Psykiatrifonden: Sådan skaber vi tryghed for bekymrede brugere

DIALOG: Psykisk sårbare har været ekstra udsatte under corona, og det har gjort det svært at skabe trygge rammer for dem, fortæller Psykiatrifonden. En dedikeret projektleder har dog fundet en krævende, men succesfuld løsning på problemet.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Af Benjamin Alexander Helbo

Vi har efterhånden været igennem en god håndfuld coronapressemøder, siden statsminister Mette Frederiksen første gang orienterede befolkningen om coronavirus på et pressemøde 6. marts 2020.

Dengang opfordrede statsministeren til, at man udskød eller aflyste alle arrangementer med flere end 1.000 deltagere, da “coronavirus kan sprede sig nemmere, hvis mange mennesker er samlet.”

Fem dage senere lukkede statsministeren alle landets skoler. 48 timer senere lukkede hun grænserne.
Den pludselige opbremsning førte nok til mere end almindeligt bekymrede miner hos de fleste, men for psykisk sårbare har den uforudsigelige pandemi været særligt svær. Det fortæller Psykiatrifondens programchef Lars Hübertz.

“Tilværelsen er blevet mere uforudsigelig under pandemien, og det kan være rigtig svært, hvis man har brug for struktur. Vi kan se, at vores unge brugere går baglæns i deres ‘recovery’. De får det simpelthen værre.”

Psykiatrifonden har oplevet, at bekymrede brugere har meldt afbud til deres tilbud, selv om organisationens arrangementer altid har været inden for rammerne af det tilladte.

Det er problematisk, mener Lars Hübertz. For hvis de sårbare isolerer sig endnu mere, så kan det hæmme deres bedring. Det bedste, man kan gøre som organisation, er derfor at vedligeholde den personlige kontakt med sine brugere, fortæller programchefen.

“Det er den personlige kontakt, man kommer længst med. Den skal man holde fast i. Man skal turde bruge den og gøre en ekstra indsats, for at tale med folk og berolige dem. Det er ressourcekrævende, men det giver mening.”

Nye restriktioner fik deltagere til at melde fra
Pandemiens mange fysiske restriktioner har resulteret i en del overvejelser og måske også nogle grå hår i det sidste års tid, fortæller Lars Hübertz.

Mange af Psykiatrifondens indsatser kan nemlig ikke uden videre omlægges til Zoom og Skype. I nogle projekter er den fysiske tilstedeværelse essentiel, og derfor var det problematisk, da forsamlingsloftet i december 2020 blev sænket til fem personer.

Organisationens første indskydelse var at udskyde sine fysisk baserede projekter. Den forhindring blev delvist overvundet, da det blev bekendtgjort at forsamlingsloftet på fem ikke omfatter de sociale tilbud, Psykiatrifonden yder, men så opstod et nyt problem: Deltagerne i organisationens mentorprojekt meldte fra, fortæller Lars Hübertz.

“Vi har et peer to peer-projekt, hvor vi rekrutterer frivillige, som selv har haft en psykisk sygdom, til at være mentorer for andre unge, som er på et tidligere stadie i deres "recovery". Her oplevede vi, at de unge begyndte at melde fra, fordi de følte sig usikre på, om det var sikkert.”

Her kunne organisationen have valgt at udskyde projektet, men det var mentorprojektets leder ikke interesseret i. I stedet greb hun telefonen og ringede ud til samtlige af projektets deltagere. Det skabte ro, forklarer Lars Hübertz.

“Vi har en meget dedikeret projektleder, som har ringet rundt til alle deltagere og taget en snak med dem. Hun har beroliget deltagerne og forsikret dem om, at vi afvikler det hele under nogle forsvarlige rammer, så vi heldigvis kan fortsætte projektet.”

Tæt dialog skabte tillid og tryghed
Den dedikerede projektleder er Signe Marie Bjerregaard. Hun er børne- og ungepsykolog, og hun har oplevet på nært hold, hvor svær pandemien kan være at håndtere for folk, der i forvejen er psykisk sårbare.

Derfor valgte hun at ringe deltagerne på sit projekt op, og missionen lykkedes. De personlige opkald skabte ro hos deltagerne og dannede grobund for, at projektet kunne fortsætte i sin fysiske form.

Opkaldene stod dog ikke alene. Forud for succesen lå en gennemgående indsats for at etablere tillid og personlig kontakt. Den indsats startede helt tilbage i efteråret, da projektet begyndte, forklarer Signe Marie Bjerregaard.

“Deltagerne i projektet har brug for struktur. Det hjælper dem rigtig meget i deres hverdag, fordi det er nogle sårbare unge, som allesammen har eller har haft en diagnose.”

“Det er en udfordring, for corona er meget svær at skabe en struktur omkring. Det er jo en usynlig og uforudsigelig fjende. Derfor kan jeg godt lave en struktureret plan, men den kan jeg blive nødt til at ændre, næste gang der bliver offentliggjort nye restriktioner,” forklarer børne- og ungepsykologen og fortsætter:

“Derfor gjorde jeg det klart, at jeg ikke kunne tage højde for coronaændringer i vores projekt. Det jeg i stedet kunne gøre, var hele tiden at være i tæt dialog med mentorerne, og det har virkelig skabt en tryghed for dem.”

En vigtig læring for fremtiden
At facilitere en tæt dialog under en pandemi kræver en konstant indsats, fortæller Signe Marie Bjerregaard.

“Jeg har hele tiden skrevet ud, når der har været nye restriktioner eller tiltag,” fortæller hun og uddyber:

“Hvad må man, hvad må man ikke, hvad bliver det næste tiltag? De spørgsmål får jeg tit, især efter pressemøderne, og derfor forsøger jeg hele tiden at kommunikere og gøre det klart, hvad vi står overfor, og hvilke konsekvenser det kan have for vores projekt.”

Det kræver meget tid og energi, når man både skal undervise, se pressemøder, fortolke restriktioner, skrive mails og ringe ud til sine deltagere. Signe Marie Bjerregaards vedkommende tilgang til coronapandemiens udfordringer er ressourcekrævende, ingen tvivl om det, men det er det hele værd, mener projektlederen.

“Jo, det kræver bestemt ekstra ressourcer, og det kræver omstillingsparathed. Sådan er vilkårene bare lige nu,” forklarer projektlederen, som ikke vil ændre på fremgangsmåden af den grund.

“For jeg kan jo se, at det giver bedre resultater. Det har styrket holdet og givet et tættere fællesskab. Så det, jeg har lært, er helt sikkert noget, som jeg vil bruge fremover i mit arbejde. Også efter corona er et overstået kapitel.”

Programchef Lars Hübertz stemmer i. Selvom den tætte dialog og personlige kontakt ikke løser alle udfordringer i en svær tid, så har dens brugbarhed været et lyspunkt. Derfor vil Psykiatrifonden implementere læringen med det samme, forklarer han.

“Vi kommer til at bruge den samme løsning i vores børnegrupper, hvor vi også har nogle bekymrede forældre. Det er helt legitimt, men vi vil i højere grad prøve at underrette dem om situationen og forsikre dem om, at forholdene er forsvarlige.”

Forrige artikel Børns Voksenvenner: Forberedelse og åbenhed fører til motiverede frivillige Børns Voksenvenner: Forberedelse og åbenhed fører til motiverede frivillige Næste artikel Pandemien er ingen hindring: Red Barnet slog rekord i antallet af sommerlejre i 2020 Pandemien er ingen hindring: Red Barnet slog rekord i antallet af sommerlejre i 2020
To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.