Bikubenfondens socialchef: Nytænkning skal give sociale indsatser plads til at udvikle sig

UDVIKLING: Sociale indsatser skal have mere tid og plads til at udvikle sig. Det mener Bikubenfondens chef på socialområdet, Sine Egede Eskesen, som efterspørger mere realisme og et tidligt fokus på forankring.

Af Benjamin Alexander Helbo

I 2016 vedtog Bikubenfonden en ny strategi og gjorde dermed op med den klassiske projekttænkning på socialområdet. 

Såkaldte soloryttere og mindre projekter blev sorteret fra af fonden, som i højere grad ville indbyde til brede og længerevarende samarbejder. 

Vedvarende løsninger på komplekse problemer opnås nemlig ikke udelukkende gennem kortsigtede projekter på to eller tre år.

Det kræver i stedet en fokuseret og langtidsorienteret indsats, forklarer Bikubenfondens chef for socialområdet, Sine Egede Eskesen. Hun mener, at man på socialområdet generelt skal blive bedre til at give sine indsatser tid til at udvikle sig.

“Vi har været igennem en erkendelse af, at hvis vi vil skabe vedvarende forandringer, så sker det sjældent over to eller tre år. Det er et langt sejt træk, hvor vi skal blive ved med at arbejde tæt sammen med vores samarbejdspartnere på området,” forklarer hun.

“Det er en bevidst strategi, at der gerne må være en længere tidshorisont på koncepterne nu. Det er forståeligt, hvis nogle organisationer har følt sig presset til at levere alt for meget, i forhold til hvad der er realistisk, på alt for få år.”

Hvis indsatserne skal have en lang levetid, så kræver det en sund forankring, mener Sine Egede Eskesen, og på dette punkt har Bikubenfonden også tilpasset sin tilgang inden for de sidste par år.

Sund forankring kræver tidlig dialog
I et forsøg på at etablere den bedst mulige platform for sine indsatser fokuserer Bikubenfonden på at skabe forankring så tidligt i udviklingsprocessen som muligt.

Før i tiden brugte fonden ifølge Sine Egede Eskesen for lidt krudt på at forankre projekterne tidligt, og det betød, at ellers udmærkede indsatser løb ud i sandet efter få år.

“Før arbejdede vi ofte sådan, at vi kunne udvikle et projekt i to-tre år, hvorefter vi tog kontakt til kommunen eller en anden aktør for at videreføre det. Der har vi måttet erkende, at mange af de projekter, de er ikke blevet til noget. De er ikke blevet videreført.” 

På baggrund af den læring har Bikubenfonden valgt at sadle om. Nu engagerer fonden potentielle samarbejdspartnere så tidligt som muligt – og gerne allerede i udviklingsfasen, for det øger graden af medejerskab og involvering, forklarer chefen for socialområdet.

“Nu er vores fremgangsmåde helt anderledes. Vi forsøger at starte dialogen med dem, der skal være med til at forankre, lige fra begyndelsen. På den måde er der bedre chancer for at sikre, at det, der bliver udviklet, også har en plads ude i det virkelige liv.” 

Bikubenfondens fokus på at forankre indsatserne tidligt betyder samtidig, at risikoen for, at projekterne løber ud i sandet, kan blive mindsket.

“Samtidig mindsker vi risikoen for at stå i den situation, som vi tit stod i før i tiden, hvor vi, når projektet var færdigt, kom og bankede på døren og håbede, at nogle ville synes, at det var en god idé.”

Bredt samarbejde mod komplekse problemer
Bikubenfonden har de senere år haft succes med at skabe brede samarbejder med mange interessenter frem for at tænke, at få aktører kan løfte opgaven alene, forklarer Sine Egede Eskesen. 

Komplekse samfundsproblemer kan nemlig ikke løses med et snuptag. Det kræver bredt samarbejde mellem flere aktører, fortæller hun og fremhæver Bikubenfondens indsats mod hjemløshed blandt unge.

“Nogle af de problemstillinger, vi har kastet os over, kan ikke løses med et 'quick fix'. Det er selvfølgelig helt grundlæggende, at et enkeltstående projekt på et par år aldrig vil kunne løse et problem som hjemløshed.”

