Novozymes: Tilslut jer verdensmålene eller bliv kørt over

VERDENSMÅL: Danske Novozymes eksperimenterer med FN´s verdensmål og tjener milliarder med hjælp fra NGO’er. Chefen for bæredygtighed giver her sine bedste råd til organisationerne.

I 2014 tog enzymgiganten Novozymes udkastet til FN´s 17 verdensmål og 169 delmål og puttede det ind i et kæmpe regneark. Virksomhedens direktør for bæredygtighed, Claus Stig Pedersen ville se, hvad der skete, når verdensmålene blev konkretiseret i tal op mod virksomhedens produkter.

“Jeg tror, at FN´s verdensmål er i gang med at skabe en kæmpe bølge af forandring, der kommer til at rulle gennem markederne og samfundene de næste årtier. Og de organisationer, som ikke er med på den bølge, de bliver kørt over. For det handler om at finde sin rolle og sit bidrag nu,” siger Claus Stig Pedersen, direktør for bæredygtighed i Novozymes.

Kemikalier og ligestilling hånd i hånd
Novozymes lever af at  finde enzymer i naturen og optimere dem til brug i industrien. Her erstatter de kemikalier og hjælper med at få mere ud af mindre ved at spare energi og reducere spild. Derfor så bæredygtighedschefen en unik mulighed for at forene virksomhedens langsigtede strategier tilbage i 2014 med en ny verdensdagsorden i samarbejde med nye partnere.

“Vi nedbrød derfor de 17 mål og 169 delmål i det store regneark, så vi kom ned på et niveau, hvor det kunne relatere sig til Novozymes´løsninger inden for klima, vand, kemikalier og affaldsreduktion. Men vi var også interesseret i at se, hvordan vores produkter ville påvirke verdensmålene inden for eksempelvis fattigdomsbekæmpelse, sundhed, ligestilling og jobskabelse,” siger direktøren.

Sætter sig på 7 ud af 17 verdensmål
Efter flere måneders talknuseri kom virksomheden og Claus Stig Pedersen frem til, at de kunne imødekomme løsninger på en lang række af verdensmålene og samtidig gøre det til en god forretning. Helt præcist på målene: stop sult, sundhed og trivsel, kvalitetsuddannelse, bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og produktion, klimaindsats og partnerskaber for handling.

“Når vi sælger enzymer til tekstilindustrien i Bangladesh, så bidrager det til et reduceret forbrug af energi, kemi og vand samt et bedre arbejdsmiljø i produktionsprocessen,” mener direktøren.

Gennem deres regneark kan han eksempelvis se, at når virksomheden sælger en given mængde enzymer, så kan kunden spare en given mængde vand og kemi og dermed gøre arbejdsmiljøet bedre for et bestemt antal mennesker. Det skaber bedre job og bidrager til en mere bæredygtig tekstilproduktion, fortæller Claus Stig Pedersen.

“Vi kan simpelthen regne os frem til potentialet. Hvis vi bruger en given teknologi, så kan det skabe målbare resultater på samfundsplan. Det er de udsigter, vi får med vores systematiske metode, og vi kan dermed indlede nye samtaler med både civilsamfundsorganisationer, regeringer og virksomheder, som vi kan lave partnerskaber med,” siger Claus Stig Pedersen.

Den bedste krystalkugle
Han opfordrer både virksomheder og organisationer til at arbejde systematisk med verdensmålene for at regne sig frem til, hvordan de både kan finde nye markeder og understøtte udviklingen. Han mener, at verdensmålene er en fantastisk vejviser for erhvervslivet og organisationerne, som kan begynde at indrette deres produkter og indsatser efter, hvad det er for løsninger, der vil være efterspørgsel på i de næste årtier.

“Hvis bare halvdelen af verdensmålene bliver opfyldt, så har vi stadig i dag den bedste krystalkugle til at kigge ind i fremtiden i, vi nogensinde har haft. Vi efterspørger altid, hvad de langsigtede politiske prioriteringer er, så vi kan investere og udvikle klogt til et fremtidigt marked. Værsgo, her er en fantastisk fremtidsudsigt for alle,” konstaterer direktøren.

Sætter kursen for 14 milliarder kroner
Ønsket om at forandre verden med miljørigtige teknologier er ikke ny for Novozymes. Men at sætte kursen for virksomhedens 14 milliarder kroner store produktion efter 17 mål fra FN mødte en vis modstand i organisationen. Og det er en modstand, han stadig hører, når han rundt omkring i verden holder oplæg om Novozymes´arbejde med verdensmålene.

“I begyndelsen var der på alle niveauer i organisationen en skepsis. For med FN hører man mest om bureaukrati og ineffektivitet, og det ville folk i organisationen ikke associeres med,” husker direktøren.

Men med regnearket i hånden og det stadig større fokus på verdensmålene i verden, er skepsissen i virksomheden forvandlet til optimisme. I dag bliver Novozymes fremhævet som et mønstereksempel af FN, og både virksomheder og organisationer kigger mod Novozymes, når de skal finde inspiration til at implementere verdensmålene.

Civilsamfundet i førertrøjen
Claus Stig Pedersen fremhæver også en anden stor omvæltning for virksomheden som følge af det store fokus på verdensmålene: partnerskaber.

Han fortæller, at virksomheden kan gøre meget med dens kunder. Men den kan gøre endnu mere i partnerskab med andre aktører ude i samfundet, som er med til at bane vejen for flere af de rigtige løsninger, fortæller han.

“Vi er vi meget begejstret for det arbejde, som civilsamfundsorganisationerne laver. For vi har de samme interesser. Organisationerne gør det for at tjene deres medlemmer, og vi gør det for at tjene vores aktionærer,” siger Claus Stig Pedersen og uddyber:

“Vi har derfor rigtig gode erfaringer med at lære af civilsamfundsorganisationerne. Vi lærer typisk meget mere af at mødes med organisationer end af at mødes med kunder og investorer.”

Verdensmålene giver succes
Novozymes samarbejder blandt andet med Globalt Fokus og øger konstant partnerkredsen af organisationer, som virksomheden finder synergier i at samarbejde med. Men det er et must, at organisationerne tager del i verdensmålene.

“Både i det private, det offentlige og i civilsamfundsorganisationerne møder jeg mange, der ikke kan se, hvorfor de skal interessere sig for verdensmålene. Det er en temmelig naiv holdning at have,” siger Claus Stig Pedersen, der qua sit arbejde kan se, at verdensmålene bliver hurtigere og hurtigere adopteret af både virksomheder, civilsamfund og på regeringsniveau.

“Mit bedste råd er komme i gang med at udnytte den nye dagsorden. Det er lige meget, om man er en multinational spiller eller en lille lokal organisation. Jo tidligere man kan se, hvordan man kan rette sin forretningsmodel efter verdensmålene, jo mere succesfuld vil man blive.”

Forrige artikel IT skaber grundlag for eksplosiv medlemsvækst i Coding Pirates IT skaber grundlag for eksplosiv medlemsvækst i Coding Pirates Næste artikel Fokus på verdensmål gav bonus på alle bundlinjer hos Sex og Samfund Fokus på verdensmål gav bonus på alle bundlinjer hos Sex og Samfund
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.