Tag testen: Hvor grøn er din organisation?

TEST: Er I frontløbere, når det gælder intern grøn omstilling? Eller er I i virkeligheden mere moderate? Tag Civilsamfundets Videnscenters grønne test, og få svar. Få også gode råd til at skabe en grønnere organisation.

Civilsamfundsorganisationer står ofte forrest i køen for at kritisere politikerne og erhvervslivet for ikke at gøre nok i kampen for den grønne omstilling. Men hvor grønne er civilsamfundsorganisationerne selv?

Civilsamfundets Videnscenter har fået hjælp til at udarbejde en grøn test, som I kan finde her. Testen er baseret på en kortlægning af danske virksomheders arbejde med grøn omstilling foretaget af den almennyttige virksomhed Alexandra Instituttet, Orbicon og VIA University College for Erhvervsstyrelsen. Alexandra Instituttet har hjulpet med at tilpasse testspørgsmålene, så de passer til civilsamfundsorganisationer.

Tag testen, og find ud af, hvilken type din organisation er, når det gælder grøn omstilling. Og længere nede i artiklen kan du få gode råd til, hvordan I bliver grønnere: Test: Hvor grøn er din organisation?


De tre grønne organisationstyper

Den moderate:
Din organisation arbejder i begrænset eller moderat omfang med grøn omstilling. I gør kun lige det, der kræves af jer. Det gør I primært for at leve op til gældende regler og lovgivning eller for at spare penge. I opfatter ikke grøn omstilling, som jeres opgave eller som en nødvendighed for jeres organisation.

Den målrettede:
Din organisation arbejder med at blive grønnere. I mener, at grøn omstilling er en nødvendighed, som civilsamfundsorganisationer skal bidrage til. I har interne diskussioner om, hvordan I kan blive grønnere, og I har igangsat forskellige grønne initiativer. I har fokus på at spare og udnytte ressourcer og materialer effektivt. I er også opmærksomme på, at en grøn profil kan bidrage til en positiv fortælling om jeres organisation.

Frontløberen:
Din organisation arbejder målrettet og strategisk med den grønne omstilling. I mener, at grøn omstilling er vigtig i sig selv, og at civilsamfundsorganisationer har en pligt til at føre an i den grønne omstilling. I kan se, at jeres medarbejdere/medlemmer/frivillige motiveres af og gerne bidrager til jeres grønne omstilling. I søger aktivt hele tiden nye løsninger til at skabe en grønnere organisation. I investerer ressourcer i at blive grønnere og vælger de grønneste løsninger, selvom det sommetider ikke er den letteste vej at gå.

Sådan bliver din organisation mere grøn
Når du har taget testen og er blevet klogere på, hvilken type din organisation er, kan du her få ekspertens gode råd til at komme i gang eller videre med at blive grønnere. Rådene kommer fra Trine Plambech, principal green urban designer ved Alexandra Instituttet.

Råd til de moderate:
De moderate typer er de mindst grønne organisationer. Hvis I gerne vil sparke en grøn omstillingsprocess i gang, får I her fire gode råd til, hvordan I kan komme i gang.

Råd 1: Opdag jeres potentiale. En grøn omstilling af organisationen kan virke som en uoverskuelig stor opgave. For hvor skal man begynde, og hvordan prioriterer man opgaverne? Det er vigtigt, at I får klarlagt jeres grønne potentiale. Find ud af, hvor I kan gøre den største forskel, og hvilke lavthængende frugter der er. Det kan lyde banalt, men det er vigtigt at tage alvorligt, da det kan spare jer tid, penge og frustrationer at begynde de rigtige steder. Søg hjælp hos relevante rådgivere, hvis I ikke har viden i egne rækker.

Råd 2: Ledelsen skal være i front. En organisatorisk grøn omstilling skal være forankret hos ledelsen, hvis den skal lykkes over en længere tidshorisont. Hvis ledelsen ikke er med til at definere ambitionerne og prioriteterne og ikke tydeliggør, hvorfor en grøn omstilling er nødvendig, risikerer processen at blive ad hoc-baseret. Initiativernes succes kan komme til at afhænge af få medarbejdere, der brænder for det, men som ender med at sidde alene med ansvaret, og så kan det blive svært at løfte opgaven og være vedholdende over tid.

Råd 3: Inklusion skaber motivation. Inddrag medarbejderne, medlemmer og de frivillige i grønne diskussioner og beslutningsprocesser – og ikke mindst i virkeliggørelsen. Inklusion skaber motivation og nye ideer, og det øger fastholdelsen. Det er vigtigt, at I i fællesskab bliver enige om ambitionsniveauet. Vær realistiske, og pas på ikke at blive overambitiøse, da I så risikere at komme til kort og miste motivationen. Italesæt, at I tager på en rejse, hvor I realiserer jeres grønne potentiale skridt for skridt.

