Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Er mundbind kun forbeholdt offentlig transport? Skal vi absolut åbne hjemmearbejdspladserne igen? Og hvordan skal det nye forsamlingsforbud egentlig forstås? 

Coronavirus har langt fra sluppet sit tag i det danske samfund, og nye retningslinjer og restriktioner, der skal holde virusset i skak, meldes ud med få dages mellemrum.

Civilsamfundets Videnscenter forsøger her at skabe overblik.

Hvor udbredt er coronavirus lige nu?
Coronavirus blusser op, flere bliver indlagt, og hospitaler forbereder sig på, at afdelinger igen kan blive pressede.

Sådan er billedet i Danmark og i det øvrige Europa.

Virussets “bekymrende opblussen” i mere end 70 danske kommuner har fået danske myndigheder til at iværksætte nogle generelle restriktioner, og flere kan være på vej.

Lidt længere nede gennemgår vi de nyeste generelle tiltag for at bremse coronavirus, men først runder vi myndighedernes inddæmningsstrategi i mindre, lokale områder. 

Et geografisk afgrænset område, der oplever en stigning i antallet af nye smittetilfælde, vil blive ramt af særlige - og forbigående - restriktioner.

En strømpil for iværksættelsen af hjemmearbejde, lukning af skoler og fritidsaktiviteter er det såkaldte incidenstal.

Hvis antallet af nye smittede er over 20 personer per 100.000 inden for de seneste syv dage, vil lokale tiltag blive taget i brug.

Via Statens Serums Institut kan du følge udviklingen i smittetilfælde i dit nærområde. Det interaktive kort finder du her.

Hvor mange må vi samles lige nu?
Forsamlingsforbuddet er nu sænket til 50 personer over hele landet.

Det gælder for både private arrangementer og for aktiviteter i civilsamfundet som eksempelvis idrætshold, spejderstævner og på aftenskoler.

Det betyder, at den lokale fodboldtræning i idrætsforeningen stadig gerne må afholdes, så længe afstandskravene overholdes, og at der ikke samles mere end 50 personer.

Det er også fortsat muligt at afholde arrangementer med op til 500 personer, hvis deltagerne sidder ned på faste pladser med retning mod en scene, biograflærred, et idrætsarrangement eller lignende. 

Forsamlingsforbuddet gælder foreløbigt frem til 18. oktober. 

Vi må godt spille badminton - må vi også snuppe en cola bagefter?
Myndighederne anbefaler at begrænse den sociale omgang med andre. Det betyder blandt andet, at byfester og andre større sociale arrangementer bør aflyses. 

Børne- og ungeminister Pernille Rosenkrantz-Theil har desuden anbefalet, at alle sociale arrangementer som eksempelvis Åbent Hus-dage, lejrskoler og forældremøder på dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner aflyses indtil videre.

Dansk Idrætsforbund anbefaler sine foreninger til at aflyse sociale aktiviteter som klubfester, filmaftener og lignende.

Dog bør stævner og kampe bør afvikles som normal træning, men under hensynstagen til forsamlingsforbuddet på 50 personer, fokus på hygiejne og afstandsregler.

Må vi så gå på arbejde?
Generelt opfordrer myndighederne til, at ansatte arbejder hjemme i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt i forhold til arbejdet.

Eksempelvis har store civilsamfundsorganisationer som DGI fulgt anbefalingen og sendt sine medarbejdere hjem.

Hjemmearbejde er især aktuelt i de områder, hvor coronavirus blusser op. Der opfordres også til, at sociale arrangementer i tilknytning til arbejdspladsen aflyses.

Hvis ansatte sendes hjem, er det stadig arbejdsgiverens opgave at tilrettelægge arbejdet. Arbejdstilsynet har udarbejdet disse retningslinjer.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har udarbejdet denne reviderede guide til, hvordan du får et digitalt møde op at stå med dine ansatte eller frivillige.

Hvad gør jeg, hvis virus rammer min civilsamfundsorganisation?
Den lokale inddæmningstrategi betyder, at spejdergrupper, idrætshold eller aftenskoler må følge udviklingen i sit lokalområde og eventuelt lukke helt ned i en periode eller flytte aktiviteter online, indtil virus igen er under kontrol.

