Sådan tænker du (endnu mere) samfundsansvar ind i din organisation

GUIDE: I din ngo, socialøkonomiske virksomhed eller forening arbejder I garanteret allerede med samfundsansvar, fordi det ligger i civilsamfundets dna. Her guider chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Ellen Marie Friis Johansen gennem fire trin, der kan gøre jeres CSR-profil endnu skarpere.  

Af Mette Dahlgaard

Civilsamfundet tager allerede et stort samfundsansvar, og mange virksomheder kigger endda i ngo’ers retning for at blive bedre til at bekæmpe korruption, værne om miljøet eller sikre ordnede arbejds- og sundhedsforhold på fabrikker i tredjeverdens-lande. Men et servicetjek af CSR-arbejdet giver også mening i civilsamfundet.

En gennemtænkt CSR-strategi hjælper ngo’er, foreninger og socialøkonomiske virksomheder med at passe på organisationens image, fremhæver chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Ellen Marie Friis Johansen.

Med udgangspunkt i en CSR-drejebog til små og mellemstore virksomheder, som Erhvervsstyrelsen har udsendt, giver hun her gode råd til at komme i gang med arbejdet. Men lad os lige først lige slå fast, hvorfor CSR er så pokkers vigtigt:  

“Det er vigtigt, fordi det er det rigtige at gøre,” siger Ellen Marie Friis Johansen og uddyber:

“Hvad nytter det eksempelvis at huse flygtninge i telte, der er produceret under dårlige arbejdsmiljømæssige forhold, eller at udsendte læger arbejder i kitler, som er syet ude i Bangladesh af arbejdere, der ikke får en leveløn? Ngo’ens ressource er tillid, og dårlig omtale gør lige så ondt på en NGO som på en virksomhed.”

Okay. Lad os så komme i gang.

Fire trin målretter jeres CSR-arbejde
Nedenfor bliver du guidet gennem fire trin, der kan målrette jeres arbejde med samfundsansvar. De fire trin dækker groft sagt spørgsmålene:

  • Hvad gør vi allerede?
  • Hvad kan vi forbedre?
  • Hvor vil vi gerne hen?
  • Hvordan kommer vi derhen?

Det lyder måske simpelt, men CSR bliver du aldrig rigtigt færdig med, og det kræver opbakning fra hele organisationen, pointerer chefkonsulent Ellen Marie Friis Johansen i Erhvervsstyrelsen.

“Mit bedste råd til dem, der skal i gang med at arbejde med CSR, er, at man skal få topledelsens opbakning, turde have ambitioner og være systematisk.”

Første trin er det mest omfattende, men et grundigt forarbejde sikrer jer et overblik, som I kan bruge strategisk i andre sammenhænge, fordi I med god sandsynlighed lærer jeres organisation bedre at kende. Så hæng på, det er godt givet ud.

Trin 1: Analyser risikofaktorer og omverdenens forventninger
Analysedelen går på to ben. Først skal I kortlægge jeres nuværende CSR-indsats. Det dækker over de ting, I allerede gør, uden I nødvendigvis har skrevet det ned i gennemtyggede forretningsplaner.

En god måde at gribe kortlægningen an på er at kigge på jeres værdikæde. Altså det forløb, jeres ydelse/hjælp/bistand gennemløber hele vejen fra underleverandører og frem til jeres slutbrugere. Ved hvert led i værdikæden skal I notere, hvad I har på plads, og hvor I kan forbedre jer. Det sidste kaldes på CSR-sprog for risici.

Nyttige links: Her er der redskaber, som kan hjælpe jer med at få styr på analysen:

http://csrguide.dk/vaerktojer/

https://www.csrkompasset.dk/

Andet ben i analysen inddrager jeres vigtigste samarbejdspartnere, da de giver jer værdifuld indsigt i, hvad de forventer af jer på CSR-området. Samarbejdspartnere kan i denne sammenhæng være frivillige organisationer, leverandører, brancheorganisationer eller myndigheder. Men husk ikke kun at invitere nikkedukkerne og dem, I i forvejen er enige med, lyder rådet fra eksperterne. De, der er kritiske over for jeres CSR-arbejde, kan jo have en pointe.

Tip: Brug eventuelt interviews eller fokusgrupper til at få et billede af samarbejdspartneres opfattelse af jeres samfundsarbejde. Når I spørger, er det en god idé at undgå de overordnede termer som miljø, arbejdsforhold eller sundhed. F.eks. kan ’miljø’ brydes ned i energiforbrug, kemikalier, affaldshåndtering, eller hvad der nu er særligt relevant for jeres organisation.

Trin 2. Prioriter og udvælg jeres fokusområder
Nu skal der mere retning på det fremtidige CSR-arbejde, og I skal stå på skulderen af analysen i trin 1. I skal derfor lave en nettoliste på omtrent 10-15 emner, der indeholder de CSR-emner, der er vigtige for jer, men også for jeres samarbejdspartnere.

