Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert

Danske organisationer har problemer med at fastholde de frivillige, mens de jagter mangfoldighed uden grund. Det mener en af forfatterne til en ny bog om rekruttering af frivillige.

Har du styr på fastholdelsesraten af frivillige i din organisation? Og hvornår har du egentlig sidst spejlet organisationens formål op mod dine frivillige?

I dag udkommer bogen “Sådan rekrutterer du frivillige” fra Forlaget Ingerfair. En 200 siders guidebog til bedre rekruttering af frivillige.

En af forfatterne bag bogen, Julia B. Hunt, mener, at bogen rammer et ømt punkt hos de danske civilsamfundsorganisationer, som generelt rekrutterer frivillige for dårligt.

“De tænker sig ikke om”
“Hos Ingerfair møder vi utrolig mange organisationer, der har rekruttering øverst på dagsordenen. Du skal ikke rekruttere hele tiden, for så er der noget galt i organisationen. De har en rekrutteringsudfordring, fordi de har en fastholdelsesudfordring. Og de har en fastholdelsesudfordring, fordi de ikke sætter sig ned aktivt og kritisk og forholder sig til, hvad de har gang i,” siger Julia B. Hunt, der er medforfatter til bogen og chefkonsulent hos Ingerfair.

Forfatteren mener, at alt for mange civilsamfundsorganisationer rekrutterer uden at tænke sig om. De bruger samtidig for mange penge på det, og de opnår ikke det potentiale, der ligger i frivilligheden.

”Du kan ikke bare gå i gang med at rekruttere frivillige. Det kommer ikke til at virke. Hvis du ikke har fundet ud af, hvorfor du skal have frivillige, hvorfor de frivillige er der, eller hvad jeres målsætninger og formål egentlig er, så nytter det ikke noget at jagte frivillige,” siger Julia B. Hunt og peger på, at I som forening først og fremmest skal finde ud af, om jeres organisering passer til jeres formål, og om der er ressourcer nok.

Raketvidenskab og gode råd
Det er nogle af de overvejelser, som forfatterne til bogen vil have det danske civilsamfund til at gøre sig, før de overhovedet går i gang med at tænke på at rekruttere frivillige. Bogen er fyldt med øvelser og gode råd, men du skal helt frem til side 100, før det egentlige rekrutteringsarbejde bliver beskrevet.

“Vi prøver at tage læseren med igennem overvejelsernes nødvendige rækkefølge. For du skal organisere, før du går i gang med målgruppeanalyse. Og du skal lave din målgruppeanalyse, før du laver dit rekrutteringsmateriale. Det er ikke raketvidenskab, men vi ser bare, at organisationer og foreninger gør det modsatte,” siger forfatteren.

“De fleste har et problem”
Men hvor stor en del af de danske civilsamfundsorganisationer rekrutterer egentlig for dårligt eller uklogt?

“Jeg synes, de fleste har et problem med at rekruttere klogt. Ikke alle har et problem med at rekruttere. Nogle har et brand, som gør, at der kommer mange frivillige. Men tit er det dem, der ender med ikke at tænke overhovedet. Der er en sindssygt kort hukommelse i foreningerne, fordi der er så stor udskiftning i de frivillige. Man glemmer, hvorfor en kampagne ikke virkede, og der bliver ikke fulgt op med evalueringer,” siger Julie B. Hunt.

Hvad gør de forkert?

“Alt for mange sidder derude og kigger på de eksisterende frivillige. De er måske alle unge kvinder, og så tænker organisationen, at de skal have nogle ældre mænd, og så går de målrettet i gang med at rekruttere ældre mænd,” siger Julia B. Hunt.

Men det er dumt og bidrager ikke nødvendigvis med noget godt, mener forfatteren.

Jagter mangfoldighed uden grund
“I stedet for at kigge på deres formål, aktiviteter og målgrupper jagter de mangfoldighed uden grund. Måske er det fint nok, at det er unge kvinder, der udgør størstedelen af de frivillige. Hvis det ikke er et problem, så lad være med at jagte ældre mænd,” siger forfatteren.

Hun mener, at alt for mange organisationer lider af en unødvendig trang til at mangfoldiggøre deres organisation. Det spænder ben for formålet og aktiviteterne.

“Jeg møder så mange foreninger, der vil have fat i unge håndværkertyper. Men hele Danmark står på den anden ende for at få fat i unge mænd i 20'erne, som er i gang med at stifte familie og i øvrigt har umulige arbejdstider i forhold til at være frivillig," siger forfatteren.

Drop jagten på unge mænd
Hvad sker der, når du rekrutterer de forkerte?

“Så går det galt alle mulige steder, fordi de frivillige ikke ved, hvorfor de er der, og hvad de skal – og hvorfor er nogle frivillige pludselig bedre end andre? Når der bliver lavet en stor kampagne på mandlige frivillige, hvad skal alle de kvinder, der allerede er i foreningen og ikke er håndværkeragtige, så tænke? Er de så forkerte," spørger Julia B. Hunt retorisk.

“Det samme sker med akademikere. Det er jo fint, at man gerne vil være mangfoldig og ikke være for homogen. Det er et fint princip. Men de skal starte med deres formål og finde ud af, om det er formålstjenligt, at de er mangfoldige. Ellers er det ligegyldigt.”

Er jagten på mangfoldighed blevet en stopklods for foreningsdanmark?

"Ja, for det duer ikke, at du rekrutterer typer efter, at du har hørt, at mangfoldighed er skidegodt. Det skal være en faglig overvejelse."

Uklog og spontan rekruttering
Julia B. Hunt håber sammen med medforfatterne Troels B. Carlander, Marie B. Holdt og Sylvia Jacobsen, at bogen kan hjælpe de danske civilsamfundsorganisationer til en bedre og mere effektiv rekrutteringsstrategi.

“Der bliver brugt så fandens mange penge på at rekruttere, og det virker bare overhovedet ikke. Andelen af frivillige i dag er den samme, som den altid har været. Budgetterne på markedsføring og rekruttering er vel nærmest tidoblet, fordi det gøres uklogt og spontant. Det vil vi gerne hjælpe med at lave om på,” understreger Julia B. Hunt.

Forrige artikel Lederikon: Her er fem gode råd til et godt arbejdsmiljø Lederikon: Her er fem gode råd til et godt arbejdsmiljø Næste artikel Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.