Novozymes: Tilslut jer verdensmålene eller bliv kørt over

VERDENSMÅL: Danske Novozymes eksperimenterer med FN´s verdensmål og tjener milliarder med hjælp fra NGO’er. Chefen for bæredygtighed giver her sine bedste råd til organisationerne.

I 2014 tog enzymgiganten Novozymes udkastet til FN´s 17 verdensmål og 169 delmål og puttede det ind i et kæmpe regneark. Virksomhedens direktør for bæredygtighed, Claus Stig Pedersen ville se, hvad der skete, når verdensmålene blev konkretiseret i tal op mod virksomhedens produkter.

“Jeg tror, at FN´s verdensmål er i gang med at skabe en kæmpe bølge af forandring, der kommer til at rulle gennem markederne og samfundene de næste årtier. Og de organisationer, som ikke er med på den bølge, de bliver kørt over. For det handler om at finde sin rolle og sit bidrag nu,” siger Claus Stig Pedersen, direktør for bæredygtighed i Novozymes.

Kemikalier og ligestilling hånd i hånd
Novozymes lever af at  finde enzymer i naturen og optimere dem til brug i industrien. Her erstatter de kemikalier og hjælper med at få mere ud af mindre ved at spare energi og reducere spild. Derfor så bæredygtighedschefen en unik mulighed for at forene virksomhedens langsigtede strategier tilbage i 2014 med en ny verdensdagsorden i samarbejde med nye partnere.

“Vi nedbrød derfor de 17 mål og 169 delmål i det store regneark, så vi kom ned på et niveau, hvor det kunne relatere sig til Novozymes´løsninger inden for klima, vand, kemikalier og affaldsreduktion. Men vi var også interesseret i at se, hvordan vores produkter ville påvirke verdensmålene inden for eksempelvis fattigdomsbekæmpelse, sundhed, ligestilling og jobskabelse,” siger direktøren.

Sætter sig på 7 ud af 17 verdensmål
Efter flere måneders talknuseri kom virksomheden og Claus Stig Pedersen frem til, at de kunne imødekomme løsninger på en lang række af verdensmålene og samtidig gøre det til en god forretning. Helt præcist på målene: stop sult, sundhed og trivsel, kvalitetsuddannelse, bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og produktion, klimaindsats og partnerskaber for handling.

“Når vi sælger enzymer til tekstilindustrien i Bangladesh, så bidrager det til et reduceret forbrug af energi, kemi og vand samt et bedre arbejdsmiljø i produktionsprocessen,” mener direktøren.

Gennem deres regneark kan han eksempelvis se, at når virksomheden sælger en given mængde enzymer, så kan kunden spare en given mængde vand og kemi og dermed gøre arbejdsmiljøet bedre for et bestemt antal mennesker. Det skaber bedre job og bidrager til en mere bæredygtig tekstilproduktion, fortæller Claus Stig Pedersen.

“Vi kan simpelthen regne os frem til potentialet. Hvis vi bruger en given teknologi, så kan det skabe målbare resultater på samfundsplan. Det er de udsigter, vi får med vores systematiske metode, og vi kan dermed indlede nye samtaler med både civilsamfundsorganisationer, regeringer og virksomheder, som vi kan lave partnerskaber med,” siger Claus Stig Pedersen.

Den bedste krystalkugle
Han opfordrer både virksomheder og organisationer til at arbejde systematisk med verdensmålene for at regne sig frem til, hvordan de både kan finde nye markeder og understøtte udviklingen. Han mener, at verdensmålene er en fantastisk vejviser for erhvervslivet og organisationerne, som kan begynde at indrette deres produkter og indsatser efter, hvad det er for løsninger, der vil være efterspørgsel på i de næste årtier.

“Hvis bare halvdelen af verdensmålene bliver opfyldt, så har vi stadig i dag den bedste krystalkugle til at kigge ind i fremtiden i, vi nogensinde har haft. Vi efterspørger altid, hvad de langsigtede politiske prioriteringer er, så vi kan investere og udvikle klogt til et fremtidigt marked. Værsgo, her er en fantastisk fremtidsudsigt for alle,” konstaterer direktøren.

Sætter kursen for 14 milliarder kroner
Ønsket om at forandre verden med miljørigtige teknologier er ikke ny for Novozymes. Men at sætte kursen for virksomhedens 14 milliarder kroner store produktion efter 17 mål fra FN mødte en vis modstand i organisationen. Og det er en modstand, han stadig hører, når han rundt omkring i verden holder oplæg om Novozymes´arbejde med verdensmålene.

“I begyndelsen var der på alle niveauer i organisationen en skepsis. For med FN hører man mest om bureaukrati og ineffektivitet, og det ville folk i organisationen ikke associeres med,” husker direktøren.

Men med regnearket i hånden og det stadig større fokus på verdensmålene i verden, er skepsissen i virksomheden forvandlet til optimisme. I dag bliver Novozymes fremhævet som et mønstereksempel af FN, og både virksomheder og organisationer kigger mod Novozymes, når de skal finde inspiration til at implementere verdensmålene.

Civilsamfundet i førertrøjen
Claus Stig Pedersen fremhæver også en anden stor omvæltning for virksomheden som følge af det store fokus på verdensmålene: partnerskaber.

Han fortæller, at virksomheden kan gøre meget med dens kunder. Men den kan gøre endnu mere i partnerskab med andre aktører ude i samfundet, som er med til at bane vejen for flere af de rigtige løsninger, fortæller han.

“Vi er vi meget begejstret for det arbejde, som civilsamfundsorganisationerne laver. For vi har de samme interesser. Organisationerne gør det for at tjene deres medlemmer, og vi gør det for at tjene vores aktionærer,” siger Claus Stig Pedersen og uddyber:

“Vi har derfor rigtig gode erfaringer med at lære af civilsamfundsorganisationerne. Vi lærer typisk meget mere af at mødes med organisationer end af at mødes med kunder og investorer.”

Verdensmålene giver succes
Novozymes samarbejder blandt andet med Globalt Fokus og øger konstant partnerkredsen af organisationer, som virksomheden finder synergier i at samarbejde med. Men det er et must, at organisationerne tager del i verdensmålene.

“Både i det private, det offentlige og i civilsamfundsorganisationerne møder jeg mange, der ikke kan se, hvorfor de skal interessere sig for verdensmålene. Det er en temmelig naiv holdning at have,” siger Claus Stig Pedersen, der qua sit arbejde kan se, at verdensmålene bliver hurtigere og hurtigere adopteret af både virksomheder, civilsamfund og på regeringsniveau.

“Mit bedste råd er komme i gang med at udnytte den nye dagsorden. Det er lige meget, om man er en multinational spiller eller en lille lokal organisation. Jo tidligere man kan se, hvordan man kan rette sin forretningsmodel efter verdensmålene, jo mere succesfuld vil man blive.”

Forrige artikel IT skaber grundlag for eksplosiv medlemsvækst i Coding Pirates IT skaber grundlag for eksplosiv medlemsvækst i Coding Pirates Næste artikel Fokus på verdensmål gav bonus på alle bundlinjer hos Sex og Samfund Fokus på verdensmål gav bonus på alle bundlinjer hos Sex og Samfund
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.