Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Da bestyrelsen i Poul Due Jensens Fond mødtes onsdag d. 11. marts, var de første skiturister kommet hjem med covid-19 og smitten var blevet overført til en mindre gruppe i det danske samfund. 

Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted husker, at man på mødet diskuterede den nye virus og de mulige konsekvenser. Men det væsentligste tema var beslutningen om at udlodde yderligere 75 millioner kroner i 2020 i anledningen af Grundfos’ 75 års jubilæum. Den samlede uddelingsramme voksede dermed til i alt 200 millioner. En rekord i fonden, der er pumpevirksomheden Grundfos’ hovedejer.  

“Vi var i fuld gang med at programsætte projekter, lave aktiviteter og de første donationer var uddelt. Men da statsministeren gik på tv om aftenen og lukkede Danmark ned, så vågnede vi op til en ny virkelighed,” husker fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted. 

Han fortælle her, hvordan man som fond lynhurtigt omstiller sig til en krisetid og til en vis grad lægger sine mantraer om god processtyring og resultatmålinger på hylden for at sætte tempoet op, så fondens penge kan gøre nytte i samfundet. I hvert fald for en stund. 

Fleksible og large
Normalt uddeler Poul Due Jensens fond penge til projekter inden for tre hovedområder: vand, forskning og inklusion. Projekterne vil ofte være med vidt forskellige formål. Men i år bliver den samlende overskrift for i hvert fald 75 procent af projekterne coronavirus, anslår Kim Nøhr Skibsted. 

Han understreger, at fondens fokusområderne stadig er relevante i en coronatid. Men størstedelen af donationerne vil helt naturligt gå i retningen af noget, der både rammer fondens fokus og som samtidig er coronarelateret. Det kan være i udviklingslande, hvor fonden er meget aktiv på humanitær hjælp og sikringen af rent drikkevand. Eller det kan være, at universiteter, der har fået støtte til et defineret dataprojekt, i stedet skal forsøge at kortlægge, hvor virus kommer fra. 

“Vi kontaktede ret hurtigt vores partnere rundt om i verden og signalerede, at vi var meget fleksible og large i forhold til de bevillinger, de allerede havde fået. De skulle ikke være i tvivl om at vores penge godt måtte bruges til aktiviteter, der rettede sig mod coronavirusets konsekvenser,” siger Kim Nøhr Skibsted.

Nye projekter blev sendt hurtigere ud over rampen
Ret hurtigt meldte de største NGO’er sig på banen og fortalte fonden, hvad de ville have fokus på under coronakrisen. Det blev også klart, at nye projekter måtte måles på en anden vægtskål end normalt, hvis man skulle agere i tide. Teorier om milepæle i et projekt og grundige projektbeskrivelser blev således for en stund tilsidesat. 

Forceringen skete med åbne øjne, understreger Kim Nøhr Skibsted. For at illustrere det højere tempo, fortæller han, at Poul Due Jensens Fond havde sat navn på donationsprojekter for omtrent 45 millioner kroner, da krisen ramte. I dag - cirka tre måneder og fem ekstraordinære donationsmøder senere - har fonden støttet projekter for 115 millioner kroner. 

“Når verden reelt er i undtagelsestilstand, så kan man jo ikke leve op til de krav, vi normalt stiller. Tempoet blev sat voldsomt i vejret, men det var fordi, vi ønskede, at vores penge skulle gøre gavn i samfundet. Havde vi ikke løst op for kravene og processerne, så ville vi i vores egen optik ikke være tilstrækkeligt samfundsnyttige,” forklarer Kim Nøhr Skibsted.

Tættere dialog mellem fonde
Under krisen blev fonden kontaktet af et hav af fundraisere fra universiteter, samarbejdsorganisationer og en sidste kategori af lykkeriddere, der eksempelvis forsøgte at skrabe penge sammen til slunkne kasser eller fantasiprojekter, der ikke har gang på jorden. De samme fundraisere bankede også på andre store fondes døre med de samme projekter, og der opstod behov for en tættere dialog og koordinering mellem fondene. 

“Vi blev jo oversvømmet af de samme ansøgninger. Vi kunne også se, at nye fonde kom på banen og ville gøre en forskel. Så nogle af os tog initiativ til en dialog om, hvem der tager sig af hvad. Den rollefordeling, synes jeg, er klog. Jeg håber, vi som fonde tager en fortsat tæt dialog om interesse- og ansvarsfordeling med som en læring af krisen,” siger fondsdirektøren.  

Kim Nøhr Skibsted mener, at fondene, deres samarbejdsorganisationer og myndigheder har vist, at man er omstillingsparate og ønsker at løse vigtige samfundsopgaver i en krisesituation. Og selvom man er “oppe på tæerne” kan man sagtens være grundig, understreger han. 

“Alle sad derhjemme foran computeren og var parate til at agere. Det gode ved de møder, man har online, er, at de er korte og effektive. De er til for at træffe beslutninger. Det er også betryggende at vide, at vi kan skrue op for tempoet i en krisesituation. Det vidner om, at det er ret bæredygtigt, når fonde, organisationer og myndigheder kan finde ud af at samarbejde. Det er en positiv læring at tage med.”

Forrige artikel Mino Danmark: Krisen modnede os Mino Danmark: Krisen modnede os Næste artikel Sådan håndterer du smitte i din forening Sådan håndterer du smitte i din forening
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.