træffe de bedst mulige politiske beslutninger. 

Derfor er der på den ene side brug for skepsis og kritisk prøvelse af både problemer og løsninger. På den anden side er det et velkendt problem i den offentlige samtale, at tonen kan blive voldsom, personlig, grænseoverskridende og til tider direkte hård og hadsk – i disse år især på internettet og i de sociale medier. 

Balancen er svær, for løgn og manipulation fortjener afsløring, når de dukker op. Men på den anden side er der mange sandheder med modifikationer – eller måske ligefrem mange uforenelige sandheder.

Demokrati er nemlig ikke alene en videnssport, men også et spørgsmål om holdninger og følelser. Derfor ender man ofte i fraværet af konsensus – konstruktiv uenighed – som netop er kernen i demokratiet. For var der én sandhed, så var der jo ikke brug for demokrati.

Den gode tone og respekt mellem mødedeltagerne er afgørende for at skabe en tryg stemning, hvor ingen er bange for at sige sin mening. Det er desværre ikke situationen på alle demokratiske møder, som derfor reelt ender med at være udemokratiske møder. På én gang at skabe plads til uenighed og skabe et trygt rum kan være svært.

Behov for stram mødeledelse

Selvom det kan virke selvmodsigende, har demokrati også brug for stram mødeledelse. Det er Folketinget et godt eksempel på. Det frie ord i Folketinget udspilles i stramme regler og konventioner, som er nødvendige for en sober og effektiv debat.

På samme måde har demokratiske møder brug for god mødeledelse for at sikre den gode tone, som også skal rumme, at mennesker er forskellige. Nogle personlighedstyper tager ikke modsigelse personligt, mens andre kan gå hjem og gruble over kritiske ord i timer eller dage.

Mødelederen har stor betydning for den gode tone og den gode stemning, men skal især sikre, at mødet faktisk handler om det tilsigtede, og at tidsrammen holdes. Det er vigtigt at starte og især slutte til tiden.

Det kræver en realistisk planlægning – for megen tidsoptimisme ødelægger mange møder. Og skulle det ske, at mødet går i tomgang eller cirkler, så er det bedre at stoppe 15 minutter for tidligt. Men god mødeledelse er svær, fordi der kan skabes en stemning af manipulation, hvis mødelederen opleves som en, der er i lommen på kommunen, selv har skjulte dagsordener eller er ensidig i sin tildeling af taletid.

Nonverbal kommunikation 

Et møde handler om at udtrykke sig, men udtrykkene er ikke kun verbale, men også i høj grad nonverbale: applaus, grin og smil, men måske også suk, buhen, mumlen og mange andre former for nonverbal kommunikation er essentielle dele af et godt demokratisk møde.

Nonverbal kommunikation kan systematisk inddrages i møder ved eksempelvis afstemninger med kort, klappe-målinger på forskellige synspunkter eller ved brug af digitale løsninger, hvor der kan stemmes eller stilles spørgsmål via mobiltelefoner.

Tiltræk flere stemmer

Det vigtigste ved alle møder er, at der kommer nogen til mødet. Det er velkendt, at lokale demokratiske møder ofte tiltrækker Tordenskjolds soldater: de samme, som skriver læserbrev i de lokale aviser og ugeblade, som er aktive i de lokale foreninger, og som er aktive i online-demokratiet på internettet, Facebook og andre sociale medier.

Det er meget vanskeligt at bryde den systematik. Løsningen kan være kendte eller populære oplægsholdere, som trækker en anden deltagerkreds eller at eksperimentere med formen, hvor mødet dels op i samtalegrupper, så flere kan komme til orde.

Samtalegrupper giver ordet til mange, men det er vigtigt at få samlet de vigtige synspunkter sammen i plenum bagefter, ellers kan der skabes skuffelse.

Sociale udsatte borgere og unge er to grupper, som ofte ikke deltager. Her kan den ultimative løsning være, at mødet kommer til borgerne, i stedet for at borgerne skal komme til mødet. Mødet kan foregå i den trygge ramme: skolen, værestedet eller klubben, hvor flere vil deltage, og hvor flere vil føle sig trygge ved at sige deres mening.

Relevante emner

En endnu mere ultimativ løsning handler om mødets indhold. For en væsentlig grund til manglende tilslutning eller fremmødet af Tordenskjolds Soldater er formentlig emnet. At mange oplever møder som uvedkommende og uinteressante, og at møderne mere er for kommunens skyld end for borgernes skyld. 

Selv om borgerne i hverdagen møder SOSU’en, skolelæreren eller socialrådgiveren, så ses "Kommunen" af mange borgere som et fjernt system, der ikke har så meget med borgernes hverdag eller virkelighed at gøre.

Derfor kan en alternativ løsning være, at kommunen blot skaber en ramme, hvor borgerne selv bestemmer mødets form og indhold. I projektet "Hyperlokal, demokratisk debat og samtale" skabte unge eksempelvis et møde på Gellerup Bibliotek, hvor unge med musikalsk afsæt i opførelsen af egne rap-numre talte om unges problemer: unge, der talte med hinanden om hinanden og sig selv.

Det perfekte demokratiske møde findes ikke. Ligesom demokratiet som helhed skal demokratiske møder hele tiden genopfindes, udvikles og moderniseres. Covid-19 gav et stort skub i retning af digitale møder, som også har relevans i nutidens geografiske store kommuner.

De to fundamentale udfordringer er, at kommuner har forskellige formål med møder, og at mennesker er forskellige og går til møder med forskellige mål.

De syv dilemmaer, som er indfanget af studerende ved Danmarks- Medie- og Journalisthøjskole, kan være brugbare til at skabe endnu bedre demokratiske møder – selvom de aldrig bliver perfekte. Men det er demokratiet heller ikke. Demokratiet er altid i bevægelse og er netop det bedst muliges kunst. Det demokratiske møde er en svær kunstart.