Tag testen: Hvor grøn er din organisation?

TEST: Er I frontløbere, når det gælder intern grøn omstilling? Eller er I i virkeligheden mere moderate? Tag Civilsamfundets Videnscenters grønne test, og få svar. Få også gode råd til at skabe en grønnere organisation.

Civilsamfundsorganisationer står ofte forrest i køen for at kritisere politikerne og erhvervslivet for ikke at gøre nok i kampen for den grønne omstilling. Men hvor grønne er civilsamfundsorganisationerne selv?

Civilsamfundets Videnscenter har fået hjælp til at udarbejde en grøn test, som I kan finde her. Testen er baseret på en kortlægning af danske virksomheders arbejde med grøn omstilling foretaget af den almennyttige virksomhed Alexandra Instituttet, Orbicon og VIA University College for Erhvervsstyrelsen. Alexandra Instituttet har hjulpet med at tilpasse testspørgsmålene, så de passer til civilsamfundsorganisationer.

Tag testen, og find ud af, hvilken type din organisation er, når det gælder grøn omstilling. Og længere nede i artiklen kan du få gode råd til, hvordan I bliver grønnere: Test: Hvor grøn er din organisation?


De tre grønne organisationstyper

Den moderate:
Din organisation arbejder i begrænset eller moderat omfang med grøn omstilling. I gør kun lige det, der kræves af jer. Det gør I primært for at leve op til gældende regler og lovgivning eller for at spare penge. I opfatter ikke grøn omstilling, som jeres opgave eller som en nødvendighed for jeres organisation.

Den målrettede:
Din organisation arbejder med at blive grønnere. I mener, at grøn omstilling er en nødvendighed, som civilsamfundsorganisationer skal bidrage til. I har interne diskussioner om, hvordan I kan blive grønnere, og I har igangsat forskellige grønne initiativer. I har fokus på at spare og udnytte ressourcer og materialer effektivt. I er også opmærksomme på, at en grøn profil kan bidrage til en positiv fortælling om jeres organisation.

Frontløberen:
Din organisation arbejder målrettet og strategisk med den grønne omstilling. I mener, at grøn omstilling er vigtig i sig selv, og at civilsamfundsorganisationer har en pligt til at føre an i den grønne omstilling. I kan se, at jeres medarbejdere/medlemmer/frivillige motiveres af og gerne bidrager til jeres grønne omstilling. I søger aktivt hele tiden nye løsninger til at skabe en grønnere organisation. I investerer ressourcer i at blive grønnere og vælger de grønneste løsninger, selvom det sommetider ikke er den letteste vej at gå.

Sådan bliver din organisation mere grøn
Når du har taget testen og er blevet klogere på, hvilken type din organisation er, kan du her få ekspertens gode råd til at komme i gang eller videre med at blive grønnere. Rådene kommer fra Trine Plambech, principal green urban designer ved Alexandra Instituttet.

Råd til de moderate:
De moderate typer er de mindst grønne organisationer. Hvis I gerne vil sparke en grøn omstillingsprocess i gang, får I her fire gode råd til, hvordan I kan komme i gang.

Råd 1: Opdag jeres potentiale. En grøn omstilling af organisationen kan virke som en uoverskuelig stor opgave. For hvor skal man begynde, og hvordan prioriterer man opgaverne? Det er vigtigt, at I får klarlagt jeres grønne potentiale. Find ud af, hvor I kan gøre den største forskel, og hvilke lavthængende frugter der er. Det kan lyde banalt, men det er vigtigt at tage alvorligt, da det kan spare jer tid, penge og frustrationer at begynde de rigtige steder. Søg hjælp hos relevante rådgivere, hvis I ikke har viden i egne rækker.

Råd 2: Ledelsen skal være i front. En organisatorisk grøn omstilling skal være forankret hos ledelsen, hvis den skal lykkes over en længere tidshorisont. Hvis ledelsen ikke er med til at definere ambitionerne og prioriteterne og ikke tydeliggør, hvorfor en grøn omstilling er nødvendig, risikerer processen at blive ad hoc-baseret. Initiativernes succes kan komme til at afhænge af få medarbejdere, der brænder for det, men som ender med at sidde alene med ansvaret, og så kan det blive svært at løfte opgaven og være vedholdende over tid.

Råd 3: Inklusion skaber motivation. Inddrag medarbejderne, medlemmer og de frivillige i grønne diskussioner og beslutningsprocesser – og ikke mindst i virkeliggørelsen. Inklusion skaber motivation og nye ideer, og det øger fastholdelsen. Det er vigtigt, at I i fællesskab bliver enige om ambitionsniveauet. Vær realistiske, og pas på ikke at blive overambitiøse, da I så risikere at komme til kort og miste motivationen. Italesæt, at I tager på en rejse, hvor I realiserer jeres grønne potentiale skridt for skridt.

