Studie: Den typiske klimademonstrant er kvinde, højtuddannet og stoler ikke på magtpartierne

FORSKNING: Borgerlige bliver væk fra klimademoer, viser nyt studie. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvor inkluderende aktivisterne er, mener én af forskerne bag studiet.

De aktive til klimastrejkerne i København er stærkt venstreorienterede, højtuddannede og i overvejende grad kvinder.

Det viser et nyt studie foretaget af forskere fra universiteterne i Aarhus, København og Roskilde.

De konkluderer, at venstrefløjen er en dominerende kraft i den danske klima-aktivisme. Til gengæld har de traditionelle magtpartier meget ringe opbakning.

Enhedslisten har således en tilslutning på hele 35,6 procent, mens Socialdemokratiet og Konservative er helt nede på 1 procent. Venstre fremgår slet ikke af målingen, og Radikale Venstre står til 6-7 procent blandt klimaaktivisterne.

Det borgerlige Danmark ser altså ud til at være stort set fraværende i klimastrejkerne, og det kommer bag på forskerne.

"Det overrasker os, at der stort set ikke er nogen til stede fra det, man kan kalde den konservative eller liberale fløj. Det undrer mig trods alt, da politikerne på tværs af partier er begyndt at købe ind på klimasagen," siger Silas Harrebye, der er lektor og studieleder ved Roskilde Universitet og én af forskerne bag studiet.

Resultaterne er baseret på spørgeskemaer, som forskerne har uddelt 1.000 links til i september 2019. Her har 150 svaret. Derudover har man foretaget 100 kvalitative interview.

Silas Harrebye har dog ingen grund til at tro, at det er svarprocenten, som er forklaringen på, at så få angiver, at de støtter det borgerlige Danmark.

"Vi har haft tre forskere og 12 studerende ude at observere. Og vi så masser af bannere og logoer for venstreorienterede partier og forskellige ngo'er. Men de borgerlige partier var stort set usynlige," siger han.

Borgerlige føler sig ikke hjemme
Der er tilsyneladende en kløft mellem aktivisterne og beslutningstagerne, mener han.

"Hvor politikerne godt kan tale sammen om klimaet på tværs af politiske skel, så ser det ud til, at der er nogle borgerlige, som ikke helt føler sig hjemme til klimademonstrationerne," siger Silas Harrebye og fortsætter.

"Det rejser to spørgsmål. Det ene er, hvor inkluderende demonstrationerne egentlig er, når det kommer til stykket. Det andet er, hvor aktive de højreorienterede er i klimasagen. Og svaret på det sidste spørgsmål er nok, at de engagerer sig på andre måder."

Undersøgelsen peger også på, at 60 procent af demonstranterne er kvinder, godt 36 er mænd, og resten har svaret "andet".

Data viser også, at næsten 60 procent angiver, at de tilhører den øvre middelklasse. Samtidig har et overvældende flertal enten færdiggjort eller påbegyndt en videregående uddannelse.

Derudover er deltagerne meget unge. Tre af fire angiver, at de er 25 år eller yngre. Men selv om debatten om klimaangst blandt unge har fyldt i debatten, er det ikke noget, som forskerne kan spore i deres data.

"Nu kan man sige, at vi selvfølgelig også har undersøgt dem, der demonstrerer. Men her kan vi se, at de er vrede, indignerede. Men der er intet, der tyder på, at de har mistet håbet. Tværtimod er de optaget af, at der skal handles," siger Silas Harrebye.

Vil se stort på flertallets ønsker
Faktisk er respondenterne så optaget af handling, at det gerne må ske på bekostning af befolkningens ønsker.

Hele 77,6 procent angiver, at regeringen skal handle i forhold til klimaforskernes anbefalinger, selv om et befolkningsflertal er imod.

"Det er et markant tal. Og det rejser jo et spørgsmål om, hvorvidt den her gruppe er villig til at gå på kompromis med nogle demokratiske værdier, fordi klimaspørgsmålet er så vigtigt for dem," siger Silas Harrebye.

Undersøgelsen viser samtidig, at omkring hver fjerde er villig til at indføre klimatiltag, selv om det går ud over den universelle velfærd. 

"Det er for tidligt at konkludere noget nagelfast. Men det her giver nogle indikationer på, at vi muligvis er ved at se en ny form for venstrefløj, hvor den økonomiske politik og de sociale ydelser bliver nedprioriteret i forhold til klimasagen," siger Silas Harrebye.

Forrige artikel Friskolerne: Ministeren har efterladt os på perronen Friskolerne: Ministeren har efterladt os på perronen Næste artikel Flertal uddeler redningsmillioner til 18 sociale organisationer Flertal uddeler redningsmillioner til 18 sociale organisationer
Flere foreninger bliver presset på økonomien af stigende bankgebyrer

Flere foreninger bliver presset på økonomien af stigende bankgebyrer

GEBYRER: Bankernes gebyrer på foreningskonti fortsætter med at stige, viser en ny undersøgelse fra Civilsamfundets Videnscenter. Et stigende antal foreninger henvender sig til Center for Frivilligt Socialt Arbejde, fordi bankpriserne presser deres økonomi. Hvidvasklovgivning og administration koster, lyder det fra bankerne.