Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert

Danske organisationer har problemer med at fastholde de frivillige, mens de jagter mangfoldighed uden grund. Det mener en af forfatterne til en ny bog om rekruttering af frivillige.

Har du styr på fastholdelsesraten af frivillige i din organisation? Og hvornår har du egentlig sidst spejlet organisationens formål op mod dine frivillige?

I dag udkommer bogen “Sådan rekrutterer du frivillige” fra Forlaget Ingerfair. En 200 siders guidebog til bedre rekruttering af frivillige.

En af forfatterne bag bogen, Julia B. Hunt, mener, at bogen rammer et ømt punkt hos de danske civilsamfundsorganisationer, som generelt rekrutterer frivillige for dårligt.

“De tænker sig ikke om”
“Hos Ingerfair møder vi utrolig mange organisationer, der har rekruttering øverst på dagsordenen. Du skal ikke rekruttere hele tiden, for så er der noget galt i organisationen. De har en rekrutteringsudfordring, fordi de har en fastholdelsesudfordring. Og de har en fastholdelsesudfordring, fordi de ikke sætter sig ned aktivt og kritisk og forholder sig til, hvad de har gang i,” siger Julia B. Hunt, der er medforfatter til bogen og chefkonsulent hos Ingerfair.

Forfatteren mener, at alt for mange civilsamfundsorganisationer rekrutterer uden at tænke sig om. De bruger samtidig for mange penge på det, og de opnår ikke det potentiale, der ligger i frivilligheden.

”Du kan ikke bare gå i gang med at rekruttere frivillige. Det kommer ikke til at virke. Hvis du ikke har fundet ud af, hvorfor du skal have frivillige, hvorfor de frivillige er der, eller hvad jeres målsætninger og formål egentlig er, så nytter det ikke noget at jagte frivillige,” siger Julia B. Hunt og peger på, at I som forening først og fremmest skal finde ud af, om jeres organisering passer til jeres formål, og om der er ressourcer nok.

Raketvidenskab og gode råd
Det er nogle af de overvejelser, som forfatterne til bogen vil have det danske civilsamfund til at gøre sig, før de overhovedet går i gang med at tænke på at rekruttere frivillige. Bogen er fyldt med øvelser og gode råd, men du skal helt frem til side 100, før det egentlige rekrutteringsarbejde bliver beskrevet.

“Vi prøver at tage læseren med igennem overvejelsernes nødvendige rækkefølge. For du skal organisere, før du går i gang med målgruppeanalyse. Og du skal lave din målgruppeanalyse, før du laver dit rekrutteringsmateriale. Det er ikke raketvidenskab, men vi ser bare, at organisationer og foreninger gør det modsatte,” siger forfatteren.

“De fleste har et problem”
Men hvor stor en del af de danske civilsamfundsorganisationer rekrutterer egentlig for dårligt eller uklogt?

“Jeg synes, de fleste har et problem med at rekruttere klogt. Ikke alle har et problem med at rekruttere. Nogle har et brand, som gør, at der kommer mange frivillige. Men tit er det dem, der ender med ikke at tænke overhovedet. Der er en sindssygt kort hukommelse i foreningerne, fordi der er så stor udskiftning i de frivillige. Man glemmer, hvorfor en kampagne ikke virkede, og der bliver ikke fulgt op med evalueringer,” siger Julie B. Hunt.

Hvad gør de forkert?

“Alt for mange sidder derude og kigger på de eksisterende frivillige. De er måske alle unge kvinder, og så tænker organisationen, at de skal have nogle ældre mænd, og så går de målrettet i gang med at rekruttere ældre mænd,” siger Julia B. Hunt.

Men det er dumt og bidrager ikke nødvendigvis med noget godt, mener forfatteren.

Jagter mangfoldighed uden grund
“I stedet for at kigge på deres formål, aktiviteter og målgrupper jagter de mangfoldighed uden grund. Måske er det fint nok, at det er unge kvinder, der udgør størstedelen af de frivillige. Hvis det ikke er et problem, så lad være med at jagte ældre mænd,” siger forfatteren.

Hun mener, at alt for mange organisationer lider af en unødvendig trang til at mangfoldiggøre deres organisation. Det spænder ben for formålet og aktiviteterne.

“Jeg møder så mange foreninger, der vil have fat i unge håndværkertyper. Men hele Danmark står på den anden ende for at få fat i unge mænd i 20'erne, som er i gang med at stifte familie og i øvrigt har umulige arbejdstider i forhold til at være frivillig," siger forfatteren.

Drop jagten på unge mænd
Hvad sker der, når du rekrutterer de forkerte?

“Så går det galt alle mulige steder, fordi de frivillige ikke ved, hvorfor de er der, og hvad de skal – og hvorfor er nogle frivillige pludselig bedre end andre? Når der bliver lavet en stor kampagne på mandlige frivillige, hvad skal alle de kvinder, der allerede er i foreningen og ikke er håndværkeragtige, så tænke? Er de så forkerte," spørger Julia B. Hunt retorisk.

“Det samme sker med akademikere. Det er jo fint, at man gerne vil være mangfoldig og ikke være for homogen. Det er et fint princip. Men de skal starte med deres formål og finde ud af, om det er formålstjenligt, at de er mangfoldige. Ellers er det ligegyldigt.”

Er jagten på mangfoldighed blevet en stopklods for foreningsdanmark?

"Ja, for det duer ikke, at du rekrutterer typer efter, at du har hørt, at mangfoldighed er skidegodt. Det skal være en faglig overvejelse."

Uklog og spontan rekruttering
Julia B. Hunt håber sammen med medforfatterne Troels B. Carlander, Marie B. Holdt og Sylvia Jacobsen, at bogen kan hjælpe de danske civilsamfundsorganisationer til en bedre og mere effektiv rekrutteringsstrategi.

“Der bliver brugt så fandens mange penge på at rekruttere, og det virker bare overhovedet ikke. Andelen af frivillige i dag er den samme, som den altid har været. Budgetterne på markedsføring og rekruttering er vel nærmest tidoblet, fordi det gøres uklogt og spontant. Det vil vi gerne hjælpe med at lave om på,” understreger Julia B. Hunt.

Forrige artikel Lederikon: Her er fem gode råd til et godt arbejdsmiljø Lederikon: Her er fem gode råd til et godt arbejdsmiljø Næste artikel Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.