Sådan øger I chancerne for at få fondsmidler med fællesansøgninger

SAMARBEJDE: Når organisationer går sammen om at lave fællesprojekter, kan det øge chancerne for at få fondsstøtte. Men hvis fællesansøgninger skal lykkes, kræver det blandt andet en klar rolle- og ansvarsfordeling. Her får I Egmont Fonden og Nordea-fondens råd til, hvordan I får succes med at søge fondsmidler i fællesskab.

Hos Nordea-fonden og Egmont Fonden ser man positivt på, at flere organisationer og foreninger i disse år slår pjalterne sammen og udvikler fællesprojekter og -indsatser.

"Vi er tilhængere af den samarbejdende tilgang, hvor organisationer går sammen om at skabe fælles indsatser frem for at arbejde med hver deres projekt med samme målgruppe og problematik," siger Jakob Roepstorff, som er programchef hos Egmont Fonden:

"Vi siger ikke, at vi nu kun vil støtte organisationer, der arbejder sammen, men vi ser gerne flere ansøgninger til fælles indsatser."

Hos Nordea-fonden ser de også store fordele ved, at organisationer og foreninger er fælles om indsatser, forklarer projektchef for naturområdet, Frans Richard Bach.

"Samarbejde styrker projekter og organisationer, og fondens midler får større almennyttig effekt. Når det gælder egentlige udviklingsprojekter, er der mere behov for samarbejde end for for eksempel ti projekter, der til forveksling ligner hinanden", siger Frans Richard Bach.

Her giver Egmont Fonden og Nordea-fondens fire gode råd til organisationer, der overvejer at gå sammen om at udvikle fællesprojekter og søge fondsmidler sammen. Det første råd lyder: Gør det!

Råd 1: Led efter samarbejdspartnere
Både Egmont Fonden og Nordea-fonden opfordrer organisationer til at lade være med at se hinanden som konkurrenter, der kæmper om de samme midler. Organisationerne skal hellere se hinanden som sparringspartnere, der sammen kan bage en bedre kage.

Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden råder organisationerne til at løfte blikket fra deres egen daglige praksis, når de udvikler nye projekter og indsatser.

"Gør det til en vane i projektudviklingsfasen at spørge jer selv: Hvem arbejder ellers med målgruppen og problematikken, og hvordan kan vi bruge hinanden?", siger Jakob Roepstorff.

Ifølge Frans Richard Bach fra Nordea-fonden øger samarbejde organisationers chancer for at få fondsstøtte – selvom det kan betyde, at andelen af midlerne, der går til den enkelte organisation bliver mindre.

"Der findes ingen organisation, der er bedst til det hele. Derfor ser vi det som en styrke, at organisationer anerkender, at der er opgaver, som en anden organisation er mere kompetent til. I stedet for at se den anden organisation som en konkurrent, bør man gå sammen. På den måde forøger man ikke alene chancerne for at få fondsmidler, men skaber også bedre resultater og større forandring," siger Frans Richard Bach.

Råd 2: Sørg for en klar rollefordeling, for der kan kun være én projektejer
Selvom to eller flere organisationer udvikler et projekt sammen og søger fondsmidler i fællesskab, kan der rent juridisk kun kan være én projektejer, som administrerer budgettet. Det betyder, at kun én organisation rent formelt vil være ejer af projektet og ansvarlig for at fordele midlerne mellem samarbejdspartnerne.

Derfor er det vigtigt at have en klar rollefordeling og projektstruktur, inden man søger fondsmidler i fællesskab, lyder det fra Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden.

Råd 3: Brug god tid på forventningsafstemning, før I henvender jer til fondene
En af de vigtigste faktorer for, at et samarbejde kan lykkes, er ifølge Jakob Roepstorff fra Egmont Fonden, at forudsætningerne for en åben dialog er til stede. Organisationer, der ønsker at arbejde med fælles indsatser, skal være parate til fra starten at være ærlige over for hinanden. Der skal være gennemsigtighed om, hvilke interesser der er på spil – både mellem de samarbejdende organisationer og over for fondene.

At skabe et godt samarbejde og en god dialog omkring et fællesprojekt er tidskrævende. Der er mange processer, som ikke må forhastes, understreger Jakob Roepstorff. Det er vigtigt, at man tager sig god tid til at lære hinanden at kende, skabe en åben dialog, fordele roller og afstemme forventninger og tale åbent omkring økonomi. Det er vigtigt, at disse processer sker, før man inviterer fondene indenfor i projektet, råder Jakob Roepstorff til.

Råd 4: Vær ærlige om udfordringer og konflikter
Hvis der opstår uenighed i løbet af projektperioden, efter man har fået tildelt fondsmidlerne, er det vigtigt at være ærlig og åben over for fondene omkring udfordringerne.

"Mange er påpasselige med at fortælle fondene om de udfordringer og konflikter, der opstår i løbet af et samarbejde. Men vi ved efter mange års erfaring, at det kan være vanskeligt at forene forskellige interesser og arbejdskulturer. Det er vigtigt, at man ser fondene som mere end dem med pengene. Vi er også samarbejdspartnere og kan være med til at løse udfordringer," forklarer Jakob Roepstorff.

Forrige artikel Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet Næste artikel Undgå klassiske faldgruber i fondsansøgninger Undgå klassiske faldgruber i fondsansøgninger
Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

#FMDK: Har I fået bestilt de nye visitkort, planlagt den hæsblæsende debat og gjort klar til en SoMe-storm med vilde videoer, så har I forberedt jer helt forkert til årets folkemøde. Det mener den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth, der her kommer med ti gode råd til et folkemøde nede i gear.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

UDDRAG: Efter aftale med Hans Reitzels Forlag bringer Altinget en smagsprøve fra bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Uddraget er skrevet af professor Lars Skov Henriksen og lektor Klaus Levinsen og handler om udviklingen i frivilligt arbejde.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.