Råd 4: Den grønne omstilling behøver ikke at koste mange flere penge, men I skal være indstillet på at bruge ekstra ressourcer. Det er vigtigt, at I fra starten anerkender, at en grøn omstilling kræver ekstra ressourcer og investeringer i form af tid, personale og penge. Hvis I vil sparke den grønne omstilling i gang ved for eksempel at reducere jeres energiforbrug, men I ikke har råd til at investere i mere effektive apparater, så skal I bruge tid på at ændre og forankre en kultur, hvor alle hjælpe til med at spare ved at slukke for computere mm., når de ikke er i brug. En klar prioritering af ressourcerne, gør det nemmere at komme længst muligt for de ressourcer, I har. 

Råd til de målrettede:
I er allerede i gang med en grøn omstilling. Her er fire gode råd til at komme videre og blive grønnere.

Råd 1: Søg midler. Mange arbejdspladser ved ikke, at man kan søge midler til at støtte en grøn omstilling. Der findes flere fonde og grønne puljer, der giver bevillinger til konkrete grønne initiativer, eller som giver tilskud til grøn rådgivning.

Råd 2: Samarbejd. I behøver ikke at gøre det hele selv. Find andre organisationer I kan samarbejde med og dele opgaverne med. Deler I kontor med andre organisationer, så tal med dem om fælles indsatser og investeringer. Er der organisationer, I synes, gør det godt, så ring til dem og spørg til råds. Der er ingen grund til at starte fra bunden selv, og sommetider er der ingen skam i at kopiere andre, der gør det godt.

Råd 3: Vælg grønne varekæder og leverandører. Vælg underleverandører, der understøtter jeres grønne profil. Det gælder frokostordning, rengøring, energileverandør og leverandører af merchandise mm.

Råd 4: Vær vedholdende. Hvis I er overambitiøse, er der risiko for, at I kommer til at sætte flere skibe i søen, end I kan nå at styre sikkert i havn. Hvis det sker, er det vigtigt at kunne sadle om og ikke miste modet. Vær ikke bange for at nedlægge projekter eller sætte dem på standby. Hellere koncentrere jer om færre initiativer, som I er sikre på, I kan gennemføre, end mange, som I kun gør halvt. Projekter på pause kan altid vækkes til live på et senere tidspunkt.

Gode råd til frontløberne
I har allerede opnået flere af jeres grønne mål. Her er fire gode råd til at videreudvikle jeres grønne omstilling.

Råd 1: Del jeres erfaringer og historie. Sørg for, at andre kender til jeres grønne arbejde. Det kan både hjælpe og inspirere andre organisationer, og det bidrager til at opbygge jeres brand. Vær ærlige om udfordringerne, dilemmaer og hvor I kommer til kort – men del også livligt ud af jeres succeser, resultater og erkendelser.

Råd 2: Vær ambitiøse. I er allerede rigtigt godt i gang med den grønne omstilling og arbejder strategisk og værdibaseret med den. Vær stolte af det, I har opnået og sat i gang. Overvej om ambitionsniveauet kan hæves, eller initiativerne skærpes. Det er en god ide med jævne mellemrum at gå jeres grønne omstilling efter i sømmene. Spørg jer selv: Hvad har I lært, hvad vil I gerne videreføre, hvad vil I gerne styrke?

Råd 3: Lær dine medarbejdere, medlemmer og frivillige endnu bedre at kende. En mulighed er at invitere antropologer helt ind i din organisation og bede dem skabe ny viden om, hvad der motiverer dine medarbejdere, medlemmer og frivillige til at bidrage til den grønne omstilling samt kortlægge de barrierer, der måtte være, for at de kan udfolde det fulde grønne potentiale. Sørg for at gøre det nemt at have en grøn adfærd.  

Råd 4: Certificeringer, miljømærkninger. Overvej om certificeringer, miljømærkninger eller lignende kan være relevant for jeres organisation. En certificerings- eller mærkningsordningsproces kan være inspirerende at arbejde med og bringe jer videre i den grønne omstilling.

  

Hvordan arbejder danske internationale organisationer med at begrænse deres rejseaktiviteter og CO2-aftryk? Læs om det her. Og i denne artikel får du fem tips til, hvordan I kan spare på energi og skaber et grønnere sekretariat.

Vil du læse mere om, hvordan I kommer i gang med den grønne omstilling, kan du læse mere på www.grønomstilling.dk 

Forrige artikel Tjekliste: Det skal I have styr på, når I giver råd til mennesker med ondt i livet Tjekliste: Det skal I have styr på, når I giver råd til mennesker med ondt i livet Næste artikel Top-10: Her er det dyrest at oprette en foreningskonto Top-10: Her er det dyrest at oprette en foreningskonto
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.