FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Hvad skulle det være? 

En plantekasse? En sodavand lavet på ukrudt? Eller måske et jobtræningsforløb til en skoletræt ung, der har brug for den selvtillid og dermed ny begyndelse et fast fritidsjob kan give? 

Selv kalder den socialøkonomiske virksomhed FRAK sig for en blækspruttevirksomhed med mange arme og ét mål.

Målet er at gøre unge på kanten gode til at arbejde og dermed hjælpe dem ind på ret kurs via et fritidsjob.

Arbejde med et formål og mange retninger
De mange arme, der udfører alt fra lugearbejde på kirkegårde over affaldssortering til sodavandsbrygning vidner om, at FRAK har knopskudt sig selv i mange retninger, siden det første gang sendte unge i arbejde under madfestivalen Smag Verden i 2012.

Sådan må det være, hvis man gerne vil sikre så mange arbejdstimer som muligt for den målgruppe, man er sat i verden for at hjælpe, forklarer Lucas Nielsen, der er administrations- og udviklingsleder i FRAK.

“Vi er nysgerrige af natur og på evig jagt efter nye partnerskaber, fordi vi har behov for stadigt flere arbejdstimer til de unge. Derfor afsøger vi alle muligheder, og det har vi sådan set gjort fra starten,” siger Lucas Nielsen og uddyber: 

“Vi har efterhånden også et godt netværk, hvor gode venner af FRAK kommer med ideer til os, som vi måske ikke selv havde tænkt på. Det kan eksempelvis handle om at tappe ned i de projekter, som Københavns kommune selv søsætter.”  

Råd til kommunesamarbejde
Her får du FRAKs tre bedste råd til, hvordan du plejer samarbejdet med kommunen: 

  • Helt overordnet skal man som socialøkonomisk virksomhed være nysgerrig på kommunen. I sidste ende vil de alt muligt godt med skatteborgernes penge. 
  • Spørg åbent, hvordan man sammen kan nå fælles mål og vær inviterende:  Hvad er det for behov, vi har? Hvad mangler/savner vi? Hvordan kan vi sammen nå de her mål? 
    Ofte kommer vi til kommunen med en idé eller et behov, vi oplever, de unge har. Kommunen er med til at slibe den til, og det betyder, at vi får et gennemarbejdet produkt, der både passer til de unge og kommunens målsætninger.
  • Vær ærlig i din kommunikation med kommunen. Mål ikke et skønmaleri af ens resultater eller overdriv de udfordringer, man arbejder med. Samarbejdet med kommunen fungerer bedst, når man er åben og ser hinanden som partnere i at løse de samfundsudfordringer, som både de socialeøkonomiske  virksomheder og kommunen er optaget af.

Samarbejder bredt i kommunen
Partnerskabstræer er et af de seneste eksempler på, at Frak har grebet en politisk dagsorden og gjort den til et socialtøkonomisk projekt.

For Københavns Kommune har en politisk målsætning om at plante 100.000 nye træer inden 2025, men det går for trægt med at komme i mål.

Nu kan private borgere med egne haver, boligforeninger og grundejerforeninger få gratis træer, som FRAK hjælper med at få ansøgt, projektet, plantet og passet over to år.

Kunden skal kun betale for at få det plantet og den to-årige påkrævet drift.

På Københavns Rådhus er Teknik- og miljøforvaltningen, Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og som noget nyt også Børne- og Ungdomsforvaltningen FRAKs samarbejdspartnere.

Især samarbejdet med Teknik- og miljøforvaltningen har affødt mange nye initiativer, hvor fælles dagsordener går op i en højere enhed.

Samarbejdet kalder Lucas Nielsen et “frirum, hvor man tør tænke nyt og prøve ting af”. 

At stå på egne socialøkonomiske ben
Siden begyndelsen har FRAK været en nær samarbejdspartner for Københavns Kommune.

En kort overgang var FRAK endda forankret i kommunen, men de bånd blev kappet, da myndigheden i forvejen fylder meget i de unges liv.

Det er med andre ord bedre for FRAKs legitimitet, at de unge ser FRAK som en arbejdsgiver, hvor de udfører et reelt arbejde og tjener egne penge, end endnu en kommunal indsats.

At gå fra at være en kommunal indsats med betalt husleje, personalegoder og faste bevillinger til at være en virksomhed, der skal stå på egne socialøkonomiske ben er med Lucas Nielsens ord “en overlevelseskamp”. 

“Vores mål er at være økonomisk bæredygtige. Det betyder, at vi skal være mindre afhængige af fondsmidler og kommunale bevillinger. Vores grunddrift skal dækkes af det salg, vi har og det overskud, vi generer,” fortæller Lucas Nielsen og forklarer nærmere om de forretningsdogmer, FRAK har pålagt sig selv.

Der bruges eksempelvis ikke længere kræfter på at komme i betragtning til kommunale bevillinger, der ofte udløber efter nogle år.

Søger FRAK fonde, skal pengene bruges til at udvikle nye produkter. Vejen mod at blive økonomisk uafhængig er hård og fylder en del.

For FRAK har intet fedtlag eller en halvfyldt kistebund at tære på. 

Da kommunen smækkede kassen i
Beslutningen om at frigøre sig fra kommunale bevillinger blev aktualiseret, da budgetforhandlingerne for et år valgte ikke at forny en fire-årig bevilling på beskæftigelsesområdet.

Forinden havde FRAK ellers været i dialog med det politiske udvalg og fortalt om deres resultater, som mere end levede op til kommunens målsætninger.

Hos Lucas Nielsen er der ikke bitterhed at spore for “andre skal jo også have en del af kagen”.

Kommunen endte på eget initiativ med at finde en ekstrabevilling på et år, der dækker 2020.

Alligevel blev oplevelsen en huskekage:

“Vi er stadig optaget af at fortælle politikerne, at vi løser en vigtig samfundsopgave. Og vi ved også godt, at vi har en vindersag, for ingen kan rigtig være imod fritidsjob og arbejdstræning. Men det er for usikkert og slidsomt at basere sin økonomi på bevillinger. Vi vil meget hellere have kommunen som kunder.” 

Forrige artikel Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation Næste artikel Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber
Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.