Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Da bestyrelsen i Poul Due Jensens Fond mødtes onsdag d. 11. marts, var de første skiturister kommet hjem med covid-19 og smitten var blevet overført til en mindre gruppe i det danske samfund. 

Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted husker, at man på mødet diskuterede den nye virus og de mulige konsekvenser. Men det væsentligste tema var beslutningen om at udlodde yderligere 75 millioner kroner i 2020 i anledningen af Grundfos’ 75 års jubilæum. Den samlede uddelingsramme voksede dermed til i alt 200 millioner. En rekord i fonden, der er pumpevirksomheden Grundfos’ hovedejer.  

“Vi var i fuld gang med at programsætte projekter, lave aktiviteter og de første donationer var uddelt. Men da statsministeren gik på tv om aftenen og lukkede Danmark ned, så vågnede vi op til en ny virkelighed,” husker fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted. 

Han fortælle her, hvordan man som fond lynhurtigt omstiller sig til en krisetid og til en vis grad lægger sine mantraer om god processtyring og resultatmålinger på hylden for at sætte tempoet op, så fondens penge kan gøre nytte i samfundet. I hvert fald for en stund. 

Fleksible og large
Normalt uddeler Poul Due Jensens fond penge til projekter inden for tre hovedområder: vand, forskning og inklusion. Projekterne vil ofte være med vidt forskellige formål. Men i år bliver den samlende overskrift for i hvert fald 75 procent af projekterne coronavirus, anslår Kim Nøhr Skibsted. 

Han understreger, at fondens fokusområderne stadig er relevante i en coronatid. Men størstedelen af donationerne vil helt naturligt gå i retningen af noget, der både rammer fondens fokus og som samtidig er coronarelateret. Det kan være i udviklingslande, hvor fonden er meget aktiv på humanitær hjælp og sikringen af rent drikkevand. Eller det kan være, at universiteter, der har fået støtte til et defineret dataprojekt, i stedet skal forsøge at kortlægge, hvor virus kommer fra. 

“Vi kontaktede ret hurtigt vores partnere rundt om i verden og signalerede, at vi var meget fleksible og large i forhold til de bevillinger, de allerede havde fået. De skulle ikke være i tvivl om at vores penge godt måtte bruges til aktiviteter, der rettede sig mod coronavirusets konsekvenser,” siger Kim Nøhr Skibsted.

Nye projekter blev sendt hurtigere ud over rampen
Ret hurtigt meldte de største NGO’er sig på banen og fortalte fonden, hvad de ville have fokus på under coronakrisen. Det blev også klart, at nye projekter måtte måles på en anden vægtskål end normalt, hvis man skulle agere i tide. Teorier om milepæle i et projekt og grundige projektbeskrivelser blev således for en stund tilsidesat. 

Forceringen skete med åbne øjne, understreger Kim Nøhr Skibsted. For at illustrere det højere tempo, fortæller han, at Poul Due Jensens Fond havde sat navn på donationsprojekter for omtrent 45 millioner kroner, da krisen ramte. I dag - cirka tre måneder og fem ekstraordinære donationsmøder senere - har fonden støttet projekter for 115 millioner kroner. 

“Når verden reelt er i undtagelsestilstand, så kan man jo ikke leve op til de krav, vi normalt stiller. Tempoet blev sat voldsomt i vejret, men det var fordi, vi ønskede, at vores penge skulle gøre gavn i samfundet. Havde vi ikke løst op for kravene og processerne, så ville vi i vores egen optik ikke være tilstrækkeligt samfundsnyttige,” forklarer Kim Nøhr Skibsted.

Tættere dialog mellem fonde
Under krisen blev fonden kontaktet af et hav af fundraisere fra universiteter, samarbejdsorganisationer og en sidste kategori af lykkeriddere, der eksempelvis forsøgte at skrabe penge sammen til slunkne kasser eller fantasiprojekter, der ikke har gang på jorden. De samme fundraisere bankede også på andre store fondes døre med de samme projekter, og der opstod behov for en tættere dialog og koordinering mellem fondene. 

“Vi blev jo oversvømmet af de samme ansøgninger. Vi kunne også se, at nye fonde kom på banen og ville gøre en forskel. Så nogle af os tog initiativ til en dialog om, hvem der tager sig af hvad. Den rollefordeling, synes jeg, er klog. Jeg håber, vi som fonde tager en fortsat tæt dialog om interesse- og ansvarsfordeling med som en læring af krisen,” siger fondsdirektøren.  

Kim Nøhr Skibsted mener, at fondene, deres samarbejdsorganisationer og myndigheder har vist, at man er omstillingsparate og ønsker at løse vigtige samfundsopgaver i en krisesituation. Og selvom man er “oppe på tæerne” kan man sagtens være grundig, understreger han. 

“Alle sad derhjemme foran computeren og var parate til at agere. Det gode ved de møder, man har online, er, at de er korte og effektive. De er til for at træffe beslutninger. Det er også betryggende at vide, at vi kan skrue op for tempoet i en krisesituation. Det vidner om, at det er ret bæredygtigt, når fonde, organisationer og myndigheder kan finde ud af at samarbejde. Det er en positiv læring at tage med.”

Forrige artikel Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge Næste artikel Sådan håndterer du smitte i din forening Sådan håndterer du smitte i din forening
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.