FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Hvad skulle det være? 

En plantekasse? En sodavand lavet på ukrudt? Eller måske et jobtræningsforløb til en skoletræt ung, der har brug for den selvtillid og dermed ny begyndelse et fast fritidsjob kan give? 

Selv kalder den socialøkonomiske virksomhed FRAK sig for en blækspruttevirksomhed med mange arme og ét mål.

Målet er at gøre unge på kanten gode til at arbejde og dermed hjælpe dem ind på ret kurs via et fritidsjob.

Arbejde med et formål og mange retninger
De mange arme, der udfører alt fra lugearbejde på kirkegårde over affaldssortering til sodavandsbrygning vidner om, at FRAK har knopskudt sig selv i mange retninger, siden det første gang sendte unge i arbejde under madfestivalen Smag Verden i 2012.

Sådan må det være, hvis man gerne vil sikre så mange arbejdstimer som muligt for den målgruppe, man er sat i verden for at hjælpe, forklarer Lucas Nielsen, der er administrations- og udviklingsleder i FRAK.

“Vi er nysgerrige af natur og på evig jagt efter nye partnerskaber, fordi vi har behov for stadigt flere arbejdstimer til de unge. Derfor afsøger vi alle muligheder, og det har vi sådan set gjort fra starten,” siger Lucas Nielsen og uddyber: 

“Vi har efterhånden også et godt netværk, hvor gode venner af FRAK kommer med ideer til os, som vi måske ikke selv havde tænkt på. Det kan eksempelvis handle om at tappe ned i de projekter, som Københavns kommune selv søsætter.”  

Råd til kommunesamarbejde
Her får du FRAKs tre bedste råd til, hvordan du plejer samarbejdet med kommunen: 

  • Helt overordnet skal man som socialøkonomisk virksomhed være nysgerrig på kommunen. I sidste ende vil de alt muligt godt med skatteborgernes penge. 
  • Spørg åbent, hvordan man sammen kan nå fælles mål og vær inviterende:  Hvad er det for behov, vi har? Hvad mangler/savner vi? Hvordan kan vi sammen nå de her mål? 
    Ofte kommer vi til kommunen med en idé eller et behov, vi oplever, de unge har. Kommunen er med til at slibe den til, og det betyder, at vi får et gennemarbejdet produkt, der både passer til de unge og kommunens målsætninger.
  • Vær ærlig i din kommunikation med kommunen. Mål ikke et skønmaleri af ens resultater eller overdriv de udfordringer, man arbejder med. Samarbejdet med kommunen fungerer bedst, når man er åben og ser hinanden som partnere i at løse de samfundsudfordringer, som både de socialeøkonomiske  virksomheder og kommunen er optaget af.

Samarbejder bredt i kommunen
Partnerskabstræer er et af de seneste eksempler på, at Frak har grebet en politisk dagsorden og gjort den til et socialtøkonomisk projekt.

For Københavns Kommune har en politisk målsætning om at plante 100.000 nye træer inden 2025, men det går for trægt med at komme i mål.

Nu kan private borgere med egne haver, boligforeninger og grundejerforeninger få gratis træer, som FRAK hjælper med at få ansøgt, projektet, plantet og passet over to år.

Kunden skal kun betale for at få det plantet og den to-årige påkrævet drift.

På Københavns Rådhus er Teknik- og miljøforvaltningen, Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og som noget nyt også Børne- og Ungdomsforvaltningen FRAKs samarbejdspartnere.

Især samarbejdet med Teknik- og miljøforvaltningen har affødt mange nye initiativer, hvor fælles dagsordener går op i en højere enhed.

Samarbejdet kalder Lucas Nielsen et “frirum, hvor man tør tænke nyt og prøve ting af”. 

At stå på egne socialøkonomiske ben
Siden begyndelsen har FRAK været en nær samarbejdspartner for Københavns Kommune.

En kort overgang var FRAK endda forankret i kommunen, men de bånd blev kappet, da myndigheden i forvejen fylder meget i de unges liv.