En overskuelig metode er at vurdere emnerne i et koordinatsystem med to akser. Ud af den horisontale X-akse bedømmes emnets ’væsentlighed for os’ og op af Y-aksen bedømmes emnets ’væsentlighed for virksomhedens interessenter’. Groft sagt vil de emner, der placerer sig øverst til højre være vigtige både for jeres organisation og for jeres samarbejdspartnere. Det er de emner, man typisk udvælger som virksomhedens CSR-fokusområder.

Nyttige links: Her er værktøj til at udvælge CSR-fokus:

http://csrguide.dk/wp-content/uploads/2015/10/Vurdering-af-risiko.pdf

Det er ikke let at vælge sine kerneområder. For nogle samarbejdspartnere vil det være vigtigt, at merchandise produceres bæredygtigt. For medarbejdere kan et godt og sikkert arbejdsmiljø være i høj kurs. For leverandører i lokalmiljøet kan det være vigtigt, at I tager et medansvar for eksempelvis vandforurening.

Hvor mange fokusområder man skal udvælge sig, er der ingen regler om, siger Ellen Marie Friis Johansen i Erhvervsstyrelsen:

“Det kommer helt an på, hvor stor ens organisation er, og hvordan værdikæden er sammensat. Når man har fundet sine risici, må man prioritere sin indsats. Det er her, topledelsens opbakning bliver væsentlig. Har man ikke mange ressourcer til rådighed, må man tage det skridt for skridt.”

Sidste del af trin 2 er at flette fokusområderne ind i en egentlig CSR-politik. Nogle bruger mange ord og flere A4-sider. Andre vælger at koge det ned til nogle enkelte overskrifter.

Nyttige links: Her er der eksempler på organisationers CSR-politikker:

https://danefae.dk/corporate_responsibility/

https://www.danskretursystem.dk/samfundsansvar/csr-politik/

Trin 3. Find et realistisk ambitionsniveau og udvælg konkrete mål
Nu handler det om at besvare, hvad I vil opnå med CSR-arbejdet.

Det gør I ved at konkretisere mål og ambitioner inden for hvert af fokusområderne. I det arbejde er det også vigtigt, at I har et klart billede af, hvor I befinder jer nu i forhold til jeres ambitioner.

Husk, at man ikke kan være lige førende inden for alle områder fra dag et. Ambitionsniveauet skal først og fremmest være realistisk og opnåeligt inden for en 3-5 års periode. Det er nu, I skal forlade mødelokalerne og ud til jeres leverandører med jeres krav om ansvarlig produktion.

Nyttige links: Her er der skabeloner, I kan bruge, for at undersøge om leverandører lever op til jeres krav:

https://www.csrkompasset.dk/skabeloner-til-ansvarlig-leverand%C3%B8rstyring

Trin 4: Sørg for en klar ansvarsfordeling, og husk at følge op
I det sidste trin skal I finde ud af, hvem der har ansvaret for, at planen gennemføres, og at der følges løbende op. Derfor er det en god idé at opstille mellemtider og deadlines, så I er sikre på at genbesøge jeres kerneområder. Nogle organisationer vælger at nedsætte en egentlig CSR-gruppe eller en CSR-ambassadør, der har det som særskilt ansvarsområde at følge CSR-arbejdet til dørs.

Endelig er det vigtigt at kommunikere jeres nye CSR-strategi både internt og eksternt. Ingen skal være i tvivl om, hvad det er for kerneområder, I vælger at fokusere på, og at det er et fælles ansvar at få ambitionerne til at lykkedes.

CSR-arbejde er en løbende proces
Ahh. Nu kan du læne dig tilbage. Høste frugterne af dit grundige arbejde …. Nej, så let er det ikke. For CSR-arbejde bliver man aldrig færdig med, forklarer chefkonsulent Ellen Marie Friis Johansen i Erhvervsstyrelsen.

“Organisationer og samfundet ændrer sig hele tiden. For en ngo ændrer det omgivende samfund sig også, og der kan komme nye udviklingsprojekter til, der rejser nye problemstillinger – eller man kan blive fusioneret med andre. Så CSR-processen er netop en proces. Man skal hele tiden holde øje med, om noget ændrer sig og skal tilpasses.”

Her fik du en fire-trins introduktion til CSR-arbejdet. Andre arbejder med seks trin. Uanset hvilken metode du bruger, kan det være en idé at rådføre dig i nedenstående materiale, som blandt andre Erhvervsstyrelsen er afsender på.  

 

Forrige artikel Trin for trin: Sådan starter du en socialøkonomisk virksomhed Trin for trin: Sådan starter du en socialøkonomisk virksomhed Næste artikel Fem gode råd fra teknologiekspert: Sådan får I gavn af robotter i civilsamfundet Fem gode råd fra teknologiekspert: Sådan får I gavn af robotter i civilsamfundet
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.