Sådan tænker du (endnu mere) samfundsansvar ind i din organisation

GUIDE: I din ngo, socialøkonomiske virksomhed eller forening arbejder I garanteret allerede med samfundsansvar, fordi det ligger i civilsamfundets dna. Her guider chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Ellen Marie Friis Johansen gennem fire trin, der kan gøre jeres CSR-profil endnu skarpere.  

Af Mette Dahlgaard

Civilsamfundet tager allerede et stort samfundsansvar, og mange virksomheder kigger endda i ngo’ers retning for at blive bedre til at bekæmpe korruption, værne om miljøet eller sikre ordnede arbejds- og sundhedsforhold på fabrikker i tredjeverdens-lande. Men et servicetjek af CSR-arbejdet giver også mening i civilsamfundet.

En gennemtænkt CSR-strategi hjælper ngo’er, foreninger og socialøkonomiske virksomheder med at passe på organisationens image, fremhæver chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Ellen Marie Friis Johansen.

Med udgangspunkt i en CSR-drejebog til små og mellemstore virksomheder, som Erhvervsstyrelsen har udsendt, giver hun her gode råd til at komme i gang med arbejdet. Men lad os lige først lige slå fast, hvorfor CSR er så pokkers vigtigt:  

“Det er vigtigt, fordi det er det rigtige at gøre,” siger Ellen Marie Friis Johansen og uddyber:

“Hvad nytter det eksempelvis at huse flygtninge i telte, der er produceret under dårlige arbejdsmiljømæssige forhold, eller at udsendte læger arbejder i kitler, som er syet ude i Bangladesh af arbejdere, der ikke får en leveløn? Ngo’ens ressource er tillid, og dårlig omtale gør lige så ondt på en NGO som på en virksomhed.”

Okay. Lad os så komme i gang.

Fire trin målretter jeres CSR-arbejde
Nedenfor bliver du guidet gennem fire trin, der kan målrette jeres arbejde med samfundsansvar. De fire trin dækker groft sagt spørgsmålene:

  • Hvad gør vi allerede?
  • Hvad kan vi forbedre?
  • Hvor vil vi gerne hen?
  • Hvordan kommer vi derhen?

Det lyder måske simpelt, men CSR bliver du aldrig rigtigt færdig med, og det kræver opbakning fra hele organisationen, pointerer chefkonsulent Ellen Marie Friis Johansen i Erhvervsstyrelsen.

“Mit bedste råd til dem, der skal i gang med at arbejde med CSR, er, at man skal få topledelsens opbakning, turde have ambitioner og være systematisk.”

Første trin er det mest omfattende, men et grundigt forarbejde sikrer jer et overblik, som I kan bruge strategisk i andre sammenhænge, fordi I med god sandsynlighed lærer jeres organisation bedre at kende. Så hæng på, det er godt givet ud.

Trin 1: Analyser risikofaktorer og omverdenens forventninger
Analysedelen går på to ben. Først skal I kortlægge jeres nuværende CSR-indsats. Det dækker over de ting, I allerede gør, uden I nødvendigvis har skrevet det ned i gennemtyggede forretningsplaner.

En god måde at gribe kortlægningen an på er at kigge på jeres værdikæde. Altså det forløb, jeres ydelse/hjælp/bistand gennemløber hele vejen fra underleverandører og frem til jeres slutbrugere. Ved hvert led i værdikæden skal I notere, hvad I har på plads, og hvor I kan forbedre jer. Det sidste kaldes på CSR-sprog for risici.

Nyttige links: Her er der redskaber, som kan hjælpe jer med at få styr på analysen:

http://csrguide.dk/vaerktojer/

https://www.csrkompasset.dk/

Andet ben i analysen inddrager jeres vigtigste samarbejdspartnere, da de giver jer værdifuld indsigt i, hvad de forventer af jer på CSR-området. Samarbejdspartnere kan i denne sammenhæng være frivillige organisationer, leverandører, brancheorganisationer eller myndigheder. Men husk ikke kun at invitere nikkedukkerne og dem, I i forvejen er enige med, lyder rådet fra eksperterne. De, der er kritiske over for jeres CSR-arbejde, kan jo have en pointe.

Tip: Brug eventuelt interviews eller fokusgrupper til at få et billede af samarbejdspartneres opfattelse af jeres samfundsarbejde. Når I spørger, er det en god idé at undgå de overordnede termer som miljø, arbejdsforhold eller sundhed. F.eks. kan ’miljø’ brydes ned i energiforbrug, kemikalier, affaldshåndtering, eller hvad der nu er særligt relevant for jeres organisation.

Trin 2. Prioriter og udvælg jeres fokusområder
Nu skal der mere retning på det fremtidige CSR-arbejde, og I skal stå på skulderen af analysen i trin 1. I skal derfor lave en nettoliste på omtrent 10-15 emner, der indeholder de CSR-emner, der er vigtige for jer, men også for jeres samarbejdspartnere.

