Nyt evalueringskoncept: Grundig evaluering sikrer forankring

EVALUERING: Evalueringer iværksættes ofte for sent og mangler fremadrettede perspektiver. Copenhagen Dome og SocialRespons præsenterer et nyt evalueringskoncept for projekter, der fokuserer på tidlig forankring.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Posen med fondsmidler er ved at være tom, og et årelangt projekt er ved at ophøre. Men nå ja, vi skal jo lige have lavet den der evaluering.

Hvor mange unge var det, vi havde hjulpet? Og hvor mange procentpoint mere livskvalitet har de opnået?

Sådan bliver evalueringsarbejde ofte reduceret til en slutrapport, der beviser et afsluttende projekts værdi inden for nogle helt bestemte rammer.

Men evaluering er ofte en overset og misforstået disciplin. For evaluering kan faktisk hjælpe et projekt igennem hele dets levetid - og endda forlænge levetiden. Det mener bagmændene bag et nyt koncept, Videnscenter for Socialøkonomi Copenhagen Dome og analysevirksomheden SocialRespons.

“Evaluering er vigtig, fordi det skaber viden om, hvad et projekt kan. Den kan bruges til at styrke et projekts økonomiske bæredygtighed og skabe langsigtet forankring,” siger Sofie Bertolt Winther, partner i SocialRespons.

“Når man får fondsmidler, er der en risiko for, at man først tager fat i forankringen, når man kan se, at midlerne er ved at løbe ud. Og der er det ofte for sent. Man skal tidligt i gang med at evaluere i samarbejde med sine partnere, så man kan undersøge, hvordan man kan forankre sit projekt,” siger Robin Vickery, projektleder hos Copenhagen Dome, og fortsætter:

“Ja, man skal faktisk i gang, allerede før man overhovedet har sat projektet i gang.”

Derfor foreslår Copenhagen Dome og SocialRespons en ny evalueringspraksis, som de kalder for "forankringsfokuseret evaluering". Det foregår i følgende tre trin.

1. Interview og research
I første trin udforskes muligheden for forankring gennem målrettede interviews med eksisterende og potentielle interessenter og partnere. Det handler nemlig om at forstå deres behov.

“Du skal undersøge, hvilke ønsker og behov dine samarbejdspartnere har. Hvis man er nysgerrig på det hele vejen gennem projektet og sørger for tæt dialog med partnerne - og også gerne med andre, der kan have relevante perspektiver - så kan man få en stærk fornemmelse og dialog omkring, hvad projektet kan bagefter,” siger Sofie Bertolt Winther.

Et centralt spørgsmål i denne fase er, hvilken viden der er afgørende for, at samarbejdspartnere vil bakke op og måske finansiere indsatsen i fremtiden?

“Man skal aktivere evalueringen ved at lave målrettede interviews med interessenter, hvor man undersøger betalingsvilligheden og får trykprøvet, hvordan idé og projekt kan forankres,” siger Robin Vickery.

2. Medudvikling og ejerskab
Næste trin handler om at invitere partnerne ind i maskinrummet, diskutere indsatsen sammen og skabe en åben dialog. Her skal man lave målrettet afsøgning af, hvordan projektet passer til parternes behov.

“Vi skal forsøge at facilitere en proces, hvor samarbejdspartnerne bliver involveret i udviklingsfasen. Hvis man er i gang med et projekt, der eksempelvis er målrettet skolerne, så kan det være en god ide, at centrale aktører på skoleområdet inddrages, hvilket involverer nogle af de folk, der er med til at sammentænke den nye indsats med øvrige ambitioner på skoleområdet. For så er der en større chance for, at indsatsen passer ind - og at de også føler en form for ejerskab,” forklarer Robin Vickery.

Helt konkret kan man afholde workshops med projektteamet og interessenter, hvor man sammen udvikler indsatsen, og hvor man samtidig har en ærlig dialog om, hvad der skal til for, at den kan videreføres og finansieres efter projektperioden.

Det handler om at engagere alle parter i spørgsmålet: Hvordan kan vi udvikle indsatsen, så den gør en forskel på den lange bane? Her kan det være nødvendigt at se på, hvordan den spiller sammen med andre initiativer - på eksempelvis skoleområdet - og med samarbejdspartnernes organisatoriske, juridiske og økonomiske forhold.

“Man skal være nysgerrig på, hvad samarbejdspartnerne har behov for, for at de kan gå videre i deres organisation. Hvad vil de gerne have, at projektet kan?” siger Sofie Bertolt Winther.

En stærk dialog mellem interessenter og indsatsens projektteam er afgørende for at udvikle stærke og bæredygtige samarbejder, så partnerne oplever en form for medejerskab.

3. Forretningsudvikling og forankring
I det tredje trin skal man tage businessbrillerne på. Det handler nemlig om at skabe en samlet forretningsplan, man kan vise til sine partnere.

“Man skal turde tænke forretning ind i det sociale område,” siger Sofie Bertolt Winther.

Til det kan man bruge en række velkendte metoder inden for forretningsudvikling, som ifølge Sofie Bertolt Winther og Robin Vickery kan være belejlige for sociale indsatser og organisationer.

Brugen af de specialtilpassede forretningsredskaber fastholder et fokus på, hvilken værdi man skaber, hvem man skaber det for, og hvordan det kan omsættes til en økonomisk bæredygtig forretning:

“Der skal være en nysgerrighed i evalueringen, hvor man ikke kun undersøger de resultater, man har lovet at levere på, men også undersøger, hvilken værdi man ellers skaber. Ligesom man ville gøre i en virksomhed. Og man skal heller ikke kun fokusere på, hvilke resultater man skaber, men også hvem man skaber værdi for,” siger Sofie Bertolt Winther.

I denne fase skal evalueringen skabe grundlag for at lave en forretningsstrategi – herunder undersøge, om ens antagelser om forretningsmuligheder holder, eller om man skal ændre kurs.

Hurtigst muligt skal man teste, om det rent faktisk skal være de samarbejdspartnere - kommunen, private virksomheder eller nogle helt tredje - som evalueringen skal producere viden til.

“Man skal tage fat i mulige samarbejdspartnere så tidligt som muligt og teste hypotesen om, hvorvidt der er gode forankringsmuligheder. Det er et vigtigt perspektiv at turde lede efter andre forankringsmuligheder,” siger Robin Vickery.

“På den ene side har man brug for en god, konkret plan, man kan vise fonden, når man søger penge. Men på den anden side har man brug for fleksibilitet i forhold til at kunne sadle om, hvis andre forretningsmuligheder viser sig at være lovende. Her er det vigtigt at have en god dialog med fonden om de løbende behov for at justere indsatsen.”

Læs mere om evalueringskonceptet her.

Forrige artikel Turning Tables har sikret sin fremtid gennem et kreativt kludetæppe af partnere Turning Tables har sikret sin fremtid gennem et kreativt kludetæppe af partnere Næste artikel Frivillige fra erhvervslivet giver ReDI School uvurderlig viden - og skaber værdi i virksomheden Frivillige fra erhvervslivet giver ReDI School uvurderlig viden - og skaber værdi i virksomheden
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?