Novozymes: Tilslut jer verdensmålene eller bliv kørt over

VERDENSMÅL: Danske Novozymes eksperimenterer med FN´s verdensmål og tjener milliarder med hjælp fra NGO’er. Chefen for bæredygtighed giver her sine bedste råd til organisationerne.

I 2014 tog enzymgiganten Novozymes udkastet til FN´s 17 verdensmål og 169 delmål og puttede det ind i et kæmpe regneark. Virksomhedens direktør for bæredygtighed, Claus Stig Pedersen ville se, hvad der skete, når verdensmålene blev konkretiseret i tal op mod virksomhedens produkter.

“Jeg tror, at FN´s verdensmål er i gang med at skabe en kæmpe bølge af forandring, der kommer til at rulle gennem markederne og samfundene de næste årtier. Og de organisationer, som ikke er med på den bølge, de bliver kørt over. For det handler om at finde sin rolle og sit bidrag nu,” siger Claus Stig Pedersen, direktør for bæredygtighed i Novozymes.

Kemikalier og ligestilling hånd i hånd
Novozymes lever af at  finde enzymer i naturen og optimere dem til brug i industrien. Her erstatter de kemikalier og hjælper med at få mere ud af mindre ved at spare energi og reducere spild. Derfor så bæredygtighedschefen en unik mulighed for at forene virksomhedens langsigtede strategier tilbage i 2014 med en ny verdensdagsorden i samarbejde med nye partnere.

“Vi nedbrød derfor de 17 mål og 169 delmål i det store regneark, så vi kom ned på et niveau, hvor det kunne relatere sig til Novozymes´løsninger inden for klima, vand, kemikalier og affaldsreduktion. Men vi var også interesseret i at se, hvordan vores produkter ville påvirke verdensmålene inden for eksempelvis fattigdomsbekæmpelse, sundhed, ligestilling og jobskabelse,” siger direktøren.

Sætter sig på 7 ud af 17 verdensmål
Efter flere måneders talknuseri kom virksomheden og Claus Stig Pedersen frem til, at de kunne imødekomme løsninger på en lang række af verdensmålene og samtidig gøre det til en god forretning. Helt præcist på målene: stop sult, sundhed og trivsel, kvalitetsuddannelse, bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og produktion, klimaindsats og partnerskaber for handling.

“Når vi sælger enzymer til tekstilindustrien i Bangladesh, så bidrager det til et reduceret forbrug af energi, kemi og vand samt et bedre arbejdsmiljø i produktionsprocessen,” mener direktøren.

Gennem deres regneark kan han eksempelvis se, at når virksomheden sælger en given mængde enzymer, så kan kunden spare en given mængde vand og kemi og dermed gøre arbejdsmiljøet bedre for et bestemt antal mennesker. Det skaber bedre job og bidrager til en mere bæredygtig tekstilproduktion, fortæller Claus Stig Pedersen.

“Vi kan simpelthen regne os frem til potentialet. Hvis vi bruger en given teknologi, så kan det skabe målbare resultater på samfundsplan. Det er de udsigter, vi får med vores systematiske metode, og vi kan dermed indlede nye samtaler med både civilsamfundsorganisationer, regeringer og virksomheder, som vi kan lave partnerskaber med,” siger Claus Stig Pedersen.

Den bedste krystalkugle
Han opfordrer både virksomheder og organisationer til at arbejde systematisk med verdensmålene for at regne sig frem til, hvordan de både kan finde nye markeder og understøtte udviklingen. Han mener, at verdensmålene er en fantastisk vejviser for erhvervslivet og organisationerne, som kan begynde at indrette deres produkter og indsatser efter, hvad det er for løsninger, der vil være efterspørgsel på i de næste årtier.

“Hvis bare halvdelen af verdensmålene bliver opfyldt, så har vi stadig i dag den bedste krystalkugle til at kigge ind i fremtiden i, vi nogensinde har haft. Vi efterspørger altid, hvad de langsigtede politiske prioriteringer er, så vi kan investere og udvikle klogt til et fremtidigt marked. Værsgo, her er en fantastisk fremtidsudsigt for alle,” konstaterer direktøren.

Sætter kursen for 14 milliarder kroner
Ønsket om at forandre verden med miljørigtige teknologier er ikke ny for Novozymes. Men at sætte kursen for virksomhedens 14 milliarder kroner store produktion efter 17 mål fra FN mødte en vis modstand i organisationen. Og det er en modstand, han stadig hører, når han rundt omkring i verden holder oplæg om Novozymes´arbejde med verdensmålene.

“I begyndelsen var der på alle niveauer i organisationen en skepsis. For med FN hører man mest om bureaukrati og ineffektivitet, og det ville folk i organisationen ikke associeres med,” husker direktøren.

Men med regnearket i hånden og det stadig større fokus på verdensmålene i verden, er skepsissen i virksomheden forvandlet til optimisme. I dag bliver Novozymes fremhævet som et mønstereksempel af FN, og både virksomheder og organisationer kigger mod Novozymes, når de skal finde inspiration til at implementere verdensmålene.

Civilsamfundet i førertrøjen
Claus Stig Pedersen fremhæver også en anden stor omvæltning for virksomheden som følge af det store fokus på verdensmålene: partnerskaber.

Han fortæller, at virksomheden kan gøre meget med dens kunder. Men den kan gøre endnu mere i partnerskab med andre aktører ude i samfundet, som er med til at bane vejen for flere af de rigtige løsninger, fortæller han.

“Vi er vi meget begejstret for det arbejde, som civilsamfundsorganisationerne laver. For vi har de samme interesser. Organisationerne gør det for at tjene deres medlemmer, og vi gør det for at tjene vores aktionærer,” siger Claus Stig Pedersen og uddyber:

“Vi har derfor rigtig gode erfaringer med at lære af civilsamfundsorganisationerne. Vi lærer typisk meget mere af at mødes med organisationer end af at mødes med kunder og investorer.”

Verdensmålene giver succes
Novozymes samarbejder blandt andet med Globalt Fokus og øger konstant partnerkredsen af organisationer, som virksomheden finder synergier i at samarbejde med. Men det er et must, at organisationerne tager del i verdensmålene.

“Både i det private, det offentlige og i civilsamfundsorganisationerne møder jeg mange, der ikke kan se, hvorfor de skal interessere sig for verdensmålene. Det er en temmelig naiv holdning at have,” siger Claus Stig Pedersen, der qua sit arbejde kan se, at verdensmålene bliver hurtigere og hurtigere adopteret af både virksomheder, civilsamfund og på regeringsniveau.

“Mit bedste råd er komme i gang med at udnytte den nye dagsorden. Det er lige meget, om man er en multinational spiller eller en lille lokal organisation. Jo tidligere man kan se, hvordan man kan rette sin forretningsmodel efter verdensmålene, jo mere succesfuld vil man blive.”

Forrige artikel IT skaber grundlag for eksplosiv medlemsvækst i Coding Pirates IT skaber grundlag for eksplosiv medlemsvækst i Coding Pirates Næste artikel Fokus på verdensmål gav bonus på alle bundlinjer hos Sex og Samfund Fokus på verdensmål gav bonus på alle bundlinjer hos Sex og Samfund
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.