Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert

Danske organisationer har problemer med at fastholde de frivillige, mens de jagter mangfoldighed uden grund. Det mener en af forfatterne til en ny bog om rekruttering af frivillige.

Har du styr på fastholdelsesraten af frivillige i din organisation? Og hvornår har du egentlig sidst spejlet organisationens formål op mod dine frivillige?

I dag udkommer bogen “Sådan rekrutterer du frivillige” fra Forlaget Ingerfair. En 200 siders guidebog til bedre rekruttering af frivillige.

En af forfatterne bag bogen, Julia B. Hunt, mener, at bogen rammer et ømt punkt hos de danske civilsamfundsorganisationer, som generelt rekrutterer frivillige for dårligt.

“De tænker sig ikke om”
“Hos Ingerfair møder vi utrolig mange organisationer, der har rekruttering øverst på dagsordenen. Du skal ikke rekruttere hele tiden, for så er der noget galt i organisationen. De har en rekrutteringsudfordring, fordi de har en fastholdelsesudfordring. Og de har en fastholdelsesudfordring, fordi de ikke sætter sig ned aktivt og kritisk og forholder sig til, hvad de har gang i,” siger Julia B. Hunt, der er medforfatter til bogen og chefkonsulent hos Ingerfair.

Forfatteren mener, at alt for mange civilsamfundsorganisationer rekrutterer uden at tænke sig om. De bruger samtidig for mange penge på det, og de opnår ikke det potentiale, der ligger i frivilligheden.

”Du kan ikke bare gå i gang med at rekruttere frivillige. Det kommer ikke til at virke. Hvis du ikke har fundet ud af, hvorfor du skal have frivillige, hvorfor de frivillige er der, eller hvad jeres målsætninger og formål egentlig er, så nytter det ikke noget at jagte frivillige,” siger Julia B. Hunt og peger på, at I som forening først og fremmest skal finde ud af, om jeres organisering passer til jeres formål, og om der er ressourcer nok.

Raketvidenskab og gode råd
Det er nogle af de overvejelser, som forfatterne til bogen vil have det danske civilsamfund til at gøre sig, før de overhovedet går i gang med at tænke på at rekruttere frivillige. Bogen er fyldt med øvelser og gode råd, men du skal helt frem til side 100, før det egentlige rekrutteringsarbejde bliver beskrevet.

“Vi prøver at tage læseren med igennem overvejelsernes nødvendige rækkefølge. For du skal organisere, før du går i gang med målgruppeanalyse. Og du skal lave din målgruppeanalyse, før du laver dit rekrutteringsmateriale. Det er ikke raketvidenskab, men vi ser bare, at organisationer og foreninger gør det modsatte,” siger forfatteren.

“De fleste har et problem”
Men hvor stor en del af de danske civilsamfundsorganisationer rekrutterer egentlig for dårligt eller uklogt?

“Jeg synes, de fleste har et problem med at rekruttere klogt. Ikke alle har et problem med at rekruttere. Nogle har et brand, som gør, at der kommer mange frivillige. Men tit er det dem, der ender med ikke at tænke overhovedet. Der er en sindssygt kort hukommelse i foreningerne, fordi der er så stor udskiftning i de frivillige. Man glemmer, hvorfor en kampagne ikke virkede, og der bliver ikke fulgt op med evalueringer,” siger Julie B. Hunt.

Hvad gør de forkert?

“Alt for mange sidder derude og kigger på de eksisterende frivillige. De er måske alle unge kvinder, og så tænker organisationen, at de skal have nogle ældre mænd, og så går de målrettet i gang med at rekruttere ældre mænd,” siger Julia B. Hunt.

Men det er dumt og bidrager ikke nødvendigvis med noget godt, mener forfatteren.

Jagter mangfoldighed uden grund
“I stedet for at kigge på deres formål, aktiviteter og målgrupper jagter de mangfoldighed uden grund. Måske er det fint nok, at det er unge kvinder, der udgør størstedelen af de frivillige. Hvis det ikke er et problem, så lad være med at jagte ældre mænd,” siger forfatteren.

Hun mener, at alt for mange organisationer lider af en unødvendig trang til at mangfoldiggøre deres organisation. Det spænder ben for formålet og aktiviteterne.

“Jeg møder så mange foreninger, der vil have fat i unge håndværkertyper. Men hele Danmark står på den anden ende for at få fat i unge mænd i 20'erne, som er i gang med at stifte familie og i øvrigt har umulige arbejdstider i forhold til at være frivillig," siger forfatteren.

Drop jagten på unge mænd
Hvad sker der, når du rekrutterer de forkerte?

“Så går det galt alle mulige steder, fordi de frivillige ikke ved, hvorfor de er der, og hvad de skal – og hvorfor er nogle frivillige pludselig bedre end andre? Når der bliver lavet en stor kampagne på mandlige frivillige, hvad skal alle de kvinder, der allerede er i foreningen og ikke er håndværkeragtige, så tænke? Er de så forkerte," spørger Julia B. Hunt retorisk.

“Det samme sker med akademikere. Det er jo fint, at man gerne vil være mangfoldig og ikke være for homogen. Det er et fint princip. Men de skal starte med deres formål og finde ud af, om det er formålstjenligt, at de er mangfoldige. Ellers er det ligegyldigt.”

Er jagten på mangfoldighed blevet en stopklods for foreningsdanmark?

"Ja, for det duer ikke, at du rekrutterer typer efter, at du har hørt, at mangfoldighed er skidegodt. Det skal være en faglig overvejelse."

Uklog og spontan rekruttering
Julia B. Hunt håber sammen med medforfatterne Troels B. Carlander, Marie B. Holdt og Sylvia Jacobsen, at bogen kan hjælpe de danske civilsamfundsorganisationer til en bedre og mere effektiv rekrutteringsstrategi.

“Der bliver brugt så fandens mange penge på at rekruttere, og det virker bare overhovedet ikke. Andelen af frivillige i dag er den samme, som den altid har været. Budgetterne på markedsføring og rekruttering er vel nærmest tidoblet, fordi det gøres uklogt og spontant. Det vil vi gerne hjælpe med at lave om på,” understreger Julia B. Hunt.

Forrige artikel Lederikon: Her er fem gode råd til et godt arbejdsmiljø Lederikon: Her er fem gode råd til et godt arbejdsmiljø Næste artikel Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.