De fleste paraply- og brancheorganisationer har lavet deres egne guides og retningslinjer til foreninger om, hvordan man bør forholde sig, hvis der konstateres et smitteudbrud.

Hvis din forening ikke har en nødplan, kan du finde inspiration her, hvor DGI råder til, hvordan man håndterer en positiv coronatest blandt et af sine medlemmer.

Også Sundhedsstyrelsen har lavet denne 15 sider lange gennemgang af, hvordan vi forebygger smittespredning. Her finder du også gode råd til civilsamfundet.

Jeg skal bruge mundbind i offentlig transport - hvor ellers?
Hvis du arbejder eller er frivillig i sundhedssektoren, ældresektoren eller på det sociale område, kan du meget vel være omfattet af nye, skærpede krav til brug af mundbind og andre værnemidler.

På sygehuse, på plejehjem og på opholdssteder er der netop indført nye restriktioner, da smitten breder sig blandt ansatte, der potentielt kan smitte i forvejen svage borgere. 

Find de nye tiltag på plejeområdet her.  

Du skal desuden bruge mundbind i alle de situationer, hvor der er siddende indendørsservering som eksempelvis på caféer. Forbuddet gælder dog ikke, når du sidder ned. 

Mundbind anbefales også, hvis du har mistanke om, at du er smittet og undtagelsesvist må bevæge dig ud, eksempelvis for at blive testet.

Find Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om mundbind her.

Nogle grupper i samfundet er undtaget kravet om mundbind. Det gælder blandt andet:

  • Børn op til 12 år
  • Personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet.

Da mundbind kan være en økonomisk udfordring, kan eksempelvis hjemløse, personer på kontanthjælp eller integrationsydelser henvende sig til Borgerservice, på væresteder eller på jobcentre for at få gratis mundbind. 

Status over hjælpepakker
Da Danmark blev lukket ned i foråret, søsatte regeringen med støtte fra alle Folketingets partier en række hjælpepakker, som også civilsamfundet har fået del i.

Disse hjælpepakker blev delvist udfaset i takt med genåbningen.

Her har du et øjebliksbillede over gældende hjælpepakker.

Lønkompensation
Nogle brancher er særligt ramt af de restriktioner, opblussen i coronavirus Covid-19 afstedkommer. Det gælder især cafeer, restauranter samt kultur- og idrætsliv.

Derfor har et flertal i Folketinget besluttet at forlænge muligheden for lønkompensation frem til. 31. december. Den nye pulje er ikke frigivet endnu, men du skal holde øje her.

Barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn
Når skoler lukkes ned og børn sendes hjem for at bremse smittespredning, kan virksomheder fra 1. oktober 2020 søge midlertidige barseldagpenge for forældre, der må blive hjemme og passe børn.

I alt kan der ydes 10 dage på barselspenge pr. barn. Ordningen løber frem til 31. december 2020.  

Læs mere her.

Covid-19 og det løse
Vi slutter denne status af med en pose blandede informationer, der kan komme civilsamfundet til gavn i den kommende tid.

  • Sundhedsmyndighederne anbefaler, at blandt andet ældre borgere, personer med kroniske sygdomme samt ansatte og frivillige i pleje- og sundhedssektoren med tæt kontakt til sårbare grupper lader sig vaccinere mod almindelig influenza. Vaccinationen er gratis, og du kan læse mere her.
  • Mange foreninger udskød generalforsamlinger i foråret som følge af nedlukningen af samfundet. Håbet var, at man ville kunne mødes fysisk i efteråret. Men da coronavirus stadig er iblandt os, har Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) udarbejdet denne reviderede guide til afholdelse af generalforsamlinger.
  • Foreninger og frivillige bidrager til idébank. Socialstyrelsen vil som noget nyt samle input fra blandt andet foreninger og patientorganisationer for at inspirere andre til konkrete indsatser for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med coronasituationen. Det er meningen, at idébanken skal udvides løbende, som forslagene bliver indsamlet. Du kan læse mere om idébanken her.

Forrige artikel Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde Næste artikel Tre nedslag i europæiske borgerting Tre nedslag i europæiske borgerting
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.