Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Da bestyrelsen i Poul Due Jensens Fond mødtes onsdag d. 11. marts, var de første skiturister kommet hjem med covid-19 og smitten var blevet overført til en mindre gruppe i det danske samfund. 

Fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted husker, at man på mødet diskuterede den nye virus og de mulige konsekvenser. Men det væsentligste tema var beslutningen om at udlodde yderligere 75 millioner kroner i 2020 i anledningen af Grundfos’ 75 års jubilæum. Den samlede uddelingsramme voksede dermed til i alt 200 millioner. En rekord i fonden, der er pumpevirksomheden Grundfos’ hovedejer.  

“Vi var i fuld gang med at programsætte projekter, lave aktiviteter og de første donationer var uddelt. Men da statsministeren gik på tv om aftenen og lukkede Danmark ned, så vågnede vi op til en ny virkelighed,” husker fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted. 

Han fortælle her, hvordan man som fond lynhurtigt omstiller sig til en krisetid og til en vis grad lægger sine mantraer om god processtyring og resultatmålinger på hylden for at sætte tempoet op, så fondens penge kan gøre nytte i samfundet. I hvert fald for en stund. 

Fleksible og large
Normalt uddeler Poul Due Jensens fond penge til projekter inden for tre hovedområder: vand, forskning og inklusion. Projekterne vil ofte være med vidt forskellige formål. Men i år bliver den samlende overskrift for i hvert fald 75 procent af projekterne coronavirus, anslår Kim Nøhr Skibsted. 

Han understreger, at fondens fokusområderne stadig er relevante i en coronatid. Men størstedelen af donationerne vil helt naturligt gå i retningen af noget, der både rammer fondens fokus og som samtidig er coronarelateret. Det kan være i udviklingslande, hvor fonden er meget aktiv på humanitær hjælp og sikringen af rent drikkevand. Eller det kan være, at universiteter, der har fået støtte til et defineret dataprojekt, i stedet skal forsøge at kortlægge, hvor virus kommer fra. 

“Vi kontaktede ret hurtigt vores partnere rundt om i verden og signalerede, at vi var meget fleksible og large i forhold til de bevillinger, de allerede havde fået. De skulle ikke være i tvivl om at vores penge godt måtte bruges til aktiviteter, der rettede sig mod coronavirusets konsekvenser,” siger Kim Nøhr Skibsted.

Nye projekter blev sendt hurtigere ud over rampen
Ret hurtigt meldte de største NGO’er sig på banen og fortalte fonden, hvad de ville have fokus på under coronakrisen. Det blev også klart, at nye projekter måtte måles på en anden vægtskål end normalt, hvis man skulle agere i tide. Teorier om milepæle i et projekt og grundige projektbeskrivelser blev således for en stund tilsidesat. 

Forceringen skete med åbne øjne, understreger Kim Nøhr Skibsted. For at illustrere det højere tempo, fortæller han, at Poul Due Jensens Fond havde sat navn på donationsprojekter for omtrent 45 millioner kroner, da krisen ramte. I dag - cirka tre måneder og fem ekstraordinære donationsmøder senere - har fonden støttet projekter for 115 millioner kroner. 

“Når verden reelt er i undtagelsestilstand, så kan man jo ikke leve op til de krav, vi normalt stiller. Tempoet blev sat voldsomt i vejret, men det var fordi, vi ønskede, at vores penge skulle gøre gavn i samfundet. Havde vi ikke løst op for kravene og processerne, så ville vi i vores egen optik ikke være tilstrækkeligt samfundsnyttige,” forklarer Kim Nøhr Skibsted.

Tættere dialog mellem fonde
Under krisen blev fonden kontaktet af et hav af fundraisere fra universiteter, samarbejdsorganisationer og en sidste kategori af lykkeriddere, der eksempelvis forsøgte at skrabe penge sammen til slunkne kasser eller fantasiprojekter, der ikke har gang på jorden. De samme fundraisere bankede også på andre store fondes døre med de samme projekter, og der opstod behov for en tættere dialog og koordinering mellem fondene. 

“Vi blev jo oversvømmet af de samme ansøgninger. Vi kunne også se, at nye fonde kom på banen og ville gøre en forskel. Så nogle af os tog initiativ til en dialog om, hvem der tager sig af hvad. Den rollefordeling, synes jeg, er klog. Jeg håber, vi som fonde tager en fortsat tæt dialog om interesse- og ansvarsfordeling med som en læring af krisen,” siger fondsdirektøren.  

Kim Nøhr Skibsted mener, at fondene, deres samarbejdsorganisationer og myndigheder har vist, at man er omstillingsparate og ønsker at løse vigtige samfundsopgaver i en krisesituation. Og selvom man er “oppe på tæerne” kan man sagtens være grundig, understreger han. 

“Alle sad derhjemme foran computeren og var parate til at agere. Det gode ved de møder, man har online, er, at de er korte og effektive. De er til for at træffe beslutninger. Det er også betryggende at vide, at vi kan skrue op for tempoet i en krisesituation. Det vidner om, at det er ret bæredygtigt, når fonde, organisationer og myndigheder kan finde ud af at samarbejde. Det er en positiv læring at tage med.”

Forrige artikel Mino Danmark: Krisen modnede os Mino Danmark: Krisen modnede os
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.