En overskuelig metode er at vurdere emnerne i et koordinatsystem med to akser. Ud af den horisontale X-akse bedømmes emnets ’væsentlighed for os’ og op af Y-aksen bedømmes emnets ’væsentlighed for virksomhedens interessenter’. Groft sagt vil de emner, der placerer sig øverst til højre være vigtige både for jeres organisation og for jeres samarbejdspartnere. Det er de emner, man typisk udvælger som virksomhedens CSR-fokusområder.

Nyttige links: Her er værktøj til at udvælge CSR-fokus:

http://csrguide.dk/wp-content/uploads/2015/10/Vurdering-af-risiko.pdf

Det er ikke let at vælge sine kerneområder. For nogle samarbejdspartnere vil det være vigtigt, at merchandise produceres bæredygtigt. For medarbejdere kan et godt og sikkert arbejdsmiljø være i høj kurs. For leverandører i lokalmiljøet kan det være vigtigt, at I tager et medansvar for eksempelvis vandforurening.

Hvor mange fokusområder man skal udvælge sig, er der ingen regler om, siger Ellen Marie Friis Johansen i Erhvervsstyrelsen:

“Det kommer helt an på, hvor stor ens organisation er, og hvordan værdikæden er sammensat. Når man har fundet sine risici, må man prioritere sin indsats. Det er her, topledelsens opbakning bliver væsentlig. Har man ikke mange ressourcer til rådighed, må man tage det skridt for skridt.”

Sidste del af trin 2 er at flette fokusområderne ind i en egentlig CSR-politik. Nogle bruger mange ord og flere A4-sider. Andre vælger at koge det ned til nogle enkelte overskrifter.

Nyttige links: Her er der eksempler på organisationers CSR-politikker:

https://danefae.dk/corporate_responsibility/

https://www.danskretursystem.dk/samfundsansvar/csr-politik/

Trin 3. Find et realistisk ambitionsniveau og udvælg konkrete mål
Nu handler det om at besvare, hvad I vil opnå med CSR-arbejdet.

Det gør I ved at konkretisere mål og ambitioner inden for hvert af fokusområderne. I det arbejde er det også vigtigt, at I har et klart billede af, hvor I befinder jer nu i forhold til jeres ambitioner.

Husk, at man ikke kan være lige førende inden for alle områder fra dag et. Ambitionsniveauet skal først og fremmest være realistisk og opnåeligt inden for en 3-5 års periode. Det er nu, I skal forlade mødelokalerne og ud til jeres leverandører med jeres krav om ansvarlig produktion.

Nyttige links: Her er der skabeloner, I kan bruge, for at undersøge om leverandører lever op til jeres krav:

https://www.csrkompasset.dk/skabeloner-til-ansvarlig-leverand%C3%B8rstyring

Trin 4: Sørg for en klar ansvarsfordeling, og husk at følge op
I det sidste trin skal I finde ud af, hvem der har ansvaret for, at planen gennemføres, og at der følges løbende op. Derfor er det en god idé at opstille mellemtider og deadlines, så I er sikre på at genbesøge jeres kerneområder. Nogle organisationer vælger at nedsætte en egentlig CSR-gruppe eller en CSR-ambassadør, der har det som særskilt ansvarsområde at følge CSR-arbejdet til dørs.

Endelig er det vigtigt at kommunikere jeres nye CSR-strategi både internt og eksternt. Ingen skal være i tvivl om, hvad det er for kerneområder, I vælger at fokusere på, og at det er et fælles ansvar at få ambitionerne til at lykkedes.

CSR-arbejde er en løbende proces
Ahh. Nu kan du læne dig tilbage. Høste frugterne af dit grundige arbejde …. Nej, så let er det ikke. For CSR-arbejde bliver man aldrig færdig med, forklarer chefkonsulent Ellen Marie Friis Johansen i Erhvervsstyrelsen.

“Organisationer og samfundet ændrer sig hele tiden. For en ngo ændrer det omgivende samfund sig også, og der kan komme nye udviklingsprojekter til, der rejser nye problemstillinger – eller man kan blive fusioneret med andre. Så CSR-processen er netop en proces. Man skal hele tiden holde øje med, om noget ændrer sig og skal tilpasses.”

Her fik du en fire-trins introduktion til CSR-arbejdet. Andre arbejder med seks trin. Uanset hvilken metode du bruger, kan det være en idé at rådføre dig i nedenstående materiale, som blandt andre Erhvervsstyrelsen er afsender på.  

 

Forrige artikel Trin for trin: Sådan starter du en socialøkonomisk virksomhed Trin for trin: Sådan starter du en socialøkonomisk virksomhed Næste artikel Fem gode råd fra teknologiekspert: Sådan får I gavn af robotter i civilsamfundet Fem gode råd fra teknologiekspert: Sådan får I gavn af robotter i civilsamfundet
Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.