Tag testen: Hvor grøn er din organisation?

TEST: Er I frontløbere, når det gælder intern grøn omstilling? Eller er I i virkeligheden mere moderate? Tag Civilsamfundets Videnscenters grønne test, og få svar. Få også gode råd til at skabe en grønnere organisation.

Civilsamfundsorganisationer står ofte forrest i køen for at kritisere politikerne og erhvervslivet for ikke at gøre nok i kampen for den grønne omstilling. Men hvor grønne er civilsamfundsorganisationerne selv?

Civilsamfundets Videnscenter har fået hjælp til at udarbejde en grøn test, som I kan finde her. Testen er baseret på en kortlægning af danske virksomheders arbejde med grøn omstilling foretaget af den almennyttige virksomhed Alexandra Instituttet, Orbicon og VIA University College for Erhvervsstyrelsen. Alexandra Instituttet har hjulpet med at tilpasse testspørgsmålene, så de passer til civilsamfundsorganisationer.

Tag testen, og find ud af, hvilken type din organisation er, når det gælder grøn omstilling. Og længere nede i artiklen kan du få gode råd til, hvordan I bliver grønnere: Test: Hvor grøn er din organisation?


De tre grønne organisationstyper

Den moderate:
Din organisation arbejder i begrænset eller moderat omfang med grøn omstilling. I gør kun lige det, der kræves af jer. Det gør I primært for at leve op til gældende regler og lovgivning eller for at spare penge. I opfatter ikke grøn omstilling, som jeres opgave eller som en nødvendighed for jeres organisation.

Den målrettede:
Din organisation arbejder med at blive grønnere. I mener, at grøn omstilling er en nødvendighed, som civilsamfundsorganisationer skal bidrage til. I har interne diskussioner om, hvordan I kan blive grønnere, og I har igangsat forskellige grønne initiativer. I har fokus på at spare og udnytte ressourcer og materialer effektivt. I er også opmærksomme på, at en grøn profil kan bidrage til en positiv fortælling om jeres organisation.

Frontløberen:
Din organisation arbejder målrettet og strategisk med den grønne omstilling. I mener, at grøn omstilling er vigtig i sig selv, og at civilsamfundsorganisationer har en pligt til at føre an i den grønne omstilling. I kan se, at jeres medarbejdere/medlemmer/frivillige motiveres af og gerne bidrager til jeres grønne omstilling. I søger aktivt hele tiden nye løsninger til at skabe en grønnere organisation. I investerer ressourcer i at blive grønnere og vælger de grønneste løsninger, selvom det sommetider ikke er den letteste vej at gå.

Sådan bliver din organisation mere grøn
Når du har taget testen og er blevet klogere på, hvilken type din organisation er, kan du her få ekspertens gode råd til at komme i gang eller videre med at blive grønnere. Rådene kommer fra Trine Plambech, principal green urban designer ved Alexandra Instituttet.

Råd til de moderate:
De moderate typer er de mindst grønne organisationer. Hvis I gerne vil sparke en grøn omstillingsprocess i gang, får I her fire gode råd til, hvordan I kan komme i gang.

Råd 1: Opdag jeres potentiale. En grøn omstilling af organisationen kan virke som en uoverskuelig stor opgave. For hvor skal man begynde, og hvordan prioriterer man opgaverne? Det er vigtigt, at I får klarlagt jeres grønne potentiale. Find ud af, hvor I kan gøre den største forskel, og hvilke lavthængende frugter der er. Det kan lyde banalt, men det er vigtigt at tage alvorligt, da det kan spare jer tid, penge og frustrationer at begynde de rigtige steder. Søg hjælp hos relevante rådgivere, hvis I ikke har viden i egne rækker.

Råd 2: Ledelsen skal være i front. En organisatorisk grøn omstilling skal være forankret hos ledelsen, hvis den skal lykkes over en længere tidshorisont. Hvis ledelsen ikke er med til at definere ambitionerne og prioriteterne og ikke tydeliggør, hvorfor en grøn omstilling er nødvendig, risikerer processen at blive ad hoc-baseret. Initiativernes succes kan komme til at afhænge af få medarbejdere, der brænder for det, men som ender med at sidde alene med ansvaret, og så kan det blive svært at løfte opgaven og være vedholdende over tid.

Råd 3: Inklusion skaber motivation. Inddrag medarbejderne, medlemmer og de frivillige i grønne diskussioner og beslutningsprocesser – og ikke mindst i virkeliggørelsen. Inklusion skaber motivation og nye ideer, og det øger fastholdelsen. Det er vigtigt, at I i fællesskab bliver enige om ambitionsniveauet. Vær realistiske, og pas på ikke at blive overambitiøse, da I så risikere at komme til kort og miste motivationen. Italesæt, at I tager på en rejse, hvor I realiserer jeres grønne potentiale skridt for skridt.

Råd 4: Den grønne omstilling behøver ikke at koste mange flere penge, men I skal være indstillet på at bruge ekstra ressourcer. Det er vigtigt, at I fra starten anerkender, at en grøn omstilling kræver ekstra ressourcer og investeringer i form af tid, personale og penge. Hvis I vil sparke den grønne omstilling i gang ved for eksempel at reducere jeres energiforbrug, men I ikke har råd til at investere i mere effektive apparater, så skal I bruge tid på at ændre og forankre en kultur, hvor alle hjælpe til med at spare ved at slukke for computere mm., når de ikke er i brug. En klar prioritering af ressourcerne, gør det nemmere at komme længst muligt for de ressourcer, I har. 

