Ny undersøgelse: Offentlige driftsmidler er langt de billigste penge at administrere for organisationer

Derfor er det uheldigt, at det stadig ikke er lykkedes at finde en model for mere permanent støtte til civilsamfundsorganisationer efter Satspuljens nedlæggelse. Det mener manden bag undersøgelsen, tidligere formand for Frivilligrådet Mads Roke Clausen

Det er ikke gratis at tjene penge – især som forening eller organisation, der lever af private fonde og offentlige bevillinger, ofte i skøn kombination.

Det vidste de fleste af os i forvejen.

Men hvad vi måske ikke vidste (eller havde videnskabeligt belæg for at vide) er, hvor stor forskel der er på, hvad de forskellige typer penge koster at tjene.

Det ved vi nu. Eller rettere sagt, det ved Mads Roke Clausen, hvis navn vil være velkendt for mange. Som mangeårig direktør i Mødrehjælpen og medlem af Frivilligrådet blev Mads Roke Clausen i 2018 udpeget som formand for Frivilligrådet, samtidig med at han forlod Mødrehjælpen til fordel for en PhD på Roskilde Universitetscenter.

Den PhD har nu afstedkommet en videnskabelig artikel med titlen Transaktionsomkostninger i frivillige sociale organisationer.

Private projektmidler koster 11 gange så meget 

Mads Roke Clausen, nu direktør i Landsorganisationen for Sociale Tilbud (LOS), har dog selv en mere mundret oversættelse af ordet transaktionsomkostninger:

”Det er de penge, som det koster at lave penge,” siger han.

Mads Roke Clausen synes selv, at det mest overraskende fra undersøgelse er, HVOR stor forskel der er på det, der altså i videnskabelige termer kaldes transaktionsomkostninger, for de forskellige typer af indtægter. Undersøgelsen har opdelt indtægter fra 90 organisationers regnskaber i perioden 2012-2017 i fire kategorier:

  • Offentlige frie midler
  • Offentlige projektmidler
  • Private frie midler
  • Private projektmidler

Og rækkefølgen her er ingenlunde tilfældig. For når man gør transaktionsomkostningerne op (målt som udgifter til ansatte administrative medarbejdere) for de fire typer indtægter, er de for private projektmidler mere end 11 gange så høje som for offentlige frie midler.

”Det har jeg tænkt meget over, for det offentlige bliver tit beskyldt for at være meget bureaukratisk. Men resultaterne siger jo noget andet – måske at der alligevel er nogle standarder som gør, at man ikke så meget skal sy i hånden med den type bevillinger,” siger Mads Roke Clausen.

Små organisationer bruger markant flere penge på samme administration

Undersøgelsen viser i øvrigt, at det er dyrt at være lille og fattig – måske heller ikke overraskende, men nyt er det, at det er dokumenteret så solidt.

Konkret vil det sige, at mindre organisationer bruger op til 23 gange så mange penge som de større (for offentlige frie midler) på at administrere samme beløb.

Mads Roke Clausen peger i undersøgelsen på, at det også skal ses i lyset af, at små organisationer kan være mere tilbøjelige til at bruge de frie midler på at ”opgradere organisationens kapacitet” – altså ansætte akademikere – og det er ikke nødvendigvis negativt, fordi det også kan betyde en mere systematisk og målrettet udvikling af indsatserne.

SSA-aftalen har betydelig mangel

På baggrund af undersøgelsen kombineret med de mange år i civilsamfundssektoren og især den sociale del lægger Mads Roke Clausen ikke skjul på, at han også gerne havde set en model for at udbetale driftstilskud – altså frie offentlige midler – til udvalgte organisationer i forbindelse med dette års aftale om SSA-reserven.

”Der er gode ting i den aftale, men den forholder sig ikke til det strukturelle finansieringsproblem. Jeg har sagt det før, men den måde, man uddeler udlodningsmidlerne, er en forbilledlig model.”

Som du selv siger, du har sagt det før og det har andre også – hvorfor tror du ikke, den model er blevet lavet endnu på socialområdet?