“Der findes ikke nogen aktører, der alene vil kunne lykkes med at løse hjemløseproblemet blandt unge. Derfor valgte vi blandt andet at skabe Hjem til Alle-Alliancen med 19 partnere, og de 19 partnere arbejder alle med samme mål for øje.”

Skab plads til både fejl og dialog
Spørgsmålet er, hvorvidt Bikubenfondens fokus på bredt samarbejde kan vise sig at skabe udfordringer for indsatsernes mulighed for innovation, når der samtidig er mange interesser at tage højde for. 

Sine Egede Eskesen mener ikke, at der er nogen grund til at frygte, at det brede samarbejdes mange kokke vil fordærve maden. Rigide målsætninger hører nemlig ikke længere hjemme i Bikubenfonden, forklarer hun. I stedet vil man skabe plads til fejl og dialog om innovation og nødvendige justeringer.

“Nogen er meget vant til - og sådan arbejdede vi jo også tidligere - at man har nogle benhårde målsætninger. Det er dem, man kigger efter, og hvis ikke man overholder dem, så har man et problem. Den tænkning har vi slet ikke længere i Bikubenfonden. Når vi starter et samarbejde, uanset hvem det er med, så gør vi det med nogle målsætninger for øje. Det, der optager os meget, er, at vi også kan justere målsætningerne undervejs”, forklarer Sine Egede Eskesen og fortsætter:

“Det er vigtigt for os, at vi fra starten lærer og opnår indsigt i, hvad det er, konceptet kan. Den læring kan vi bruge til at justere, og det behøver ikke at være negativt. Jeg kan godt nogle gange møde nogle samarbejdspartnere, der bliver lidt forvirrede over det, fordi det måske er lidt anderledes end det, man er vant til."

Realistiske tidshorisonter er nødvendige
På socialområdet arbejder Bikubenfonden med tre hovedudfordringer, forklarer Sine Egede Eskesen: At stoppe hjemløshed blandt unge, at sikre anbragte unge en god overgang til voksenlivet og at hjælpe udsatte unge, der står uden job og uddannelse.

Hun mener, at hvis man for alvor skal rykke ved de tre problemstillinger, så kræver det, at både fondene og organisationerne bliver mere realistiske i deres tilgang til at løse de komplekse problemer, der er i samfundet.

“Jeg tror, at hele den her problematik kalder på en realisme fra både fondenes og organisationernes side, i forhold til hvad det kræver, hvis vi ønsker at skabe vedvarende forandringer. Er vi egentlig realistiske, og giver vi projekterne den tid og plads, som de skal have, hvis det skal lykkes?” fortæller hun og fortsætter:

“Jeg ved godt, at når organisationer søger fonde, så er de nødt til at sælge deres projekter. Når man er ude i det ærinde, så kan man nogle gange komme til at få det til at lyde lettere at gennemføre, end det rent faktisk er. Man kan komme til at underdrive lidt på tidshorisonten. Fordi så ved man, at man måske har lidt nemmere ved at udløse de penge, man har brug for til sit projekt.”

Men det kan komme til at koste på både projektets kvalitet og mulighed for forankring. 

“Det er derfor, at vi i Bikubenfonden har valgt at arbejde med længere tidshorisonter, hvis alt det, vi ønsker at gøre, skal have en realistisk mulighed for at blive udført,” siger Sine Egede Eskesen og understreger i samme ombæring, at udfordringen ikke kun ligger hos ansøgerne, men også hos fondene. 

“Jeg tror, at det er en erkendelse, som det er vigtigt at have hele vejen rundt om bordet, så vi kan få nogle rimelige arbejdsvilkår til at skabe den forandring, vi ønsker.”

Forrige artikel Professor om strategi i civilsamfundet: Ambitioner kræver retning Professor om strategi i civilsamfundet: Ambitioner kræver retning Næste artikel Evaluering er hverdag på Ungdomsøen: “De unge giver os feedback på alt” Evaluering er hverdag på Ungdomsøen: “De unge giver os feedback på alt”
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.