Råd til de målrettede:
I er allerede i gang med en grøn omstilling. Her er fire gode råd til at komme videre og blive grønnere.

Råd 1: Søg midler. Mange arbejdspladser ved ikke, at man kan søge midler til at støtte en grøn omstilling. Der findes flere fonde og grønne puljer, der giver bevillinger til konkrete grønne initiativer, eller som giver tilskud til grøn rådgivning.

Råd 2: Samarbejd. I behøver ikke at gøre det hele selv. Find andre organisationer I kan samarbejde med og dele opgaverne med. Deler I kontor med andre organisationer, så tal med dem om fælles indsatser og investeringer. Er der organisationer, I synes, gør det godt, så ring til dem og spørg til råds. Der er ingen grund til at starte fra bunden selv, og sommetider er der ingen skam i at kopiere andre, der gør det godt.

Råd 3: Vælg grønne varekæder og leverandører. Vælg underleverandører, der understøtter jeres grønne profil. Det gælder frokostordning, rengøring, energileverandør og leverandører af merchandise mm.

Råd 4: Vær vedholdende. Hvis I er overambitiøse, er der risiko for, at I kommer til at sætte flere skibe i søen, end I kan nå at styre sikkert i havn. Hvis det sker, er det vigtigt at kunne sadle om og ikke miste modet. Vær ikke bange for at nedlægge projekter eller sætte dem på standby. Hellere koncentrere jer om færre initiativer, som I er sikre på, I kan gennemføre, end mange, som I kun gør halvt. Projekter på pause kan altid vækkes til live på et senere tidspunkt.

Gode råd til frontløberne
I har allerede opnået flere af jeres grønne mål. Her er fire gode råd til at videreudvikle jeres grønne omstilling.

Råd 1: Del jeres erfaringer og historie. Sørg for, at andre kender til jeres grønne arbejde. Det kan både hjælpe og inspirere andre organisationer, og det bidrager til at opbygge jeres brand. Vær ærlige om udfordringerne, dilemmaer og hvor I kommer til kort – men del også livligt ud af jeres succeser, resultater og erkendelser.

Råd 2: Vær ambitiøse. I er allerede rigtigt godt i gang med den grønne omstilling og arbejder strategisk og værdibaseret med den. Vær stolte af det, I har opnået og sat i gang. Overvej om ambitionsniveauet kan hæves, eller initiativerne skærpes. Det er en god ide med jævne mellemrum at gå jeres grønne omstilling efter i sømmene. Spørg jer selv: Hvad har I lært, hvad vil I gerne videreføre, hvad vil I gerne styrke?

Råd 3: Lær dine medarbejdere, medlemmer og frivillige endnu bedre at kende. En mulighed er at invitere antropologer helt ind i din organisation og bede dem skabe ny viden om, hvad der motiverer dine medarbejdere, medlemmer og frivillige til at bidrage til den grønne omstilling samt kortlægge de barrierer, der måtte være, for at de kan udfolde det fulde grønne potentiale. Sørg for at gøre det nemt at have en grøn adfærd.  

Råd 4: Certificeringer, miljømærkninger. Overvej om certificeringer, miljømærkninger eller lignende kan være relevant for jeres organisation. En certificerings- eller mærkningsordningsproces kan være inspirerende at arbejde med og bringe jer videre i den grønne omstilling.

  

Hvordan arbejder danske internationale organisationer med at begrænse deres rejseaktiviteter og CO2-aftryk? Læs om det her. Og i denne artikel får du fem tips til, hvordan I kan spare på energi og skaber et grønnere sekretariat.

Vil du læse mere om, hvordan I kommer i gang med den grønne omstilling, kan du læse mere på www.grønomstilling.dk 

Forrige artikel Tjekliste: Det skal I have styr på, når I giver råd til mennesker med ondt i livet Tjekliste: Det skal I have styr på, når I giver råd til mennesker med ondt i livet Næste artikel Top-10: Her er det dyrest at oprette en foreningskonto Top-10: Her er det dyrest at oprette en foreningskonto
Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.

Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

NYTÆNKNING: Når skoler lukkes som følge af coronakrisen, rammer det udsatte og anbragte børn hårdest. Med telefoniske livliner, bogpakker og en faglig styrkelse af de mentorer, der løbende følger børnene, har Læringsprogrammet Lær for Livet sat alle sejl til for at bevare kontakten og styrke skolegangen for alle børn og unge i programmet.

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

INSPIRATION: Med live-yoga, fjernundervisning i musikredigering samt indkøb og uddeling af store mængder hackysacks forsøger ungdomstilbuddet Askovfonden KBH+ at række ud til sin målgruppe under coronakrisen. På de virtuelle mødesteder bliver det hurtigt tydeligt, om det, du gør, virker eller ej, siger direktør Stine Hamburger.

Oxfam Ibis går live 1. maj

Oxfam Ibis går live 1. maj

INSPIRATION: Fælledparken i København bliver underlig tom, når kalenderen viser 1. maj. Men Oxfam Ibis har besluttet at holde fast i den gamle tradition om at mødes og fejre den internationale kampdag. Denne gang via telefoner, tablets og computere.