”Jeg tror, at man i Danmark er ideologisk og politisk optaget af, at det er den offentlige sektor, der skal levere de her ydelser (på socialområdet, red.). Så skiftende regeringer har holdt fast i linjen, hvor indstillingen er, at man anerkender, at den tredje sektor er der, men man ser hellere, at det offentlige gør det. Det er jo uheldigt al den stund, at der stadig er mennesker, som er afhængige af de her organisationer, som fanger noget, de offentlige ikke fanger,” siger Mads Roke Clausen.

Brancheforening er godt for magtbalancen

Han tilføjer, at der også er en generel tendens til, at politikere gerne vil kunne kommunikere, at de støtter noget specifikt og dermed får mulighed for at profilere sig på enkeltsager.

”Der er ikke så meget ramasjang i at støtte en hel sektor,” siger han.

Det er jo nogle år siden, satspuljen blev nedlagt. Og den her diskussion har verseret lige siden. Kommer den model nogensinde op at stå, tror du?

”Jeg tror, det er godt, at der er kommet en brancheforening, som kan blive en stærk magtfaktor – finansiering hænger jo sammen med magtstrukturen. Frivilligrådet er en god medspiller, men eftersom formanden er udpeget af ministeriet selv, bliver de jo aldrig helt så krasse i kritikken,” siger den tidligere formand for omtalte Frivilligråd og tilføjer:

”Og så er der noget ved, at de frivillige organisationer måske er bedre til de nye sociale problemer, som ofte er af mere psyko-social karakter (end det offentlige, red.) Man kan også forestille sig, at det kan påvirke noget.”

Socialministeren: Vi arbejder videre med strategien 

I aftalen om udmøntningen af SSA-reserven, som blev præsenteret for nylig, er arbejdet med en model for varig driftsstøtte som bekendt ikke direkte omtalt. Der ligger dog en post på 23,9 millioner kroner til uspecificeret arbejde med Civilsamfundsstrategien, som ”tager afsæt i de anbefalinger, som en arbejdsgruppe bestående af Frivilligrådet, Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark, Civilsamfundets Brancheforening, Danske Handicaporganisationer og Rådet for Socialt Udsatte har formuleret på baggrund af et opdrag fra partierne bag Aftale om udmøntning af reserven for 2021-2024.”

Altinget har spurgt Social- og ældreminister Astrid Krag (S) om arbejdet med at lave en model for driftsstøtte til udvalgte organisationer efter gennemsigtige kriterier mon ligger i denne post?

Sundheds- og ældreministeriet oplyser i et skriftligt svar, at

”Med aftalen er det ligeledes blevet besluttet at supplere den afsatte ramme med 23,9 mio. kr., som bl.a. anvendes til lokale og nationale partnerskaber samt mere viden om og styrket infrastruktur i civilsamfundet.”

Det gør det så ikke. Er det så hensigten, at der skal iværksættes arbejde med dette punkt fra anbefalingen under finansloven?

”De af anbefalingerne, herunder anbefalinger vedrørende driftsstøtte til frivillige sociale organisationer, som ikke er en del af den politiske aftale, vil ministeriet arbejde videre med fremadrettet,” oplyser ministeriet videre.

Er det noget, ministeren vil tage med til forhandlingerne?

”Vi sætter med civilsamfundsstrategien en streg under, at civilsamfundet er en vigtig medspiller i udviklingen af velfærden og inkluderende fællesskaber. Regeringen har præsenteret sit udspil til de igangværende finanslovsforhandlinger. Hvad de øvrige finanslovsordfører bringer ind i forhandlingerne, er op til de respektive partier,” siger Social- og ældreminister Astrid Krag (S)

Forrige artikel Du kan se din lokale stemmeseddel på Altinget Du kan se din lokale stemmeseddel på Altinget Næste artikel Vejen til en finanslovsbevilling er brolagt med masser af kaffe og medieomtale Vejen til en finanslovsbevilling er brolagt med masser af kaffe og medieomtale
Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det civile samfund er i opbrud. Frem vokser et mylder af bevægelser, der vidner om stor lyst til folkelig deltagelse hos borgerne. De etablerede organisationer bør omfavne de nye bevægelser og komme tættere på det folkelige engagement, viser ny analyse fra Globalt Fokus. 

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.