Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Nogle billeder sætter sig så godt fast på nethinden, at vi kan ikke ryste dem af os igen. Som tv-billeder, hvor ukrainske familier med bedrøvede blikke tager afsked med hinanden på togstationer, fordi mændene må blive tilbage på perronen. På rekordtid er deres hverdagsliv som familiefædre, der går på job som jurister, bagere eller skolelærere vendt op og ned. Mens koner og børn sendes på flugt, skal de blive tilbage for at håndtere våben, kæmpe og måske dø for deres land. 

Det var netop scener som disse, der hjemme i Danmark triggede retfærdighedsfølelsen hos Kent Madsen og Allan Ilm. Vi, der har vores på det tørre, må gøre noget, sagde de til hinanden, og den følelse vakte genklang hos mange andre: 

“Det, der sker i Ukraine, sætter sig i vores hjerter. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at en skurk som Putin skal have lov til at splitte familier ad og tromle over et fredeligt folk. Vi følte os kaldet til at hjælpe, og så er der ikke langt fra tanke til handling,” siger Allan Ilm, der er en af hovedkræfterne i det civile initiativ Amager hjælper Ukraine/Copenaid. 

”Handling før perfektion”

Kent Madsen og Allan Ilm lærte hinanden at kende, da de aftjente værnepligt for cirka 25 år siden. I dag er Kent Madsen selvstændig marketingskonsulent, men har erfaring med at fordele nødhjælp i Sarajevo, da han som ung var udsendt på en FN-mission. Allan Ilm har en lederstilling som chef for Settlement i Arbejdernes Landsbank, og selvom de to hver især har masser af relevant erfaring at trække på, så er det med at arrangere nødhjælp som at betræde nyt land: 

“Det hele foregår i løb. Vores motto er ”Handling før perfektion”, hvilket betyder, at vi har fokus på at gøre noget og helst hurtigt. Det har vi levet op til indtil videre,” siger Allan Ilm. 

Siden de indledende snakke om at “gøre noget” har folkene bag Amager hjælper Ukraine/Copenaid haft travlt. Krigen var kun syv dage gammel, da den første lastbil trillede mod den polske by Zamość, der ligger cirka en times kørsel fra den polsk-ukrainske grænseovergang Hrebenne/Rava-Rus’ka. Her ligger en skole, der nu er omdannet til modtagecenter for ukrainske flygtninge, og de har brug for tøj, medicin og andre basale fornødenheder, som Amager hjælper Ukraine/Copenaid hjælper med at skaffe ved at indsamle tøj og penge. 

Nødhjælps-innovation

Men den hjælpende hånd fra Amager og omegn stopper ikke med tøj- og pengeindsamlinger. På fire uger har nødhjælpen forgrenet sig i mange retninger og nytænkende tiltag er taget i brug for at få hjælpen frem. Eksempelvis har Amager hjælper Ukraine/Copenaid lagt en stor click and collect-ordre i en polsk afdeling af supermarkedskæden Carrefour. Det skete som svar på et nødråb fra borgmesterkontoret i den Polske by Ustrzyki Dolne, som husede ukrainske flygtninge, der manglede mad og andre fornødenheder. Bestillingen blev efterfølgende afhentet af bystyret, der fordelte varerne til de nødlidende. 

Et andet tiltag er oprettelsen af en butik hjemme på Amager, hvor alle donerede varer på hylderne er gratis for ukrainske flygtninge i Danmark. Allerede dagen efter, at Tårnby Kommune stillede de gratis lokaler til rådighed, åbnede butikken med frivillige kræfter som ekspedienter og lagerbestyrere.

“De første tiltag var meget græsrods- og eventbaseret. Men det er vokset virkelig hurtigt, og vi har fået mange andre tiltag på plads, som også tæller legegrupper for børn og oversættelse af relevant information om danske forhold til ukrainsk. Med den størrelse og vifte af tilbud, vi har gang i nu, er der aspekter af driften, som kalder på lidt mere rollefordeling og organisering. Vi og de øvrige frivillige kræfter har tusindvis af gode ideer til, hvordan vi kan hjælpe, men det kræver, at vi arbejder mere struktureret,” siger Allan Ilm. 

En del af den organisering handlede i første omgang om at få en formel indsamlingstilladelse til fundraising gennem Indsamlingsnævnet. Der er også kommet en hjemmeside på banen, og Amager hjælper Ukraine/Copenaid er nu også blevet en formel forening med betalende medlemmer, eget kontonummer, regnskab og bestyrelse. De skridt har været nødvendige for at sikre koordinering. Derudover er det målet at få mere end 300 betalende medlemmer i foreningen, da det vil give bidragsydere mulighed for at opnå skattefradrag, når de overfører penge til velgørenhed. 

Turen til grænsen gjorde indtryk 

Krigen i Ukraine har sat sit aftryk mange steder i det danske samfund, og Amager hjælper Ukraine/Copenaid er på ingen måde alene om at ville hjælpe. Rundt om i landet arrangeres koncerter, loppemarkeder og transporter ned til krigsområdet og dets nabolande. Ofte sker de private indsamlinger med de store nødhjælpsorganisationer i ryggen. Det kan være en fordel, fordi de store NGO’er allerede er til stede i krigsområdet, har en indsamlingstilladelse herhjemme og desuden erfaring med at navigere i det kaos, som flygtningestrømme vokser ud af. 

Så hvorfor starte helt forfra, sådan som Amager hjælper Ukraine/Copenaid har gjort? 

Set i bakspejlet var det nok den første tur ned til Polen og Ukraine, der bekræftede Allan Ilm, Kent Madsen og de andre drivende kræfter i foreningen i, at der var mere behov for hjælp, end de store NGO’er kunne klare. For ved den polsk-ukrainske grænseovergang Hrebenne/Rava-Rus’ka var det udelukkende private polakker, der i egne biler kørte rundt på må og få for at samle udmattede mødre og børn med sparsom opbakning op. De mennesker stod et sårbart sted og behøvede mere hjælp. 

“Det var en meget stærk oplevelse, som kun har styrket vores idealistiske tilgang om, at vi vil gøre en forskel. Det er nok også en del af vores motivation, at vi kan være sikre på, at den indsats, vi yder, går direkte og ubeskåret til dem, der har brug for hjælp. Vi har ikke noget spild eller udgifter til administration, og det er for os mere transparent end at sende penge til de store organisationer,” forklarer Allan Ilm. 

 

Forrige artikel Nyfødt hybrid mellem NGO og medie vil skubbe civilsamfundet endnu længere ud over rampen Nyfødt hybrid mellem NGO og medie vil skubbe civilsamfundet endnu længere ud over rampen Næste artikel Deja-vu: Kun en lille håndfuld politikere mødte op til at modtage anbefalinger fra klimaborgertingets anden samling Deja-vu: Kun en lille håndfuld politikere mødte op til at modtage anbefalinger fra klimaborgertingets anden samling
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.