Det er med andre ord bedre for FRAKs legitimitet, at de unge ser FRAK som en arbejdsgiver, hvor de udfører et reelt arbejde og tjener egne penge, end endnu en kommunal indsats.

At gå fra at være en kommunal indsats med betalt husleje, personalegoder og faste bevillinger til at være en virksomhed, der skal stå på egne socialøkonomiske ben er med Lucas Nielsens ord “en overlevelseskamp”. 

“Vores mål er at være økonomisk bæredygtige. Det betyder, at vi skal være mindre afhængige af fondsmidler og kommunale bevillinger. Vores grunddrift skal dækkes af det salg, vi har og det overskud, vi generer,” fortæller Lucas Nielsen og forklarer nærmere om de forretningsdogmer, FRAK har pålagt sig selv.

Der bruges eksempelvis ikke længere kræfter på at komme i betragtning til kommunale bevillinger, der ofte udløber efter nogle år.

Søger FRAK fonde, skal pengene bruges til at udvikle nye produkter. Vejen mod at blive økonomisk uafhængig er hård og fylder en del.

For FRAK har intet fedtlag eller en halvfyldt kistebund at tære på. 

Da kommunen smækkede kassen i
Beslutningen om at frigøre sig fra kommunale bevillinger blev aktualiseret, da budgetforhandlingerne for et år valgte ikke at forny en fire-årig bevilling på beskæftigelsesområdet.

Forinden havde FRAK ellers været i dialog med det politiske udvalg og fortalt om deres resultater, som mere end levede op til kommunens målsætninger.

Hos Lucas Nielsen er der ikke bitterhed at spore for “andre skal jo også have en del af kagen”.

Kommunen endte på eget initiativ med at finde en ekstrabevilling på et år, der dækker 2020.

Alligevel blev oplevelsen en huskekage:

“Vi er stadig optaget af at fortælle politikerne, at vi løser en vigtig samfundsopgave. Og vi ved også godt, at vi har en vindersag, for ingen kan rigtig være imod fritidsjob og arbejdstræning. Men det er for usikkert og slidsomt at basere sin økonomi på bevillinger. Vi vil meget hellere have kommunen som kunder.” 

Forrige artikel SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere Næste artikel Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber
Tre vigtige trin: Sådan afholder du en digital generalforsamling

Tre vigtige trin: Sådan afholder du en digital generalforsamling

DIGITAL: På grund af corona banker den digitale generalforsamling på døren hos mange foreninger og organisationer. Cecilie Seidelin Petersen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde forklarer, hvordan man bygger et solidt grundlag for arrangementet.

Gode råd: Sådan afholder civilsamfundet events under corona

Gode råd: Sådan afholder civilsamfundet events under corona

INSPIRATION: At skabe arrangementer kan synes umuligt under coronakrisen, men det kan faktisk godt lade sig gøre. Civilsamfundets Videnscenter har fundet seks opfindsomme eksempler på events, der blev afholdt med succes i 2020.

Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen

Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen

DEBAT: Ældretelefon opstod under nedlukningen i foråret. Nu handler det om at se tilbage, lytte, tilpasse og afvikle, så vi kan skabe en bæredygtig tjeneste, der skaber værdi for vores brugere, skriver Christina Madsen.

Psykiatrifonden: Sådan skaber vi tryghed for bekymrede brugere

Psykiatrifonden: Sådan skaber vi tryghed for bekymrede brugere

DIALOG: Psykisk sårbare har været ekstra udsatte under corona, og det har gjort det svært at skabe trygge rammer for dem, fortæller Psykiatrifonden. En dedikeret projektleder har dog fundet en krævende, men succesfuld løsning på problemet.

Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Q&A: Lukkede grænser, nedlukning og digital omstilling har defineret 2020. Men året bød også på et boom i frivillighed og fællesskab, ekstra puljer, borgerrettighedsprotester og ikke mindst globalt sammenhold. Læs her, hvad fem af de største NGO’er tager med fra det forgangne år.