Peptalk: Civilsamfundets “superhelte” skal aktiveres i klimakampen

Spejderlederen, den frivillige fodboldtræner eller arbejdspladsens tillidsrepræsentant er alle mestre i at samarbejde, invitere nye ind i fællesskaber og få ting til at ske. Initiativet 70i30 vil aktivere civilsamfundets ildsjæle på vejen til en grønnere fremtid, siger direktør i DeltagerDanmark, Rune Baastrup. 

Ingen kan løse klimakrisen alene. For selvom du passer på vores klode, når du vælger cyklen fremfor bilen eller reparerer dit tøj i stedet for at købe nyt, så batter det mere, når du finder sammen med andre for at gøre en forskel. 

Derfor gøder initiativet 70i30 fællesskaber i blandt andet civilsamfundet til at handle i klimaets interesse. Den socialøkonomiske virksomhed DeltagerDanmark er partner i det grønne initiativ og har til opgave at understøtte engagementet ude i de mange små og store fællesskaber rundt om i Danmark. Og netop civilsamfundet er et naturligt sted at starte, forklarer direktør i DeltagerDanmark, Rune Baastrup: 

“Vi er i Foreningsdanmark rundet af en tradition, hvor vi mødes og laver ting sammen. Mange føler også et ansvar, der får dem til at tage tillidshverv. I hvilket som helst lokalsamfund eller på hvilken som helst arbejdsplads, finder du personer, der driver lektiecafeer, træner fodboldbørn i weekenden eller engagerer sig i boligforeningen. De ildsjæle er gode til at tænke i inkluderende fællesskaber og de er nøglepersoner til at få folk til at løse problemer sammen,” forklarer Rune Baastrup og uddyber:  

“Ambitionen er, at i de fællesskaber, hvor vi i forvejen går til fodbold eller badminton, i fremtiden også bliver der, hvor vi taler om, hvad vi sammen kan gøre for at leve mere bæredygtigt.” 

Samkørsel til træning, plantebaseret menu i kantinen eller en boligforening, der isolerer varmerør og installerer solceller på taget, er eksempler på ændringer, som fællesskaber kan hjælpe på vej. Målet er, at skabe en masse ringe i vandet, hvor de bedste ideer samles op af initiativet 70i30 og bredes ud til andre foreninger og organisationer. 

Hvad rager klimakampen det brede civilsamfund?

Meget tyder på, at danskerne er blevet mere modtagelige for de grønne budskaber. Målinger viser, at der på tværs af politiske overbevisninger, interesser og livsmønstre er en stigende erkendelse af, at vi står i en klimakrise, der kalder på adfærdsændringer. 

Mens civilsamfundets “superhelte” af eksempelvis frivillige trænere, fagforeningsrepræsentanter og spejderledere skal aktiveres i klimaets navn, forudser Rune Baastrup også, at det kan betale sig for civilsamfundet at gå aktivt ind i klimakampen. For mange danskere savner gode svar på, hvad vi helt håndgribeligt kan gøre ved problemerne. Hvis civilsamfundet går forrest, vil det klinge godt hos medlemmerne, der vil blive ved med at finde deres forening relevant.  

“Måske er klimakampen grund til, at man som ung fortsætter med at gå til spejder. Man kan også forestille sig, at fagforeningen bliver mere attraktivt for den nyuddannede sygeplejerske eller elektriker at melde sig ind i, hvis man har en grøn profil. Især mange unge vil gerne vil gøre noget for den grønne omstilling og savner gode handlemåder.” 

Pak egne løsninger væk og slå ørerne ud 

Men hvordan starter en forening, et nabofællesskab eller en organisation så den grønne rejse? Første skridt er, at initiativtagerne igangsætter en åben samtale, hvor der er plads til at dele bekymringer, følelser og tanker, uden at vi kaster færdigstøbte løsninger efter hinanden, understreger Rune Baastrup. 

Målet er altså at finde den fælles vej, siger Rune Baastrup og tegner et tænkt eksempel, der kunne udspille sig i et nabofællesskab, op: På vores fiktive vej bor der et bredt udsnit af Danmarks befolkning. Nogle har været klima-bekymrede i et stykke tid, andre er først ved at forstå, hvad den grønne omstilling kræver af os. Derfor er det vigtigt at begynde samtalen, hvor alle kan være med. Derfra kan man også finde ud af, hvordan individuelle ressourcer kan sættes i spil. 

“Hvis vi begynder med at ville begrænse oksekød, så kan det godt være, at nogen fra start bakker ud. En elektriker, der elsker sin bøf fredag aften, kan dermed blive modstander af den grønne omstilling lokalt. Blot fordi vi starter med at definere løsningen i stedet for at tale sammen om, hvad vi kan gøre ved problemet,” siger Rune Baastrup og uddyber: 

“Måske viser det sig, at den samme elektriker sætter solceller op i sin arbejdstid og faktisk bekymrer sig om klimaet. Personen kan altså være en drivende kraft i et lokalt energifællesskab, hvor vi sætter os for at få lavet lokale solcelleanlæg i vejlauget eller boligforeningen.” 

Når man først har taget et succesfuldt skridt ned ad den bæredygtige vej båret af relationer og samtaler, så vil man ofte være tilbøjelig til at gøre mere, fortæller Rune Baastrup og vender tilbage til det fiktive vejlaug: 

“Det er forskelligt, hvad vi som mennesker er tilbøjelige til at gøre for klimaet. Gennem lokale fællesskaber og samtaler bliver det hurtigt en rejse, hvor det også er naturligt at kigge på andre aspekter af sin livsstil og lave justeringer der: Behøver jeg eksempelvis kød hver dag?.”

 

Forrige artikel Mere end halvdelen af de almennyttige fonde kæmper med at få råd til uddelinger Mere end halvdelen af de almennyttige fonde kæmper med at få råd til uddelinger Næste artikel Nyfødt hybrid mellem NGO og medie vil skubbe civilsamfundet endnu længere ud over rampen Nyfødt hybrid mellem NGO og medie vil skubbe civilsamfundet endnu længere ud over rampen
VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse. 

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Skolestrejke og live-streamet seksualundervisning var det sidste skub, der fik undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil (S) til at love seksualundervisning på ungdomsuddannelser. Sex & Samfund og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning fortæller her om det forudgående politiske arbejde.