FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Hvad skulle det være? 

En plantekasse? En sodavand lavet på ukrudt? Eller måske et jobtræningsforløb til en skoletræt ung, der har brug for den selvtillid og dermed ny begyndelse et fast fritidsjob kan give? 

Selv kalder den socialøkonomiske virksomhed FRAK sig for en blækspruttevirksomhed med mange arme og ét mål.

Målet er at gøre unge på kanten gode til at arbejde og dermed hjælpe dem ind på ret kurs via et fritidsjob.

Arbejde med et formål og mange retninger
De mange arme, der udfører alt fra lugearbejde på kirkegårde over affaldssortering til sodavandsbrygning vidner om, at FRAK har knopskudt sig selv i mange retninger, siden det første gang sendte unge i arbejde under madfestivalen Smag Verden i 2012.

Sådan må det være, hvis man gerne vil sikre så mange arbejdstimer som muligt for den målgruppe, man er sat i verden for at hjælpe, forklarer Lucas Nielsen, der er administrations- og udviklingsleder i FRAK.

“Vi er nysgerrige af natur og på evig jagt efter nye partnerskaber, fordi vi har behov for stadigt flere arbejdstimer til de unge. Derfor afsøger vi alle muligheder, og det har vi sådan set gjort fra starten,” siger Lucas Nielsen og uddyber: 

“Vi har efterhånden også et godt netværk, hvor gode venner af FRAK kommer med ideer til os, som vi måske ikke selv havde tænkt på. Det kan eksempelvis handle om at tappe ned i de projekter, som Københavns kommune selv søsætter.”  

Råd til kommunesamarbejde
Her får du FRAKs tre bedste råd til, hvordan du plejer samarbejdet med kommunen: 

  • Helt overordnet skal man som socialøkonomisk virksomhed være nysgerrig på kommunen. I sidste ende vil de alt muligt godt med skatteborgernes penge. 
  • Spørg åbent, hvordan man sammen kan nå fælles mål og vær inviterende:  Hvad er det for behov, vi har? Hvad mangler/savner vi? Hvordan kan vi sammen nå de her mål? 
    Ofte kommer vi til kommunen med en idé eller et behov, vi oplever, de unge har. Kommunen er med til at slibe den til, og det betyder, at vi får et gennemarbejdet produkt, der både passer til de unge og kommunens målsætninger.
  • Vær ærlig i din kommunikation med kommunen. Mål ikke et skønmaleri af ens resultater eller overdriv de udfordringer, man arbejder med. Samarbejdet med kommunen fungerer bedst, når man er åben og ser hinanden som partnere i at løse de samfundsudfordringer, som både de socialeøkonomiske  virksomheder og kommunen er optaget af.

Samarbejder bredt i kommunen
Partnerskabstræer er et af de seneste eksempler på, at Frak har grebet en politisk dagsorden og gjort den til et socialtøkonomisk projekt.

For Københavns Kommune har en politisk målsætning om at plante 100.000 nye træer inden 2025, men det går for trægt med at komme i mål.

Nu kan private borgere med egne haver, boligforeninger og grundejerforeninger få gratis træer, som FRAK hjælper med at få ansøgt, projektet, plantet og passet over to år.

Kunden skal kun betale for at få det plantet og den to-årige påkrævet drift.

På Københavns Rådhus er Teknik- og miljøforvaltningen, Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen, Socialforvaltningen og som noget nyt også Børne- og Ungdomsforvaltningen FRAKs samarbejdspartnere.

Især samarbejdet med Teknik- og miljøforvaltningen har affødt mange nye initiativer, hvor fælles dagsordener går op i en højere enhed.

Samarbejdet kalder Lucas Nielsen et “frirum, hvor man tør tænke nyt og prøve ting af”. 

At stå på egne socialøkonomiske ben
Siden begyndelsen har FRAK været en nær samarbejdspartner for Københavns Kommune.

En kort overgang var FRAK endda forankret i kommunen, men de bånd blev kappet, da myndigheden i forvejen fylder meget i de unges liv.

Det er med andre ord bedre for FRAKs legitimitet, at de unge ser FRAK som en arbejdsgiver, hvor de udfører et reelt arbejde og tjener egne penge, end endnu en kommunal indsats.

At gå fra at være en kommunal indsats med betalt husleje, personalegoder og faste bevillinger til at være en virksomhed, der skal stå på egne socialøkonomiske ben er med Lucas Nielsens ord “en overlevelseskamp”. 

“Vores mål er at være økonomisk bæredygtige. Det betyder, at vi skal være mindre afhængige af fondsmidler og kommunale bevillinger. Vores grunddrift skal dækkes af det salg, vi har og det overskud, vi generer,” fortæller Lucas Nielsen og forklarer nærmere om de forretningsdogmer, FRAK har pålagt sig selv.

Der bruges eksempelvis ikke længere kræfter på at komme i betragtning til kommunale bevillinger, der ofte udløber efter nogle år.

Søger FRAK fonde, skal pengene bruges til at udvikle nye produkter. Vejen mod at blive økonomisk uafhængig er hård og fylder en del.

For FRAK har intet fedtlag eller en halvfyldt kistebund at tære på. 

Da kommunen smækkede kassen i
Beslutningen om at frigøre sig fra kommunale bevillinger blev aktualiseret, da budgetforhandlingerne for et år valgte ikke at forny en fire-årig bevilling på beskæftigelsesområdet.

Forinden havde FRAK ellers været i dialog med det politiske udvalg og fortalt om deres resultater, som mere end levede op til kommunens målsætninger.

Hos Lucas Nielsen er der ikke bitterhed at spore for “andre skal jo også have en del af kagen”.

Kommunen endte på eget initiativ med at finde en ekstrabevilling på et år, der dækker 2020.

Alligevel blev oplevelsen en huskekage:

“Vi er stadig optaget af at fortælle politikerne, at vi løser en vigtig samfundsopgave. Og vi ved også godt, at vi har en vindersag, for ingen kan rigtig være imod fritidsjob og arbejdstræning. Men det er for usikkert og slidsomt at basere sin økonomi på bevillinger. Vi vil meget hellere have kommunen som kunder.” 

Forrige artikel Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation Næste artikel Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.