Peptalk: Civilsamfundets “superhelte” skal aktiveres i klimakampen

Spejderlederen, den frivillige fodboldtræner eller arbejdspladsens tillidsrepræsentant er alle mestre i at samarbejde, invitere nye ind i fællesskaber og få ting til at ske. Initiativet 70i30 vil aktivere civilsamfundets ildsjæle på vejen til en grønnere fremtid, siger direktør i DeltagerDanmark, Rune Baastrup. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Ingen kan løse klimakrisen alene. For selvom du passer på vores klode, når du vælger cyklen fremfor bilen eller reparerer dit tøj i stedet for at købe nyt, så batter det mere, når du finder sammen med andre for at gøre en forskel. 

Derfor gøder initiativet 70i30 fællesskaber i blandt andet civilsamfundet til at handle i klimaets interesse. Den socialøkonomiske virksomhed DeltagerDanmark er partner i det grønne initiativ og har til opgave at understøtte engagementet ude i de mange små og store fællesskaber rundt om i Danmark. Og netop civilsamfundet er et naturligt sted at starte, forklarer direktør i DeltagerDanmark, Rune Baastrup: 

“Vi er i Foreningsdanmark rundet af en tradition, hvor vi mødes og laver ting sammen. Mange føler også et ansvar, der får dem til at tage tillidshverv. I hvilket som helst lokalsamfund eller på hvilken som helst arbejdsplads, finder du personer, der driver lektiecafeer, træner fodboldbørn i weekenden eller engagerer sig i boligforeningen. De ildsjæle er gode til at tænke i inkluderende fællesskaber og de er nøglepersoner til at få folk til at løse problemer sammen,” forklarer Rune Baastrup og uddyber:  

“Ambitionen er, at i de fællesskaber, hvor vi i forvejen går til fodbold eller badminton, i fremtiden også bliver der, hvor vi taler om, hvad vi sammen kan gøre for at leve mere bæredygtigt.” 

Samkørsel til træning, plantebaseret menu i kantinen eller en boligforening, der isolerer varmerør og installerer solceller på taget, er eksempler på ændringer, som fællesskaber kan hjælpe på vej. Målet er, at skabe en masse ringe i vandet, hvor de bedste ideer samles op af initiativet 70i30 og bredes ud til andre foreninger og organisationer. 

Hvad rager klimakampen det brede civilsamfund?

Meget tyder på, at danskerne er blevet mere modtagelige for de grønne budskaber. Målinger viser, at der på tværs af politiske overbevisninger, interesser og livsmønstre er en stigende erkendelse af, at vi står i en klimakrise, der kalder på adfærdsændringer. 

Mens civilsamfundets “superhelte” af eksempelvis frivillige trænere, fagforeningsrepræsentanter og spejderledere skal aktiveres i klimaets navn, forudser Rune Baastrup også, at det kan betale sig for civilsamfundet at gå aktivt ind i klimakampen. For mange danskere savner gode svar på, hvad vi helt håndgribeligt kan gøre ved problemerne. Hvis civilsamfundet går forrest, vil det klinge godt hos medlemmerne, der vil blive ved med at finde deres forening relevant.  

“Måske er klimakampen grund til, at man som ung fortsætter med at gå til spejder. Man kan også forestille sig, at fagforeningen bliver mere attraktivt for den nyuddannede sygeplejerske eller elektriker at melde sig ind i, hvis man har en grøn profil. Især mange unge vil gerne vil gøre noget for den grønne omstilling og savner gode handlemåder.” 

Pak egne løsninger væk og slå ørerne ud 

Men hvordan starter en forening, et nabofællesskab eller en organisation så den grønne rejse? Første skridt er, at initiativtagerne igangsætter en åben samtale, hvor der er plads til at dele bekymringer, følelser og tanker, uden at vi kaster færdigstøbte løsninger efter hinanden, understreger Rune Baastrup. 

Målet er altså at finde den fælles vej, siger Rune Baastrup og tegner et tænkt eksempel, der kunne udspille sig i et nabofællesskab, op: På vores fiktive vej bor der et bredt udsnit af Danmarks befolkning. Nogle har været klima-bekymrede i et stykke tid, andre er først ved at forstå, hvad den grønne omstilling kræver af os. Derfor er det vigtigt at begynde samtalen, hvor alle kan være med. Derfra kan man også finde ud af, hvordan individuelle ressourcer kan sættes i spil. 

“Hvis vi begynder med at ville begrænse oksekød, så kan det godt være, at nogen fra start bakker ud. En elektriker, der elsker sin bøf fredag aften, kan dermed blive modstander af den grønne omstilling lokalt. Blot fordi vi starter med at definere løsningen i stedet for at tale sammen om, hvad vi kan gøre ved problemet,” siger Rune Baastrup og uddyber: 

“Måske viser det sig, at den samme elektriker sætter solceller op i sin arbejdstid og faktisk bekymrer sig om klimaet. Personen kan altså være en drivende kraft i et lokalt energifællesskab, hvor vi sætter os for at få lavet lokale solcelleanlæg i vejlauget eller boligforeningen.” 

Når man først har taget et succesfuldt skridt ned ad den bæredygtige vej båret af relationer og samtaler, så vil man ofte være tilbøjelig til at gøre mere, fortæller Rune Baastrup og vender tilbage til det fiktive vejlaug: 

“Det er forskelligt, hvad vi som mennesker er tilbøjelige til at gøre for klimaet. Gennem lokale fællesskaber og samtaler bliver det hurtigt en rejse, hvor det også er naturligt at kigge på andre aspekter af sin livsstil og lave justeringer der: Behøver jeg eksempelvis kød hver dag?.”

 

Forrige artikel Mere end halvdelen af de almennyttige fonde kæmper med at få råd til uddelinger Mere end halvdelen af de almennyttige fonde kæmper med at få råd til uddelinger Næste artikel Nyfødt hybrid mellem NGO og medie vil skubbe civilsamfundet endnu længere ud over rampen Nyfødt hybrid mellem NGO og medie vil skubbe civilsamfundet endnu længere ud over rampen
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?