Frivilligkonsulent: De fleste foreninger rekrutterer frivillige forkert

Danske organisationer har problemer med at fastholde de frivillige, mens de jagter mangfoldighed uden grund. Det mener en af forfatterne til en ny bog om rekruttering af frivillige.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Har du styr på fastholdelsesraten af frivillige i din organisation? Og hvornår har du egentlig sidst spejlet organisationens formål op mod dine frivillige?

I dag udkommer bogen “Sådan rekrutterer du frivillige” fra Forlaget Ingerfair. En 200 siders guidebog til bedre rekruttering af frivillige.

En af forfatterne bag bogen, Julia B. Hunt, mener, at bogen rammer et ømt punkt hos de danske civilsamfundsorganisationer, som generelt rekrutterer frivillige for dårligt.

“De tænker sig ikke om”
“Hos Ingerfair møder vi utrolig mange organisationer, der har rekruttering øverst på dagsordenen. Du skal ikke rekruttere hele tiden, for så er der noget galt i organisationen. De har en rekrutteringsudfordring, fordi de har en fastholdelsesudfordring. Og de har en fastholdelsesudfordring, fordi de ikke sætter sig ned aktivt og kritisk og forholder sig til, hvad de har gang i,” siger Julia B. Hunt, der er medforfatter til bogen og chefkonsulent hos Ingerfair.

Forfatteren mener, at alt for mange civilsamfundsorganisationer rekrutterer uden at tænke sig om. De bruger samtidig for mange penge på det, og de opnår ikke det potentiale, der ligger i frivilligheden.

”Du kan ikke bare gå i gang med at rekruttere frivillige. Det kommer ikke til at virke. Hvis du ikke har fundet ud af, hvorfor du skal have frivillige, hvorfor de frivillige er der, eller hvad jeres målsætninger og formål egentlig er, så nytter det ikke noget at jagte frivillige,” siger Julia B. Hunt og peger på, at I som forening først og fremmest skal finde ud af, om jeres organisering passer til jeres formål, og om der er ressourcer nok.

Raketvidenskab og gode råd
Det er nogle af de overvejelser, som forfatterne til bogen vil have det danske civilsamfund til at gøre sig, før de overhovedet går i gang med at tænke på at rekruttere frivillige. Bogen er fyldt med øvelser og gode råd, men du skal helt frem til side 100, før det egentlige rekrutteringsarbejde bliver beskrevet.

“Vi prøver at tage læseren med igennem overvejelsernes nødvendige rækkefølge. For du skal organisere, før du går i gang med målgruppeanalyse. Og du skal lave din målgruppeanalyse, før du laver dit rekrutteringsmateriale. Det er ikke raketvidenskab, men vi ser bare, at organisationer og foreninger gør det modsatte,” siger forfatteren.

“De fleste har et problem”
Men hvor stor en del af de danske civilsamfundsorganisationer rekrutterer egentlig for dårligt eller uklogt?

“Jeg synes, de fleste har et problem med at rekruttere klogt. Ikke alle har et problem med at rekruttere. Nogle har et brand, som gør, at der kommer mange frivillige. Men tit er det dem, der ender med ikke at tænke overhovedet. Der er en sindssygt kort hukommelse i foreningerne, fordi der er så stor udskiftning i de frivillige. Man glemmer, hvorfor en kampagne ikke virkede, og der bliver ikke fulgt op med evalueringer,” siger Julie B. Hunt.

Hvad gør de forkert?

“Alt for mange sidder derude og kigger på de eksisterende frivillige. De er måske alle unge kvinder, og så tænker organisationen, at de skal have nogle ældre mænd, og så går de målrettet i gang med at rekruttere ældre mænd,” siger Julia B. Hunt.

Men det er dumt og bidrager ikke nødvendigvis med noget godt, mener forfatteren.

Jagter mangfoldighed uden grund
“I stedet for at kigge på deres formål, aktiviteter og målgrupper jagter de mangfoldighed uden grund. Måske er det fint nok, at det er unge kvinder, der udgør størstedelen af de frivillige. Hvis det ikke er et problem, så lad være med at jagte ældre mænd,” siger forfatteren.

Hun mener, at alt for mange organisationer lider af en unødvendig trang til at mangfoldiggøre deres organisation. Det spænder ben for formålet og aktiviteterne.

“Jeg møder så mange foreninger, der vil have fat i unge håndværkertyper. Men hele Danmark står på den anden ende for at få fat i unge mænd i 20'erne, som er i gang med at stifte familie og i øvrigt har umulige arbejdstider i forhold til at være frivillig," siger forfatteren.

Drop jagten på unge mænd
Hvad sker der, når du rekrutterer de forkerte?

“Så går det galt alle mulige steder, fordi de frivillige ikke ved, hvorfor de er der, og hvad de skal – og hvorfor er nogle frivillige pludselig bedre end andre? Når der bliver lavet en stor kampagne på mandlige frivillige, hvad skal alle de kvinder, der allerede er i foreningen og ikke er håndværkeragtige, så tænke? Er de så forkerte," spørger Julia B. Hunt retorisk.

“Det samme sker med akademikere. Det er jo fint, at man gerne vil være mangfoldig og ikke være for homogen. Det er et fint princip. Men de skal starte med deres formål og finde ud af, om det er formålstjenligt, at de er mangfoldige. Ellers er det ligegyldigt.”

Er jagten på mangfoldighed blevet en stopklods for foreningsdanmark?

"Ja, for det duer ikke, at du rekrutterer typer efter, at du har hørt, at mangfoldighed er skidegodt. Det skal være en faglig overvejelse."

Uklog og spontan rekruttering
Julia B. Hunt håber sammen med medforfatterne Troels B. Carlander, Marie B. Holdt og Sylvia Jacobsen, at bogen kan hjælpe de danske civilsamfundsorganisationer til en bedre og mere effektiv rekrutteringsstrategi.

“Der bliver brugt så fandens mange penge på at rekruttere, og det virker bare overhovedet ikke. Andelen af frivillige i dag er den samme, som den altid har været. Budgetterne på markedsføring og rekruttering er vel nærmest tidoblet, fordi det gøres uklogt og spontant. Det vil vi gerne hjælpe med at lave om på,” understreger Julia B. Hunt.

Forrige artikel Lederikon: Her er fem gode råd til et godt arbejdsmiljø Lederikon: Her er fem gode råd til et godt arbejdsmiljø Næste artikel Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører Gode råd: Sådan får I succes med kendis-ambassadører
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.