Råd 4: Den grønne omstilling behøver ikke at koste mange flere penge, men I skal være indstillet på at bruge ekstra ressourcer. Det er vigtigt, at I fra starten anerkender, at en grøn omstilling kræver ekstra ressourcer og investeringer i form af tid, personale og penge. Hvis I vil sparke den grønne omstilling i gang ved for eksempel at reducere jeres energiforbrug, men I ikke har råd til at investere i mere effektive apparater, så skal I bruge tid på at ændre og forankre en kultur, hvor alle hjælpe til med at spare ved at slukke for computere mm., når de ikke er i brug. En klar prioritering af ressourcerne, gør det nemmere at komme længst muligt for de ressourcer, I har. 

Råd til de målrettede:
I er allerede i gang med en grøn omstilling. Her er fire gode råd til at komme videre og blive grønnere.

Råd 1: Søg midler. Mange arbejdspladser ved ikke, at man kan søge midler til at støtte en grøn omstilling. Der findes flere fonde og grønne puljer, der giver bevillinger til konkrete grønne initiativer, eller som giver tilskud til grøn rådgivning.

Råd 2: Samarbejd. I behøver ikke at gøre det hele selv. Find andre organisationer I kan samarbejde med og dele opgaverne med. Deler I kontor med andre organisationer, så tal med dem om fælles indsatser og investeringer. Er der organisationer, I synes, gør det godt, så ring til dem og spørg til råds. Der er ingen grund til at starte fra bunden selv, og sommetider er der ingen skam i at kopiere andre, der gør det godt.

Råd 3: Vælg grønne varekæder og leverandører. Vælg underleverandører, der understøtter jeres grønne profil. Det gælder frokostordning, rengøring, energileverandør og leverandører af merchandise mm.

Råd 4: Vær vedholdende. Hvis I er overambitiøse, er der risiko for, at I kommer til at sætte flere skibe i søen, end I kan nå at styre sikkert i havn. Hvis det sker, er det vigtigt at kunne sadle om og ikke miste modet. Vær ikke bange for at nedlægge projekter eller sætte dem på standby. Hellere koncentrere jer om færre initiativer, som I er sikre på, I kan gennemføre, end mange, som I kun gør halvt. Projekter på pause kan altid vækkes til live på et senere tidspunkt.

Gode råd til frontløberne
I har allerede opnået flere af jeres grønne mål. Her er fire gode råd til at videreudvikle jeres grønne omstilling.

Råd 1: Del jeres erfaringer og historie. Sørg for, at andre kender til jeres grønne arbejde. Det kan både hjælpe og inspirere andre organisationer, og det bidrager til at opbygge jeres brand. Vær ærlige om udfordringerne, dilemmaer og hvor I kommer til kort – men del også livligt ud af jeres succeser, resultater og erkendelser.

Råd 2: Vær ambitiøse. I er allerede rigtigt godt i gang med den grønne omstilling og arbejder strategisk og værdibaseret med den. Vær stolte af det, I har opnået og sat i gang. Overvej om ambitionsniveauet kan hæves, eller initiativerne skærpes. Det er en god ide med jævne mellemrum at gå jeres grønne omstilling efter i sømmene. Spørg jer selv: Hvad har I lært, hvad vil I gerne videreføre, hvad vil I gerne styrke?

Råd 3: Lær dine medarbejdere, medlemmer og frivillige endnu bedre at kende. En mulighed er at invitere antropologer helt ind i din organisation og bede dem skabe ny viden om, hvad der motiverer dine medarbejdere, medlemmer og frivillige til at bidrage til den grønne omstilling samt kortlægge de barrierer, der måtte være, for at de kan udfolde det fulde grønne potentiale. Sørg for at gøre det nemt at have en grøn adfærd.  

Råd 4: Certificeringer, miljømærkninger. Overvej om certificeringer, miljømærkninger eller lignende kan være relevant for jeres organisation. En certificerings- eller mærkningsordningsproces kan være inspirerende at arbejde med og bringe jer videre i den grønne omstilling.

  

Hvordan arbejder danske internationale organisationer med at begrænse deres rejseaktiviteter og CO2-aftryk? Læs om det her. Og i denne artikel får du fem tips til, hvordan I kan spare på energi og skaber et grønnere sekretariat.

Vil du læse mere om, hvordan I kommer i gang med den grønne omstilling, kan du læse mere på www.grønomstilling.dk 

Forrige artikel Tjekliste: Det skal I have styr på, når I giver råd til mennesker med ondt i livet Tjekliste: Det skal I have styr på, når I giver råd til mennesker med ondt i livet Næste artikel Top-10: Her er det dyrest at oprette en foreningskonto Top-10: Her er det dyrest at oprette en foreningskonto
Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.