URK: Frivillighed skal stå centralt i velfærdsproduktionen

Af Amalie Sondorp Utzon
Landsformand, Ungdommens Røde Kors

Vores demokratiske deltagelse er blevet langt mere handlende. Folk vil ikke nøjes med at snakke om abstrakte ønsker for velfærdsstaten i lukkede partiforeninger fra en svunden Krønike-tid.

Amalie S. Utzon
Landsformand i Ungdommens Røde Kors

Fornyligt viste TV et indslag om to unge engagerede fyre. Christian er indsat og studerer engelsk bag fængslets mure, mens Mads lever et almindeligt ungdomsliv og er frivillig i "Netværk for Studerende Fanger", der drives af Ungdommens Røde Kors.

Der kan skrives to væsentlige historier om frivillighedens rolle i velfærdssamfundet ved at se indslaget om Mads, der hver uge tager turen til statsfængslet på Fyn for at besøge Christian bag fængselsmuren.

Social frivillighed bidrager til velfærden
Den ene historie er et bidrag til en klassisk velfærdsdiskussion. Den handler om, hvordan Mads med sit frivillige engagement træder til med et personligt bidrag. Som ung indsat er det svært at få foden indenfor på de etablerede uddannelser – og arbejdsmarkedet, når man kommer ud af fængslet.

Det kan skyldes, at man som indsat typisk har et svagt netværk og ikke har erfaring med samfundets krav og forventninger efter en fængselsdom i en tidlig alder. Derfor er der brug for, at en fra det omgivende samfund rækker en venlig hånd over fængselsmuren og ind til den indsatte.

Det er vigtigt at investere i Christian, så han kan blive en del af fællesskabet – før han kommer ud. Det gøres bedst, når frivilligheden står centralt i velfærdsproduktionen – ikke som et supplement, men som en del af udviklingen.

Handlingsdemokrati
Den anden historie er historien om, hvordan den sociale frivillighed viser nye former i den demokratiske deltagelse. Former der ændrer måden, vi udvikler og tager ansvar for vores samfund og demokrati på.

Vores demokratiske deltagelse er blevet langt mere handlende. Folk vil ikke nøjes med at snakke om abstrakte ønsker for velfærdsstaten i lukkede partiforeninger fra en svunden Krønike-tid. Folk vil ud og gøre en forskel lokalt og globalt. Det ser vi i alle de nye fællesskaber, der opstår spontant. Fællesskaberne defineres af folkets lyst og drivkraft – og et klart behov fra nogle af samfundets mest udsatte.

Tilbage i fængslet indrammer Ungdommens Røde Kors-frivillig Mads kernen af denne folkelige sociale bevægelse krystalklart: "Hvis jeg gerne vil have et samfund, hvor tidligere straffede kommer ud og får et ikke-kriminelt liv bagefter, så må jeg vel også selv lægge en lille indsats i, at det sker".

I Mads' ord ligger, at sociale bevægelser – lige fra Venligboerne til den lokale frivillige fodboldtræner – trækker på gamle dyder om ret og pligt. Og at de genopliver den medmenneskelige borgerpligt, hvor vi tager ansvar for hinanden.

Vi har desværre set, at de traditionelle foreninger ikke kan løfte denne rolle alene – de får simpelthen ikke alle med ombord. Jeg håber derfor, at kommunerne og alle os andre velfærdsproducenter fastholder blikket på de sociale bevægelser. For her er en vigtig nøgle til at få alle i samfundet med i fællesskabet og skabe den samfundsdeltagelse, der overhovedet er forudsætningen for vores demokrati.

Nutidens ungdomsdemokrati
Hos Ungdommens Røde Kors har vi sat os for at undersøge bevægelsen nærmere. Vi er nysgerrige på, hvordan den sociale frivillighed som ny organiseringsform udvikler demokratiet, og hvordan relationen mellem frivillig og offentlig sektor kan understøtte hinanden.

I den kommende tid inviterer vi derfor til en række arrangementer, hvor vi diskuterer nutidens ungdomsdemokrati. Vi starter i april på Christiansborg, hvor Marianne Jelved åbner ballet. Derefter rykker vi ind på Arbejdermuseet i København, hvor vi i april måned spørger, hvordan ungdommen nu til dags demokratiserer og organiserer sig.

Der er mange nye historier om demokratiet, som vi skal have skrevet sammen med Danmarks aktive medborgere og seje frivillige, der som Mads er med til at række hånden ind over muren til sin medborger. Og med Christian, der ved at uddanne sig skaber muligheden for at blive en positiv del af samfundet.