Novozymes: Tilslut jer verdensmålene eller bliv kørt over

VERDENSMÅL: Danske Novozymes eksperimenterer med FN´s verdensmål og tjener milliarder med hjælp fra NGO’er. Chefen for bæredygtighed giver her sine bedste råd til organisationerne.

I 2014 tog enzymgiganten Novozymes udkastet til FN´s 17 verdensmål og 169 delmål og puttede det ind i et kæmpe regneark. Virksomhedens direktør for bæredygtighed, Claus Stig Pedersen ville se, hvad der skete, når verdensmålene blev konkretiseret i tal op mod virksomhedens produkter.

“Jeg tror, at FN´s verdensmål er i gang med at skabe en kæmpe bølge af forandring, der kommer til at rulle gennem markederne og samfundene de næste årtier. Og de organisationer, som ikke er med på den bølge, de bliver kørt over. For det handler om at finde sin rolle og sit bidrag nu,” siger Claus Stig Pedersen, direktør for bæredygtighed i Novozymes.

Kemikalier og ligestilling hånd i hånd
Novozymes lever af at  finde enzymer i naturen og optimere dem til brug i industrien. Her erstatter de kemikalier og hjælper med at få mere ud af mindre ved at spare energi og reducere spild. Derfor så bæredygtighedschefen en unik mulighed for at forene virksomhedens langsigtede strategier tilbage i 2014 med en ny verdensdagsorden i samarbejde med nye partnere.

“Vi nedbrød derfor de 17 mål og 169 delmål i det store regneark, så vi kom ned på et niveau, hvor det kunne relatere sig til Novozymes´løsninger inden for klima, vand, kemikalier og affaldsreduktion. Men vi var også interesseret i at se, hvordan vores produkter ville påvirke verdensmålene inden for eksempelvis fattigdomsbekæmpelse, sundhed, ligestilling og jobskabelse,” siger direktøren.

Sætter sig på 7 ud af 17 verdensmål
Efter flere måneders talknuseri kom virksomheden og Claus Stig Pedersen frem til, at de kunne imødekomme løsninger på en lang række af verdensmålene og samtidig gøre det til en god forretning. Helt præcist på målene: stop sult, sundhed og trivsel, kvalitetsuddannelse, bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og produktion, klimaindsats og partnerskaber for handling.

“Når vi sælger enzymer til tekstilindustrien i Bangladesh, så bidrager det til et reduceret forbrug af energi, kemi og vand samt et bedre arbejdsmiljø i produktionsprocessen,” mener direktøren.

Gennem deres regneark kan han eksempelvis se, at når virksomheden sælger en given mængde enzymer, så kan kunden spare en given mængde vand og kemi og dermed gøre arbejdsmiljøet bedre for et bestemt antal mennesker. Det skaber bedre job og bidrager til en mere bæredygtig tekstilproduktion, fortæller Claus Stig Pedersen.

“Vi kan simpelthen regne os frem til potentialet. Hvis vi bruger en given teknologi, så kan det skabe målbare resultater på samfundsplan. Det er de udsigter, vi får med vores systematiske metode, og vi kan dermed indlede nye samtaler med både civilsamfundsorganisationer, regeringer og virksomheder, som vi kan lave partnerskaber med,” siger Claus Stig Pedersen.

Den bedste krystalkugle
Han opfordrer både virksomheder og organisationer til at arbejde systematisk med verdensmålene for at regne sig frem til, hvordan de både kan finde nye markeder og understøtte udviklingen. Han mener, at verdensmålene er en fantastisk vejviser for erhvervslivet og organisationerne, som kan begynde at indrette deres produkter og indsatser efter, hvad det er for løsninger, der vil være efterspørgsel på i de næste årtier.

“Hvis bare halvdelen af verdensmålene bliver opfyldt, så har vi stadig i dag den bedste krystalkugle til at kigge ind i fremtiden i, vi nogensinde har haft. Vi efterspørger altid, hvad de langsigtede politiske prioriteringer er, så vi kan investere og udvikle klogt til et fremtidigt marked. Værsgo, her er en fantastisk fremtidsudsigt for alle,” konstaterer direktøren.

Sætter kursen for 14 milliarder kroner
Ønsket om at forandre verden med miljørigtige teknologier er ikke ny for Novozymes. Men at sætte kursen for virksomhedens 14 milliarder kroner store produktion efter 17 mål fra FN mødte en vis modstand i organisationen. Og det er en modstand, han stadig hører, når han rundt omkring i verden holder oplæg om Novozymes´arbejde med verdensmålene.

“I begyndelsen var der på alle niveauer i organisationen en skepsis. For med FN hører man mest om bureaukrati og ineffektivitet, og det ville folk i organisationen ikke associeres med,” husker direktøren.

Men med regnearket i hånden og det stadig større fokus på verdensmålene i verden, er skepsissen i virksomheden forvandlet til optimisme. I dag bliver Novozymes fremhævet som et mønstereksempel af FN, og både virksomheder og organisationer kigger mod Novozymes, når de skal finde inspiration til at implementere verdensmålene.

Civilsamfundet i førertrøjen
Claus Stig Pedersen fremhæver også en anden stor omvæltning for virksomheden som følge af det store fokus på verdensmålene: partnerskaber.

Han fortæller, at virksomheden kan gøre meget med dens kunder. Men den kan gøre endnu mere i partnerskab med andre aktører ude i samfundet, som er med til at bane vejen for flere af de rigtige løsninger, fortæller han.

“Vi er vi meget begejstret for det arbejde, som civilsamfundsorganisationerne laver. For vi har de samme interesser. Organisationerne gør det for at tjene deres medlemmer, og vi gør det for at tjene vores aktionærer,” siger Claus Stig Pedersen og uddyber:

“Vi har derfor rigtig gode erfaringer med at lære af civilsamfundsorganisationerne. Vi lærer typisk meget mere af at mødes med organisationer end af at mødes med kunder og investorer.”

Verdensmålene giver succes
Novozymes samarbejder blandt andet med Globalt Fokus og øger konstant partnerkredsen af organisationer, som virksomheden finder synergier i at samarbejde med. Men det er et must, at organisationerne tager del i verdensmålene.

“Både i det private, det offentlige og i civilsamfundsorganisationerne møder jeg mange, der ikke kan se, hvorfor de skal interessere sig for verdensmålene. Det er en temmelig naiv holdning at have,” siger Claus Stig Pedersen, der qua sit arbejde kan se, at verdensmålene bliver hurtigere og hurtigere adopteret af både virksomheder, civilsamfund og på regeringsniveau.

“Mit bedste råd er komme i gang med at udnytte den nye dagsorden. Det er lige meget, om man er en multinational spiller eller en lille lokal organisation. Jo tidligere man kan se, hvordan man kan rette sin forretningsmodel efter verdensmålene, jo mere succesfuld vil man blive.”

Forrige artikel IT skaber grundlag for eksplosiv medlemsvækst i Coding Pirates IT skaber grundlag for eksplosiv medlemsvækst i Coding Pirates Næste artikel Fokus på verdensmål gav bonus på alle bundlinjer hos Sex og Samfund Fokus på verdensmål gav bonus på alle bundlinjer hos Sex og Samfund
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

UDDRAG: Efter aftale med Hans Reitzels Forlag bringer Altinget en smagsprøve fra bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Uddraget er skrevet af professor Lars Skov Henriksen og lektor Klaus Levinsen og handler om udviklingen i frivilligt arbejde.